Ministeriet for Grøn Trepart
På foreningen Ulvetids vegne anmoder undertegnede hermed om aktindsigt.
Af dokumentet ” BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER – 2025, Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering” fremgår det på side 34 at:
”For ulv har DCE vurderet at status for bestandstørrelsen er stærkt ugunstig, da den nuværende bestand er mindre end 75 % af den bestandstørrelse, der vurderes at kunne opretholde sig selv på længere sigt. Bestanden er dog i stærk stigning. Ministeriet for Grøn Trepart har valgt ikke at følge DCE’s faglige rådgivning, og i stedet rapporteret status for bestandstørrelsen som ukendt i begge de to regioner for nu. Ulvens bevaringsstatus er indrapporteret som gunstig, hvilket er i modsætning til en bevaringsstatus som stærkt ugunstig, der ville have været en følge af DCE’s anbefalinger. Denne ændring er vist i Tabel 3.2a.”
Ifølge Ritzau vil ministeren ”følge de officielle anbefalinger til indrapporteringen af ulvebestanden”.
Vi søger aktindsigt i:
- Beslutningsgrundlaget for at undlade at følge, den af IUCN anbefalede, forskningsbaserede opgørelse fra DCE, af antallet af ulve i Danmark.
- De officielle anbefalinger til indrapportering af ulvebestanden, som ministeren henviser til.
- Beslutningsgrundlaget for at tilsidesætte seriøse forskeres vurdering af ulvenes bevaringsstatus i Danmark.
- Den faglige vurdering der ligger til grund for at opgive ulvens bevaringsstatus som gunstig, uden at kende antallet af ulve i Danmark.
- På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid