Minister for Grøn Trepart

Jeppe Bruus.

Vedrørende den nye ulvehandlingsplan.

Kære Jeppe Bruus

Den nye Ulvehandlingsplan, der er udarbejdet af Ministeriet for Grøn Trepart som et supplement til Ulveforvaltningsplanen fra 2014, er efter vores opfattelse et forsøg på at dæmpe konflikten i ulvespørgsmålet. Der er ingen tvivl om at du forsøger at balancere i et yderst vanskeligt terræn og har forsøgt at tilgodese så mange mennesker muligt.

Der er flere elementer i planen, som efter vores mening giver god mening. De mest iøjnefaldende er punkt 3 og punkt 5 i planen.

Punkt 3 ”Styrket information til borgere i områder med ulve” er yderst relevant. Det burde være sat i gang for længe siden. Det ville muligvis have forhindret at situationen i Oksbøl løb helt af sporet. Men skal vi nu se fremad, er det essentielt at de omtalte webinarer og borgermøder bliver afholdt i nødvendigt omfang, og at SGAV samt eventuelt Den Nationale Ulveovervågning deltager med relevante fakta og informationer.

Punkt 5 i ”Rådgivning om bedre beskyttelse af husdyr mod rovdyrangreb” virker som et rigtig fornuftigt tiltag.  Dog er det et spørgsmål om hvilken rolle fåreavlernes interesseorganisation får i det udvalg,) der skal stå for rådgivningen. Umiddelbart virker det ikke helt afbalanceret at husdyravlerne er repræsenteret i udvalget, mens der ikke er en interesseorganisation, der uafhængigt af Vildtforvaltningsrådet, taler ulvens sag.

Handlingsplanen indeholder imidlertid en række andre tiltag, som efter vores bedste vurdering er problematiske i forhold til Habitatdirektivet.

Det faktum, at ulvens fredningsstatus er nedgraderet fra ”Strengt beskyttet” (Artikel 16/bilag 4) til ”Beskyttet” (Artikel 14/bilag 5) ændrer ikke på, at en eventuel regulering af en ulv SKAL ske efter reglerne i Habitatdirektivets artikel 16 stk. 1. Enhver regulering som ikke er begrundet heri vil være ulovlig i forhold til EU.

Habitatdirektivets artikel 1 lyder:

”Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b):

  • b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom
  • c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavn lige virkninger på miljøet”

Litra a), d), og e) er udeladt, da disse ikke er relevante i forhold til handlingsplanen.

Litra b) er relevant i forbindelse med at regulere ”problemulve” der angriber husdyr (besætning).

Der mangler videnskabeligt belæg for den ændring, du har foretaget af begrebet ”problemulv” i forbindelse med angreb på husdyr. Forskerne ved den nationale ulveovervågning har i et fagligt notat ”Overvejelser i forbindelse med regulering af ulve” af 2. maj 2018 skrevet, at en ulv med afvigende adfærd i forbindelse med angreb på husdyr kun kan udpeges hvis det pågældende individ forcerer intakte og velfungerende ulvesikrede hegn gentagne gange. Ovenstående krav om gentagne angreb bag ulvesikrede hegn, før der kan udstedes reguleringstilladelse, genfindes hos den tyske ulvespecialist Ilka Reinhardt, seniorforsker og formand for ”LUPUS German Institute of Wolf monitering and research”, som også mener at det kræver 2 (gentagne) angreb før en given ulv kan reguleres.

Du har givet udtryk for, at de hidtidige kriterier for at skyde en ulv – at der skulle påvises mindst to angreb fra den samme ulv – har betydet, at der hidtil ikke er givet reguleringstilladelse. Det er til trods for at der kun har været ét angreb bag et velfungerende ulvesikret hegn i de 8 år ulvesikrede hegn har været anvendt i Danmark. For os at se er ændringen om nedsættelse fra to til bare et enkelt angreb (hvilket hverken videnskabeligt eller fagligt begrundet) udelukkende sat i værk for at tilfredsstille de personer der ønsker at skyde en ulv.

En reguleringstilladelse efter ét angreb bag ulvesikret hegn, på en ”formodet ulv”, indebærer   risiko for at en ulv fra et revirfast kobbel bliver skudt, selv om angrebet i princippet kan være foretaget af en strejfer. Under alle omstændigheder vil en ”formodet” ulv i praksis være en tilfældig ulv, da ingen danske fåreavlere, eller kvægavlere, til dato har set en ulv angribe deres husdyr. Dermed vides det ikke hvordan den pågældende ulv ser ud. I øvrigt vil det ikke være muligt for selv en trænet jæger at kende den ene ulv fra den anden.

Det er et faktum at en reguleringstilladelse i den forbindelse med stor sandsynlighed vil ende med at en tilfældig ulv bliver nedlagt. Det er problematisk hvis du som minister giver tilladelse til at skyde en – hvad du kalder formodet problemulv – uden at være sikker på at skyde den rigtige.

I dommen i EU-sag C342/05 præmis 30 ”(…) fremgår det, at nævnte myndigheder i disse to sager har tilladt jagt på et bestemt antal ulve i et præcist afgrænset geografisk område, men uden at støtte sig på en vurdering af artens bevaringsstatus, uden at give en præcis og egnet begrundelse med hensyn til, om der ikke fandtes nogen anden brugbar løsning, og uden præcist at identificere de ulve, der forårsagede alvorlig skade, og som kunne dræbes.”

I denne dom/præmis slår domstolen fast at en regulering ikke kun skal vurderes i lyset af ulvens bevaringsstatus og om der findes en anden brugbar løsning, men også at ulven/ulvene der forårsagede skaderne skal identificeres præcist.

I dit talepapir af 16. juni2025 til Folketingets Miljø og fødevare udvalg skriver du blandt andet ”Begge ændringer af definitionen af problemulv er foretaget i overensstemmelse med habitatdirektivet og er begrundet i væsentlige samfundsinteresser”.

Tilladelse til regulering af en ulv der har angrebet husdyr,  skal begrundes i Artikel 16 stk. 1 litra b. Det er ikke muligt, i forhold til habitatdirektivet, at begrunde en eventuel regulering af en ulv der har angrebet husdyr med ”Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresse”, da dette kriterie stammer fra Artikel 16 stk. 1 litra c.

Dermed kan det konstateres at skyde en tilfældig ulv på baggrund af et enkelt angreb bag et ulvesikret hegn, ikke er i overensstemmelse med reglerne i Habitatdirektivet og præmis 30 i CJEU-dommen i sag C-342/05.

 

Litra C) er relevant i forhold til diskussionen om ulvenes skyhed overfor mennesker.

Det skal understreges at der IKKE på noget tidspunkt er en eneste ulv som har fået prædikatet ”problemulv” som konsekvens af at de færdes i bebyggede områder.

Det kræver nemlig, at de samtidig har udvist opsøgende adfærd, eller direkte konfliktadfærd. De eksisterende definitioner på ”problemulve” som er beskrevet af forskere på baggrund af afvigelser i ulvens normale adfærd, handler alle om husdyrsproblematik, eller skyhedsproblematik. En ændring af definitionen på en ”problemulv” til at også at omfatte ulve der kommer ind i bebyggede områder, er på den baggrund ikke forenelig med reglerne i Habitatdirektivet.

Naturligvis skal folks frygt tages alvorligt. Det skal blot ikke gøres ved at bekæmpe ulven, men ved at bekæmpe frygten. På dette punkt har ministeriet og myndighederne i høj grad svigtet. Myndighederne har fx svigtet borgerne i Oksbøl. De har absolut ingen information fået, til trods for der var ynglende ulve i deres nærområde. Det eneste de har haft at holde sig til, var gamle eventyr og populistiske politikere der gjorde alt hvad de kunne for at tale frygten op.

Hvis en ulv skal reguleres blot fordi den strejfer gennem- eller kortvarigt, opholder sig i et beboet område, kan det kun begrundes i artikel 16 Litra c) ”af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art”.

Ulve, som ikke udviser forventelig skyhed og optræder konfrontatorisk, er der faktuelt ikke et fagligt videnskabeligt belæg for at påberåbe sig et sikkerhedsproblem, da det er normal ulveadfærd at færdes i byer, og ulve regnes for ufarlige for mennesker. Dermed kan en regulering af en ulv ikke begrundes med ”den offentlige sikkerhed” blot fordi en ulv kommer ind i bebyggelse.

I tidligere omtalte talepapir af 16. juni2025 til Folketingets Miljø og fødevare udvalg, skriver du at ”Begge ændringer af definitionen af problemulv er foretaget i overensstemmelse med habitatdirektivet og er begrundet i væsentlige samfundsinteresser. Det omfatter både beskyttelse af husdyr og tryghed for mennesker”

Det skal understreges at ifølge artikel 16 stk. litra c skal der være tale om ”Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”. Og ikke blot ”væsentlige samfundsinteresser”.

Når du grundet beboeres irrationelle frygt for ulve, der løber i nærheden af bebyggelse eller gennem bebyggelse, i sidste ende lægger op til at give tilladelse til at regulere en ulv med henvisning til ”Bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresse” er det grov proportionsforvrængning.

Det skal i den forbindelse understreges at Habitatdirektivets definition på artikel 1 b) ikke nødvendigvis behøver være skov eller eng. Artikel 1 b) definerer naturtyper som: land- eller vandområder, som er kendetegnet ved særlige geografiske, abiotiske eller biotiske træk, uanset om de er helt eller delvis naturlige”

Det fremgår desuden af præmis 41 i EU-domstolens dom i sagen C-88/19 at ” Som generaladvokaten har anført i punkt 38-40 i forslaget til afgørelse, understøttes denne fortolkning ligeledes af definitionen i artikel 1, stk. 1, litra f), i konventionen om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr, der blev undertegnet i Bonn den 23. juni 1979 og indgået på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 82/461/EØF af 24. juni 1982 (EFT 1982, L 210, s. 10). Ifølge denne definition dækker »udbredelsesområde« alle land- eller vandområder, som en migrerende art lever i, midlertidigt opholder sig i, krydser eller overflyver på ethvert tidspunkt på dens normale migrationsrute. Med definitionen af begrebet en arts »udbredelsesområde« er der dermed taget hensyn til alle de områder, som denne art krydser.”

Da det er almindelig ulveadfærd at løbe gennem bebyggelse, vil en reguleringstilladels på ulve, som ikke har udvist unaturlig adfærd, være en glidebane og åbne for en generel og fagligt uforsvarlig regulering af ulve.

Som indledningsvis skrevet, er vi klar over, at du må finde balance for at imødekomme så mange interesser som muligt. Det har vi naturligvis stor respekt for. Samtidig er ulven under hårdt pres. Vi mener den nylige nedgradering var en fejl, uden at vi her skal komme yderligere ind i den problematik.

Da vi er sat i verden for at ”tale ulvens sag”, må vi insistere på, at den i forvejen hårdt pressede ulv ikke skal presse yderligere, og slet ikke med værktøjer, som ikke er forenelige med reglerne i Habitatdirektivet.

I tilfælde af, at der gives reguleringstilladelse efter et enkelt ulveangreb, eller hvis der gives reguleringstilladelse på en ulv blot for at befinde sig i beboet område, er det vores hensigt at indgive en klage til EU med begrundelse i den manglende overensstemmelse med Habitatdirektivet.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis