I Foreningen Ulvetid mener vi at reguleringstilladelserne, som SGAV har givet til regulering af Ulv i Klosterheden er ulovlige.
Vi har derfor søgt aktindsigt i de videnskabelige data som SGAV har anvendt for at beregne at reguleringen ikke er til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus. Samtidig søger vi dokumentation for SGAVs anvendelse af forsigtighedsprincippet
Herunder kan du se vores aktindsigt:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Undertegnede søger på Foreningen Ulvetids vegne aktindsigt:
Styrelsen (SGAV) har givet 3 tilladelser til regulering af en problemulv i Klosterheden.
Et af kravene i Habitatdirektivet er at reguleringen ikke må være til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus.
I ”Vejledning om strengt beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til Habitatdirektivet” (Ulven er ikke længere strengt beskyttet, men den del af vejledningen der handler om fravigelser (artikel 16) er stadig gældende for de danske ulve) fremgår det af punkt 3-67, 3-76 og 3-77 samt præmis 66 i dommen i sag (C-674/17) og præmis 29 i dommen i sag (C-342/05) at der skal foreligge solid videnskabelige data, for at bestemme om virkningen af en fravigelse, er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus, ligesom der i henhold til Artikel 191 i TFEU skal tages hensyn til forsigtighedsprincippet. Dette er understreget i præmis 66 i dommen i sag (674/17)
I reguleringstilladelserne til regulering af ulve i Klosterheden angiver SGAV at ” Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer videre, at reguleringen af ulven ikke hindrer opretholdelse af bestandens bevaringsstatus, da tjernelsen af det ene individ ikke vil hindre, ej heller forsinke, at ulven opnår gunstig bevaringsstatus i Danmark, da ulven i Danmark er i stødt fremgang.”
Vi søger aktindsigt i de overvejelser og den videnskabelige dokumentation som styrelsen har anvendt i forbindelse med styrelsens konklusion om at kravet om gunstig bevaringsstatus er overholdt.
Ligeledes søger vi dokumentation for hvilke overvejelser styrelsen har gjort sig om faktorerne i forbindelse med forsigtighedsprincippet.
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid