1. 11. 6. 2025. blev der afholdt møde i Vildtforvaltningsrådet. Det der er interessant for os er ”punkt 9 Ulv”

https://vildtforvaltningsraadet.dk/media/kw4hinj1/2025-06-11-referat-for-vildtforvaltningsraadets-moede.pdf

Som udgangspunkt har Ulvetid tidligere skrevet til Jeppe Bruus at hans definition af en problemulv, grundet den løber ind i en by er i strid med Habitatdirektivet.

Det kan du læse her: https://www.ulvetid.dk/2025/06/19/henvendelse-til-jeppe-bruus-om-den-nye-handlingsplan-vs-habitatdirektivet/

Vi har nu skrevet til Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet for at gøre opmærksom på nogle problematiske forhold, der nævnes i referatet.

Vi gør opmærksom på ”I sagens natur mener vi slet ikke der skal skydes ulve i Danmark medmindre der er tale om ulveangreb på en person. Når det er sagt er det problematisk at opgaven udføres af jægere, som ikke har forstand på at se hvilken ulv de står overfor. Der vil i givet fald være tale om riffeljagt. Mange jægere er ikke egnet til at skyde med riffel efter en ulv. De har bestået en prøve hvor de under optimale forhold og valgfri skydestilling – der må gerne bruges hjælpemidler – skal afgive 6 skud på 5 minutter og på 100 meters afstand skal ramme en skive på Ø 20 cm. Hvis blot 5 af skud ud af de 6 rammer skiven er prøven bestået. Der er ingen der spørger efter hvor det 6. skud ramte. Hvordan kan man stole på at en riffeljæger vil kunne afgive et dræbende skud i første forsøg, uden at anskyde ulven. I praksis er der langt fra sjældent tale om ideelle forhold, og der skydes op til 150 meter. Det bør være jægere med dokumenterede evner til at ramme rigtigt FØRSTE gang.”

Det går helt galt når Jens Skovager Østergaard, Kontorchef hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) udtaler:

” at der er en praktisk vanskelighed ved bortskræmning af ulve i byerne, da man ikke vil kunne komme tæt nok på dyrene (max 30 meter) til at skræmme dem.”

Det virker direkte selvmodsigende at påstå en ulv skulle være en problemulv” når man i bedste fald ikke kan komme tættere på ulven end 30 meter. Det Jens Skovager Østergaard siger, er at ulven har deres naturlige skyhed og løber væk når mennesker nærmer sig. Det er IKKE en problemulv. Det er politisk makværk.