Gunstig Bevaringsstatus – Videnskabelige data eller politisk manipulation .
Der er i øjeblikket megen opmærksomhed på hvorvidt ulvene i Danmark er i Gunstig bevaringsstatus.
Jeppe Bruus har foranlediget, at der i forbindelse med den obligatoriske indberetning om, blandt andet ulvens antal og bevaringsstatus til EU-kommissionen, som foreskrevet i artikel 17 i Habitatdirektivet, er blevet indrapporteret at antallet af ulve i Danmark er ukendt og bestanden er i gunstig bevaringsstatus.
Kan man det? Det virker selvmodsigende at påstå ”Ulven er i gunstig bevaringsstatus i Danmark, men jeg ved ikke hvor mange ulve vi har.
Det efterfølgende kan virke lidt nørdet, men hvis man vil helt ned i problematikken er der ingen vej uden om.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at gunstig bevaringsstatus rent faktisk skal opgøres både genetisk og demografisk. Den genetiske bevaringsstatus bruger jeg ikke så meget tid på her. Det skyldes at ulvene i Danmark er en del af en metapopulation, som består af hele den Centraleuropæiske lavlandsbestand. Ulven i Danmark udveksler konstant gener med de tyske ulve hvorfor den genetiske bevaringsstatus er rimelig god.
Den demografiske bevaringsstatus, er derimod interessant da den skal opgøres på lokalt, nationalt og biogeografisk plan. Ser man på det nationale plan som er et krav fra EU, har vi ifølge forskerne 42 ulve i landet. Hvor langt rækker det så i forhold til gunstig bevaringsstatus?
Det laveste niveau som med sandsynlighed kan sikre en bestand ikke bliver udryddet, er at sikre en population som er mindst så stor at det som minimum matcher ”Mindste levedygtige bestand” på engelsk ”Minimum Viable Population” (MVP).
I 2023 udgav den nationale ulveovervågning et fagligt notat, som var bestilt af Miljøstyrelsen (MST). Notatet beskrev MVP for den danske ulvebestand. Forskerne kom frem til 100 ulve. Det blev dog understreget at tallet var med mange forbehold og at der skal tages hensyn til Forsigtighedsprincippet i TFEU, artikel 191.
Sidenhen er det tal brugt/misbrugt til at argumentere for at 100 ulve i Danmark er nok til at have gunstig bevaringsstatus (FCS). Det var faktisk det, de svenske politikere gjorde da de på baggrund af to videnskabelige rapporter fra Nicolas Dussex og Phillip Miller satte FCS i Sverige til 170 individer. Begge forskere har protesteret med påstand om at deres videnskabelig rapport er blevet misbrugt. Rent faktisk mener de at den Favorabel Reference population (FRP) der som oftest, rent antalsmæssigt ligger tæt på FCS, skal være meget større en MVP, omkring en faktor 2.
Da der til dato ikke er lavet en analyse/beregning af FRV i Danmark ved vi rent faktisk ikke hvor mange ulve der skal til for at vi har Gunstig bevaringsstatus i Danmark
Tager vi udgangspunkt i det tidligere notat fra DCE, hvor et forsigtigt skøn -med flere forbehold for usikkerheder – var at MVP var ca. 100 ulve, og anvender faktor 2 som Dussex og Miller anbefaler vil det sige at FRV (FCS) er ca. 200 ulve. Tallet skal naturligvis tages med et gran salt. For det første er udgangspunktet et skøn baseret på DCEs tal (MPV=100) som forskerne selv oplyser er behæftet med mange usikkerheder. For det andet er faktor 2 ikke hugget ud i sten. Den kan være lavere, men det er sikkert at den er noget højere end MVP.
Tilbage til spørgsmålet ”Kan man det”
Som det fremgår af ovenstående, er svaret nej. Den går ikke.
MEN hvad kan så gøre ved det, når ministeren ser stort på forskernes fakta? Ulvetid har sendt en klage til EU. Om det vil ændre på tingene, vil tiden vise. Det er dog en lang og usikker vej, men der er i virkeligheden ikke mange virkemidler mod en politiker, der ser stort på reglerne og gør som det passer ham. Det eneste andet virkemiddel vi har, er at forsøge at skabe politisk opmærksomhed om ministerens ulovlige fremgangsmåde, og håbe at der bliver lagt tilstrækkeligt pres på ham så han opgiver sit forehavende.
Det vil vi naturligvis forsøge.