GUNSTIG BEVARINGSSTATUS

Efter ulvens fredningsstatus er nedgraderet i Habitatdirektivet fra ”Strengt beskyttet” (bilag 4) til ”beskyttet” (bilag5) er det blevet meget relevant hvornår ulvene i Danmark er i gunstig bevaringsstatus.

Så længe ulven var på bilag 4 var det, uanset ulvens bevaringsstatus, ikke muligt at drive egentlig jagt på dem, herunder bestandsregulerende jagt. Som følge af ulvens nedgradering, rent fredningsmæssigt til bilag 5 er det derimod en mulighed, på betingelse af at ulven er i gunstig bevaringsstatus.

Ovenstående må ikke forveksles med regulering af problemulv, som jeg har skrevet om tidligere.

Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivets artikel 1 litra i)

En arts bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i artikel 2.

En arts »bevaringsstatus« anses for »gunstig«, når

— data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og

— artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og

— der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande.

Der er specielt to forhold der er interessante i vurderingen om en bestand er i gunstig bevaringsstatus.

  1. antallet af individer der skal til for at gunstig bevaringsstatus er opnået
  2. på hvilket geografisk område skal det vurderes

Angående punkt 1 ved vi det ikke endnu, men det tal fremkommer nok meget snart, i og med at vi skal rapportere antallet af ulve i Danmark samt antallet for gunstig bevaringsstatus til EU i forbindelse med artikel 17 indrapporteringen i sommer.

Jeg vil tro at SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) vil sender en god bestilling til DCE/NatHist (Århus Universitet/Naturhistorisk Museum Århus) for at få en afklaring af hvor mange ulve der skal til for at vi har gunstig bevaringsstatus.

Angående punkt 2, er det muligt at DCE/NatHist, vil anbefale at medtage en del af den tyske bestand i opgørelsen.

Men ifølge dommen fra CJEU (EU-domstolen) i sag C-601/22 er det ikke så simpelt. Dommen i denne præjudicielle sag omhandler fire spørgsmål. Spørgsmål nummer 2 omhandlede netop spørgsmålet om på hvilket geografisk plan det skal vurderes om der er gunstig bevaringsstatus.

Teksten i dommen  lød ”Artikel 16, stk. 1, i direktiv 92/43, som ændret ved direktiv 2013/17, skal fortolkes således, at den deri fastsatte betingelse – hvorefter den fravigelse, der indrømmes i henhold til denne bestemmelse, ikke må hindre opretholdelsen af den pågældende bestands gunstige bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde – kun kan vurderes i lyset af de oplysninger, der er til rådighed, under hensyntagen til niveauet for det biogeografiske område, som overskrider de nationale grænser, når det forudgående er konstateret, at denne fravigelse ikke hindrer opretholdelsen af en sådan gunstig bevaringsstatus på lokalt og nationalt plan i den pågældende medlemsstat”.

Med andre ord. Der skal være gunstig bevaringsstatus på nationalt plan. Det vil sige at i praksis er det ikke muligt at medregne dele af den tyske bestand.

Det forhold er ministeren tilsyneladende opmærksom på i og med han i ”Samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg den. 3. april 2025 vedr. nedlistning af ulv under Habitatdirektivet” i sit svar skriver ” Efter nedlistningen er landene nemlig fortsat forpligtede til at opnå og opretholdegunstig bevaringsstatus. Og denne vurdering foretages nationalt, selvom ulven som bekendt ikke respektere landegrænser,”

Det er vigtigt at fastholde at vurderingen skal foretaget på nationalt plan, da ministeren i de næste to punkter skriver:

  • Og den danske ulvebestand er bare en lille del af en større centraleuropæisk bestand. Jeg mener at det er denne bestand vi i Danmark burde vurdere bevaringsstatus for – og ikke den danske del alene”
  • ”På den måde ville vi kunne få en laveretærskel for, hvornår vi kan regulere den danske ulvebestand.”

Det sidste har han naturligvis ret i. Det er derfor det er vigtigt at fastholde at den tyske bestand IKKE kan indregnes. Rent faktisk giver teksten i før omtalte dom rigtig god mening.

  • Når dommen foreskriver at vurderingen skal fortages på biogeografisk område (hvis det er muligt), skyldes det at hvis man rent hypotetisk forestiller sig at Tyskland ikke havde ret mange ulve, men Danmark havde gunstig bevaringsstatus, skal de danske ulve være med til at sikre gunstig bevaringsstatus på biogeografisk plan.
  • Kravet om gunstig bevaringsstatus nationalt giver god mening, i og med et land, eksempelvis Danmark ikke blot skal kunne lukrere på andre landes gunstige bevaringsstatus og dermed i princippet, overlade ”problemet” til naboen.
  • Kravet om lokalt plan, er ikke rigtig aktuelt for Danmark i ulvens tilfælde. Det krav, var aktuelt da man ville starte et anlægsarbejde på Amager, hvor der var rigtig mange af arten Store Vandsalamander. Så mange at den er i gunstig bevaringsstatus på lokalt plan, men det til trods måtte arbejdet stoppe fordi den store vandsalamander ikke er i gunstig bevaringsstatus på hverken nationalt plan eller biogeografisk plan.

KONKLUSION

Gunstig bevaringsstatus i Danmark skal vurderes på nationalt plan.

Antallet af ulve der skal til for at Danmark har gunstig bevaringsstatus kendes ikke, men forventes at blive offentliggjort i løbet af sommeren. Det skal dog siges at forskerne i den nationale ulveovervågning i Danmark fremsendte et fagligt notat (Vurdering af nuværende og fremtidig bestandsstatus for ulve i Danmark) til MST i 2023, hvor de kom frem til at et forsigtigt skøn af  “mindste levedygtige bestand” (Minimum Viable Population) MVP” for den danske bestand vil ligge på ca. 100 individer. En generel antagelse hos mange internationale forskere er at “Favorable Reference Population” FRP, som antalsmæssigt ligger tæt på gunstig bevaringsstatus, forholdsmæssigt er ca. 1:2 hvilket medfører et forsigtigt skøn, fra forfatterens side, på ca. 200. ulve i Danmark for at vi har opnået gunstig bevaringsstatus. Det er dog tænkeligt at forskerene kommer frem til et mindre antal baseret på nye beregninger.

For god ordens skyld skal de nævnes at ovenstående omhandler ulvenes demografiske bestandsstatus. Den genetiske bestandsstatus vil det være naturligt at vurdere på baggrund af den samlede Centraleuropæiske lavlandsbestand.

Se endvidere https://www.ulvetid.dk/2025/02/21/gunstig-bevaringsstatus-for-ulvene-i-danmark/