Ulvetid har sendt en klage til EU over Ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus har ændret i definitionen af problemulv. Efter den nye definition vil det være muligt at definere en ulv som problemulv blot fordi den kommer ind i beboet område, og ikke lader sig bortskræmme med rævelys, eller andre – på nuværende ukendte metoder.

Det er naturlig adfærd for en ulv at komme ind i bebyggede områder, og derfor er det i strid med habitatdirektivet at definere ulven som problemulv, alene fordi den er kommet ind i bebygget område, uden at vise opsøgende eller truende adfærd.

Her er et link til EU´s kvittering for modtagelse af klagen:

Klage over dedinition af problemulv (byer) ID 87541

Her kan du læse klagen:

På foreningen Ulvetids vegne, indgiver jeg hermed en formel klage til Europa-Kommissionen over den danske regerings praksis med at kategorisere en ulv der kommer ind i bebyggelse, som problemulv, der følelig kan reguleres.

  1. Baggrund

Ministeriet for Grøn Trepart har i april 2025 udgivet en ny ulvehandlingsplan som definerer de nationale kriterier, hvorefter en ulv kan defineres som “problemulv” som kan reguleres, hvis den færdes nær bebyggelse/byområde til trods for afværgeforanstaltninger.

Denne definition og praksis fremgår offentligt af ministeriets retningslinjer:
https://sgavmst.dk/natur-og-jagt/regulering-og-udsaetning-af-vildt/regulering-af-vildt/regulering-af-ulv

  1. Habitatdirektivets krav

Artikel 16: Tilladelse til regulering kan kun gives, hvis tre kumulative betingelser er opfyldt:

    1. Der ikke kan findes en anden tilfredsstillende løsning.
    2. Reguleringen ikke er til hinder for artens gunstige bevaringsstatus.
    3. Reguleringen sker i overensstemmelse med et af kriterierne i Artikel16 stk. 1 litra a-e.

Disse betingelser er yderligere præciseret i Kommissionens vejledningsdokument (2021) samt i flere af EU-Domstolens domme.

  1. Retspraksis fra EU-Domstolen i forbindelse med myndighederne definerer en ulv, alene på baggrund af at der kommer ind i bebygget område som problemulv, som derfor kan reguleres.
  2. En ulv der er kommet ind i beboet område, som ikke udviser opsøgende adfærd i forhold til mennesker og fortrækker ved kontakt med mennesker, falder ikke ind under Habitatdirektivets artikel 16 Stk. 1 c) ”af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavn lige virkninger på miljøet”, som de danske myndigheder anvender som begrundelse.

I henhold til præmis 41 og præmis 48 i EU-dommen i sag C – 88/19 er det ulovligt at flytte en ulv, uden tilladelse fra myndighederne, selvom den opholder sig i bebygget område. Myndighederne skal begrunde en tilladelse på baggrund af artikel 16. Det følger heraf at det absolut må være forbudt at regulere en ulv som kommer ind i bebygget område.

  1. I tilfælde af der gives reguleringstilladelse af en ulv der kommer ind i bebyggelse, vil tilladelsen gælde for en ”formodet ulv”. Det vil sige man i realiteten skyder en tilfældig ulv hvilket er uforeneligt med EU-dommen, i sag C-342/05, præmis 40
  1. Anmodning

Jeg anmoder herved Europa-Kommissionen om at:

  1. Indlede en formel undersøgelse af Danmarks praksis for regulering af ulv.
  2. Udstede en præcis vejledning til Danmark om korrekt anvendelse af artikel 16 i forhold til ulv, så praksis harmoniseres med EU-retten.

Konklusion

Danmarks nationale definition og praksis for “problemulv” er uforenelig med Habitatdirektivet og EU-Domstolens faste praksis. Jeg opfordrer derfor Kommissionen til at gribe ind, for at imødegå ulve i Danmark reguleres på et ulovligt grundlag og sikre, at EU-retten respekteres fuldt ud.