Svar fra Jeppe Bruus finder du nederst i opslaget
Kære Jeppe Bruus
Jeg skriver til dig i min egenskab af formand for foreningen Ulvetid
I DR P1 Morgen d. 18. august, udtaler Formanden for Oksbøl borgerværn, Henrik Vej Kastrupsen, at hvis deltagerne i borgerværnet ikke får mulighed for at benytte sig af peberspray, obsrøg eller andre former for våben, vil han ikke deltage i borgerværnet.
Med den slags udtalelser bør myndighederne sætte spørgsmålstegn ved om han overhovedet er egnet til at deltage i et borgerværn.
Det skal blandt andet ses i lyset af at kontorchef i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Jens Skovager Østergaard, på et møde i Vildtforvaltningsrådet d. 11. 06.2025 har udtalt, at problemet med at jage ulvene ud af byen er at man ikke kan komme tættere på end 30 meter.
Hvis Henrik Vej Kastrupsen ikke magter at skræmme ulvehvalpe ud af byen uden at være bevæbnet, bør der findes en anden person, med mere realistisk tilgang til at skræmme ulvehvalpe.
I ovennævnte udsendelse i DR P1, udtaler Henrik Vej Kastrupsen at der har været et tilfælde hvor en ulv ikke var til at skræmme ud af en have. Som formand for en gruppe, der skal rapportere ulves adfærd til myndighederne, må der stilles krav til at hans dømmekraft, og om hans udtalelser er troværdige og begrundet i fakta, og ikke bare hvad en tilfældig boger påstår. I udsendelsen rapporterer han blot hvad han har hørt fra en tilfældig familie, som tilsyneladende ikke har dokumentation for hændelsen. Hændelsen må i øvrigt betegnes som opspind. En ulv vil ALTID forsvinde ved synet af mennesker tæt på, og især hvis den bliver jagtet.
Henrik Vej Kastrupsen må siges at være uegnet til opgaven, når han videregiver den slags ammestuehistorier, som fakta. Det er yderst bekymrende at han skal lede et ulveværn, som myndighederne skal kunne stole på, og muligvis skal kunne tage beslutninger på baggrund af hans rapportering.
Hermed en opfordring til at finde en kompetent person til at lede gruppen, og ikke blot en person som i forvejen fylder meget i lokalsamfundet.
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk
Ulv i Danmark – Naturligvis
Svar fra Jeppe Bruus: Minister for grøn trepart Jeppe Bruus` svar på din henvendelse af 26. august 2025