Hvad sker der, hvis det værste skulle ske?
Hvad sker der hvis Ursula von der Leyens udemokratiske hetz mod ulven skulle ende med en nedgradering af ulvens beskyttelsesstatus fra Annex II til Annex III i Bern konventionen og efterfølgende fra bilag 4 til bilag 5 i Habitatdirektivet?
I rigtig mange lande, som Frankrig, Sverige, Norge og Schweitz vil det praktisk taget ikke ændre på noget, da disse lande har set stort på ulvens fredning og drevet jagt på dem uanset det ikke er tilladt.
I Portugal og Spanien har regeringerne indført strengere national fredning end Bern konventionen og Habitatdirektivet foreskriver. Her vil det derfor ikke ændre på noget, i alt fald så længe den nationale fredning opretholdes.
I Danmark mister ulven primært den del af EU-fredningen der omhandler forstyrrelse og ødelæggelse af yngleområder. Det vil også være muligt at drive jag på ulven når/hvis den er i gunstig bevaringsstatus. Her er det vigtigt at være opmærksom på EU-dommen i sag C-601/22 som blandt andet foreskriver at gunstig bevaringsstatus skal vurderes på både bestandsniveau såvel som lokalt nationalt niveau.
Det betyder at i praksis har de meget lange udsigter med ulvejagt i Danmark, medmindre vi på nationalt plan begynder at manipulere med EU-lovgivningen, som tilfældet er i Sverige.
I et svar fra kommissionen til nogle slovakiske medlemmer af Europa-Parlamentet, skriver kommissionen, blandt andet (i Slovakiet er ulven på bilag 5) (oversat fra engelsk):
” Efter en overtrædelsesprocedure indledt af Kommissionen i 2013 og afsluttet 2016 blev den årlige kvote for ulve reduceret markant i Slovakiet. Desuden blev jagt i Natura 2000-områder, hvor ulven er fredet samt i områder tæt på grænsen til Ungarn, Polen og Tjekkiet, forbudt. Disse tiltag bør hjælpe med at opretholde artens gunstige bevaringsstatus i Slovakiet såvel som i nabolandene.”
Bemærk ordene ” Desuden blev jagt i Natura 2000-områder, hvor ulven er fredet”. Det bør huskes hvis det går helt galt.
Kommissionen skriver senere i samme skrivelse:
” Det er op til de slovakiske myndigheder at sikre, at ulvejagtkvoter under hensyntagen til alle relevante oplysninger og anvendelse af forsigtighedsprincippet, når tilgængelige information (antal ulve*) ikke er sikker, er i overensstemmelse med habitatdirektivet”
Altså skal ulvene være i gunstig bevaringsstatus, og forsigtighedsprincippet er stadig gældende. Det er vigtigt i Danmark, hvor myndighederne har mistet overblikket over antallet af ulve i landet.
*tilføjelse af forfatter