SGAV udbetaler erstatning – gentagende gange, til samme personer – for mistede dyr som IKKE var forsøgt sikret med ulvesikre hegn

Jeppe Bruus har sat os i udsigt at der vil blive fokuseret på ulvesikrede hegn i den nye ulvehandlingsplan. Der er tilført over 12 millioner kr. til at få ulvesikrede hegn op. Det vil kræve at ministeren ud over at afsætte midler til hegnene tager supplerende tiltag i anvendelse hvis der skal flere ulvesikrede hegn op.

Det har været muligt at søge tilskud til ulvesikrede hegn i flere år. I praksis har det vist sig at interessen for de afsatte midler – som var lang minde beløb, end de nu afsatte 12 millioner kroner, var mildest talt begrænset. I 2023 blev der ikke søgt tilskud til et eneste ulvesikret hegn. Spørgsmålet er blot om Jeppe Bruus er villig til at kræve at landbrugs- og Fødevareministeren (som er den ansvarlige minister), at han skal håndhæve ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af visse landbrugsdyr” som foreskriver at fåreavlerne er forpligtet til at beskytte deres dyr bedst muligt mod rovdyrangreb.

Det er ligeledes et spørgsmål om ministeren vil sikre at der ikke udbetales erstatning til avlere der ikke har forsøgt at sikre dyrene, f.eks. med ulvesikrede hegn.

Ulvetid har søgt aktindsigt i hvor mange fåreavlere der i perioden 2024 og frem til maj 2025 har haft gentagende ulveangreb bag hegn, som ikke var forsøgt ulvesikret og som fik udbetalt erstatning, trods den manglende beskyttelse af fårene.

Der var:

4 fåreavlere der havde haft 2 angreb

2 fåreavlere der havde haft 3 angreb

1 fåreavler der havde haft 4 angreb

2 fåreavlere der havde haft 5 angreb

1 fåreavlere der havde haft 13 angreb

Det virker næsten grotesk at ovenstående personer har fået kompensation hver eneste gang der har været et angreb, og de ikke selv har gjort noget for at beskytte dyrene.

Vi må håbe Jeppe Bruus sætter en stopper for dette vanvid. Hvis man rent hypotetisk antager at fåreavlerne ikke har noget forhold til at deres dyr bliver dræbt og skambidt, er det svært at få øje på hvad incitamentet til at opsætte ulvesikrede hegn skal være, når det er ganske uden omkostninger at undlade at sikre sine dyr.

Lad os håbe at Jeppe Bruus stopper denne vanvittige praksis.