Politikerne der har modvilje mod ulven i Danmark, herunder Ministeren, Jeppe Bruus, har nu flere gange udtalt offentligt, at de er forundret over at forskerne i den nationale ulveovervågning har valgt en ny måde at opgøre den danske ulvebestand på.
Tidligere registrerede man ulvene på individniveau, via et unikt nummer for hver ulv, som var baseret på ulvenes DNA-profil, som man primært skaffede fra ulvenes fæces, hår og prøver i bidsår fra nedlagte husdyr. Disse DNA-profiler og tilhørende registreringsnumre – som kendes fra eksempelvis den Nordjyske ulv GW871M – er registreret i et centralt register i Tyskland, CEwolf.
Nu har forskerne meddelt at de har skiftet registreringsmetode, og derfor tæller antallet af reproducerende par og ganger med en faktor 7.
Det har fået flere politikere – herunder Minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus til offentligt at udtrykke forundring, med en slet skjult irritation for ”det er de ikke blevet bedt om”.
Meeen kan det nu også passe?
Ministerens egen styrelse (dengang MST) havde i udbuddet for ulveovervågning rent faktisk stillet krav om mindst 100 DNA prøver årligt, samt op til 60 DNA prøver i forbindelse med ulveangreb på husdyr. Det beløb, som samtidig var stillet til rådighed, tillod absolut ikke yderligere DNA-prøver.
Styrelsen oplyste at man grundet øgede omkostninger til DNA-prøver, dels grundet i at der var kommet flere ulve og dels fordi omkostningerne til de enkelte DNA-prøver var steget betragteligt. Derfor ville styrelsen fremover blot vide hvor mange revirhævdende par der var i landet.
Således frataget muligheden for at registrere de enkelte individer, og dermed oplyse hvor mange individer der er i landet, var forskerne nødt til at finde en anden måde at opfylde deres forpligtigelse i forhold til kontrakten med myndighederne tvunget til at finde en anden metode til at bestemme antallet af ulve i Danmark.
Forskerne valgte derfor en almindelig anerkendt metode som anbefalet af IUCN til at beregne bestanden. Antallet af reproducerende par ganget med faktor 7.
Ministeren har inviteret Den Nationale Ulveovervågning til at give en teknisk gennemgang om opgørelsen onsdag den 7. maj kl. 15-16 i Ministeriet for Grøn Trepart, hvor han har inviteret Miljø- og Fødevareudvalget til at deltage i gennemgangen.
Det skal i parentes bemærkes at ministeriets/styrelsens eget valg af ændring af registreringsmetoden, har medført at der INGEN reel viden findes om opholdssteder samtlige godt 70 hvalpe der er født fra og med 2021 og frem til i dag. Rent faktisk ved man ikke hvor mange der er i live, og hvor mange der er forsvundet ”i havgusen”. Det eneste man ved er at to er trafikdræbt og en er løbet til Tyskland.
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/MOF/bilag/382/3005764.pdf