Som et led i Ministeren for Grøn Treparts nye handlingsplan for ulveforvaltningen, blev der nedsat et udvalg ”Minitrepart” som skulle komme med forslag til hvordan den nye ordning vedrørende ulvesikre hegn og erstatninger skal skrues sammen.

Minitreparten består af Vildtforvaltningsrådet, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) og representanter for dansk fåreavl.

Ministeren – Jeppe Bruus – har orienteret Folketingets Miljø og Fødevareudvalg om Minitrepartens ”Anbefalinger fra Minitrepart for målrettet styrket beskyttelse af husdyr fra ulveangreb og enkel forvaltning”.

Det er en længere sag, som jeg har lagt et link op til nederst i dette skriv. Der er nogle ting som fangede min opmærksomhed da jeg læste det.

1 Det er usædvanligt kompliceret at finde ud af hvad husdyrholdere er berettiget til i form af tilskud til at opsætte og vedligeholde ulvesikrede hegn.

2 De fire-tråede forsøgshegn, som skulle være valideret ved udgangen af året, vil forsat være godkendt frem til udgangen af 2026, hvor de skal valideres – med 4 års forsinkelse. De skulle egentlig have været valideret i 2022. (Se eventuelt): https://www.ulvetid.dk/2021/10/30/ulvetids-henvendelse-angaaende-4traaede-mobile-forsoegshegn/

Det er en mærkværdig ordning, som ikke har noget sidestykke i andre EU-lande. Ordningen er kommet i stand for at imødekomme de store fåreavlers ønske om at kunne bruge de maskiner (ATVer) som de allerede har. En noget mærkelig grund, da det på den måde kommer til at handle om at spare fåreavlerne for udgifter, og ikke lave en effektiv beskyttelse af fårene. Der er en årsag til at ulvesikrede hegn har 5 tråde i alle andre EU-lande.

3 Det er svært at forstå hvori forskellen er på det oprindelige krav til at ulvesikre sine hegn, efter et angreb for at få erstatning, og det nye krav for at få erstatning. Det nye kan muligvis være at, nu vil det – det modsat tidligere – blive håndhævet.

4 Den øverste tråd i det ulvesikrede hegn skal være 110 cm over jorden, og intet sted mindre en 105 cm. over jorden. Altså en nedgradering af kravet til hegnene. Her ville det være på sin plads at kræve nye hegn skal have en min. højde på 120 cm, og intet sted under 110 cm.

5 Satserne for tilskud til ulvesikring af hegn er foreslået af repræsentanter fra Dansk fåreavl og Danske lammeproducenter.

6 De samme organisationer skriver at ”det vurderes at det ikke er muligt at sikre mod store vandløb, og at det ikke bør komme husdyrholderne til skade”. Her springer kæden af for alvor. Fåreavlerne fokuserer på erstatning og ikke på det faktum at hvis der ikke kan sættes hegn op vil risikoen for et ulveangreb være et spørgsmål om tid. Hvis der ikke kan hegnes hele vejen rund om dyrene, skal der slet ikke gå dyr.

7 Bilag 4 i dokumentet er en liste over deltagere i Minitreparten. Det forklarer en del af de førnævnte mærkværdigheder. Dansk fåreavl er repræsenteret ved Bente Østergaard og Torben Kougsgaard. Danske Lamme producenter er repræsenteret ved Per Ploug og Jørgen Blazejewicz.  Det virker nærmest grotesk at de personer der i årevis har haft det ene angreb efter det andet uden at det har ført til en reaktion nu sidder og er med til at bestemme satserne for ulvesikring og erstatning for husdyr.

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/MOF/bilag/531/3047359.pdf