Jeppe Bruus har lavet en ny handlingsplan for ulv. I den handlingsplan har han ændret definitionen på en problemulv. MEN da en problemulv er en ulv der kan reguleres er spørgsmålet, holder den nye definition i forhold til Habitatdirektivet?
Det er alene bestemmelserne i artikel 16 i Habitatdirektivet, der afgør hvorvidt man kan regulere en ulv, uanset hvordan man definere en “problemulv”.
HABITATDIREKTIVET
Nedgraderingen af ulvens fredningsstatus fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” ændrer bogstavelig talt ikke et komma i forhold til ”problemulve”. Det medfører andre ændringer for ulvens beskyttelse, men det er ikke interessant i forhold til regulering af ”problemulve”
En ”problemulv” kan kun fjernes efter bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 16, uanset om den er ”strengt beskyttet” (bilag 4) eller om den er ”beskyttet” (bilag 5).
Udsnit af Habitatdirektivets artikel 16 stk. 1:
Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):
- b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom
- c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavn lige virkninger på miljøet.
Litra a), d) og e), er udeladt, da de ikke er relevante i denne forbindelse.
Litra b) anvendes i forbindelse med ulve der angriber husdyr
Litra c) anvendes på ulve som har mistet skyhed og kommer tæt på mennesker
DEFINITION AF EN PROBLEMULV
Generelt kan det siges at en problemulv er en ulv der udviser afvigende adfærd i forhold til ulves generelle adfærdsmønster.
Bemærk ordet ”problemulv” eksisterer ikke i Habitatdirektivet. Det er en definition som DCE har beskrevet i et fagligt notat ”Overvejelser i forbindelse med regulering af ulve” fra 2018
I notatet omtales to typer problemulve. (type1 og type2)
Type 1 er kort fortalt en ulv der tilfældigt kommer forbi en flok får som ikke er beskyttet bag ulvesikrede hegn og dræber/skambider et eller flere dyr. Type 1 problemulve ikke kan reguleres, da kravet i artikel 16 om at der ikke findes nogen anden brugbar løsning, ikke er opfyldt, i og med et ulvesikret hegn er en alternativ løsning. Det oplyses desuden af John D Linnell (en førende ulveforsker) at ulve i denne kategori ikke har afvigende adfærd i forhold til normal ulveadfærd.
Type 2 er kort fortalt en ulv som har mistet sin skyhed overfor mennesker eller en ulv, som gentagende gange angriber husdyr trods relevante foranstaltninger. Det fremgår af notatet at Ilka Reinhardt (En førende tysk ulveforsker) skriver at kravet om gentagende angreb skal være opfyldt for at ulven kan defineres som problemulv.
REGERINGENS HANDLINGSPLAN
Det fremgår af regeringens handlingsplan for ulv, at Jeppe Bruus har omdefineret begrebet problemulv. Det er yderst problematisk at definitionen af et fagligt videnskabeligt beskrevet begreb, omdefineres rent politisk. At Jeppe Bruus oplyser, at denne ikke faglige omdefinering af problemulve skyldes at den eksisterende definition af problemulv har medført at der, til dato, ikke er skudt en problemulv i Danmark virker useriøs. Det virker efter princippet, at hvis den eksisterende definition af problemulv står i vejen for at regulere ulve, ændre vi definitionen, for ulve skal der skydes.
Selv hvis den nye definition havde været gældende siden 2014, ville der ikke være skudt nogen problemulve i Danmark, da der kun har været et angreb bag et ulvesikret hegn.
En ulv der løber ind i en by, udviser ikke unormal adfærd. Det gør ulve overalt i verden. Det samme gør stort set alle andre dyr.
En ulv som angriber husdyr bag et korrekt opsat og velfungerende ulvesikret hegn, en enkelt gang, er ifølge internationale forskeres vurdering ikke en problemulv. Der SKAL gentagende angreb til for at kunne definere ulven som problemulv.
REGULERING AF EN FORMODET PROBLEMULV
I regeringens handlingsplan er et af de centrale punkter at man ikke længere behøver være sikker på at det er den rette ulv der reguleres. Nu kan en ulv reguleres blot på formodning om at det er den ulv jægeren står overfor der er problemulven.
Den form for regulering er i praksis ikke blot at skyde en tilfældig ulv. Da det ifølge tidligere omtalte notat fra DCE, er nærmest umuligt at skelne store hvalpe fra forældredyrene, selv for en erfaren jæger, er der risiko for at komme til at skyde et af forældredyrene. Det kan have fatale følger for flokken hvis bare et af forældredyrene bliver skudt. I værste fald spredes flokken og efterlade unge uerfarne ulve til at skaffe føde på egen hånd. Da de endnu ikke har lært at jage, er der risiko for at de går efter den nemme løsning, hvilket ofte vil være ubeskyttede får.
KONKLUSION
Det virker yderst problematisk at regeringen politisk fastsætter en standard for hvornår en ulv er en problemulv, som ikke er på linje med definitionen fastsat af internationale forskere. Yderligere åbner det op for at regulere ulve med normal adfærd, hvilket meget let risikere at blive en glidebane, som kan resultere i regulering af ulve med normal adfærd i andre sammenhænge.
Regulering af en formodet problemulv kan i værste fald medføre større problemer for fåreavlere, end ”gevinsten” ved at skyde en problemulv, da man risikerer flokken splittes og unge uerfarne ulve, der ikke har lært at jage, vil gå efter det nemme bytte, som ofte vil være ubeskyttede husdyr.
HVAD SIGER EU?
Spørgsmålet er hvordan EU vil reagere på en regulering efter ovenstående principper, hvis sagen indberettes til EU. Ovenstående form for regulering er efter min bedste overbevisning ikke er forenelig med kravene i Habitatdirektivet. Der er tale om regulering af ulve som ikke nødvendigvis udviser unormal adfærd, altså en type 1 problemulv, der som tidligere beskrevet ikke lovligt kan bortreguleres.