Ministerens nye ulvehandlingsplan.
- 28. april offentliggjorde Ministeren en ny ulvehandlingsplan. https://mgtp.dk/Media/638814421254982767/Ulvehandlingsplan%20inkl.%20faktaark-1.pdf
Vedr. Punkt 1: Bedre muligheder for at regulere ulve, der færdes i byområder
Det ene problem i dette afsnit er at, der ganske enkelt ikke er lovgrundlag for at regulere ulve der kommer ind i bebyggede områder. Det er almindelig ulveadfærd, og sker over alt, hvor der er ulve i nærheden af bebyggelser.
En eventuel regulering af en ulv, kan kun tillades hvis den kan begrundes i bestemmelserne i Habitatdirektivets artikel 16 Stk. 1.
Artikel 16 stk. 1 åbner ikke på for regulering af ulve der kommer ind i byer, med mindre ulven udviser manglende skyhed eller aggressiv adfærd.
Ovenstående bekræftes af en dom ved EU-domstolen. I sag (C – 88/19) ville man flytte en ulv fra en landsby i Rumænien. Det er ikke lovligt ifølge ovenstående dom. Når man ikke må flytte ulven, må man da slet ikke skyde dem.
Det andet problem er at hvis der bliver udstedt en reguleringstilladelse, gives der tilladelse til at regulere en ulv, der befinder sig i et konkret fastlagt område uden for byen – ud fra en formodning om, at det er den samme ulv”.
Når man vil skyde en ulv, ud fra en formodning om at det er samme ulv, er det helt hen i vejret. Hvis man efterfølgende skyder en ulv i et fastlagt område, skyder man en hel tilfældighed. Man kan ganske enkelt ikke formode det er den samme når der opholder sig flere ulve i området
I følge præmis 40 i EU-domstolens dom i sag (C – 342/05) Skal der føres behørigt bevis for at det er de samme dyr der reguleres, som der har forårsaget problemet.
Punkt 4. Bedre muligheder for at for at regulere ulve, der angriber husdyr bag ulvesikre hegn
Her kan følgende definition på en problemulv læses ”Ulve, der har husdyr som byttedyr, og ulve, der angriber husdyr trods relevante og rimelige afværgeforanstaltninger, herunder ulve, der har angrebet husdyr bag ulvesikrede hegn én gang.”
Og ”Ved ulveangreb på husdyr bag et ulvesikret hegn, kan der – ud fra en formodning om, at det er den samme ulv – fremover som udgangspunkt gives tilladelse til at regulere en ulv, der forcerer eller forsøger at forcere et ulvesikret hegn inden for en vis zone fra angrebet.”
Når der gives tilladelse til at regulere en ulv efter kun ét angreb, er der ingen sikkerhed for at der er tale om en problemulv. Hvis en ulv springer over et fungerende ulvesikret hegn én gang, kan det ikke tages for givet at der er tale om indlært adfærd.
Det er og bliver et politisk projekt, som savner enhver form for faglighed. Det handler om at få skudt en ulv, uanset om det er en ulv der skaber problemer for fåreavlerne og uanset hvilken ulv der skydes.
Det andet problem, at der gives tilladelse til at skyde en ulv på formodning (en tilfældig ulv) som forsøger at forcere hegnet.
Et hypotetisk eksempel. En strejfer eller en af de voksne ulve i reviret har stået for det oprindelige angreb. Hvis en af hvalpene i reviret, senere kommer forbi og vil teste hegnet, vil den blive skudt – på formodning – selv om hegnet med over 99% sikkerhed, ville have skræmt den væk.
Med hensyn til tilladelser i en zone, er zonen i det nuværende tilfælde hele Lemvig kommune samt Struer kommune, syd for Limfjorden. Det er alt for stort et område. Det udgør 700 Km2. I Danmark er den normale revirstørrelse ca. 100 kvadratkilometer.
I det hele taget er det en giver det ingen mening at der kan gives tilladelse til at regulere en problemulv på en fold, uden der har været angreb på samme fold.
Punkt 6. Bedre juridiske rammer for regulering af ulvebestanden
I afsnittet ”Vurdering af ulvens bevaringsstatus” kan man læse ” Habitatdirektivet forpligter medlemslandene til at opnå og opretholde gunstig bevaringsstatus for ulven. Ulvens bevaringsstatus i Danmark vurderes første gang i juli 2025. Vurderingen bygger på faglige vurderinger af ulvens antal, udbredelse, levesteder og fremtidsudsigter.”
Det står i skærende kontrast til ministerens tilsidesættelse af forskernes vurdering om at ulven er i ”Stærk ugunstig bevaringsstatus” og at Jeppe Bruus rapporterer at ulven i Danmark er i ”gunstig bevaringsstatus” i.f.b.m. artikel 17 indrapporteringen til EU. Altså gør han det stik modsatte af det der står i teksten (bygger på faglige principper). Jeppe Bruus har smidt al faglig vurdering og forskningsrelateret data over bord og har politisk vedtaget gunstig bevaringsstatus i Danmark. Det er ganske enkelt uacceptabelt.
Ministeren udtaler at selv om vejen er åbnet for bestandsplejende jagt, når ulven er i gunstig bevaringsstatus, vil han ikke give tilladelse til jagt på ulvene.
Det handler om at vi lige skal acceptere hans beslutning om at ulven er i gunstig bevaringsstatus. Om et år, eller måske tidligere, risikerer vi at han tillader bestandsplejende jagt på ulven. På den måde kommer den lidt ad gangen. Og så vil han slå ud med hænderne og sige ”Jamen ulven er jo i gunstig bevaringsstatus, og vi har for mange ulve i Jylland, så nu skal der reguleres.
Det er nu vi skal reagere, for når Jeppe Bruus, politisk – i bedste svenske stil – har indført gunstig bevaringsstatus, er det ikke for sjov. Han vil regulere ulve, og når det sker, vil det gå stærkt, og så hjælper det ikke at protestere. Det vil i alt fald være for sent.
Der er desuden nævnt muligheden af at samarbejde med Tyskland om fælles forvaltning. Uanset hvilken form for samarbejde Jeppe Bruus har i tankerne, er det et ufravigeligt krav at bevaringsstatus skal opgøres på lokalt, nationalt på og biogeografisk plan. Hvad det nationale plan angår kan man indregne indvandringen fra Tyskland, men IKKE den Tyske bestand
Had gør vi så ved det?
Sandheden er at, Jeppe Bruus som minister har vide beføjelser, Vi kan skrive, protestere og klage.
Problemet er, at så længe han ikke gør noget der er direkte ulovligt, er der ikke meget vi kan gøre. Selv når han gør noget ulovligt, er vi faktisk ikke ret godt stillet. I ovenstående tekst er der eksempler på at Jeppe Bruus er flintrende ligeglad med forskning og loven.
Vi må se i øjnene at det er ufatteligt svært at få ændret på urimelige såvel som ulovlige beslutninger. Politikere har det med at holde fast i deres beslutninger uanset hvad modparten siger og gør.
Ulvetid har klaget til EU. Om det hjælper er tvivlsomt, og selv hvis vi skulle få noget ud af klagerne, vil der i bedste fald gå 1-2 år før EU kommer ud af starthullerne.
Jeg er ked af at skrive det, men vi står faktisk ikke ret godt. Det vi ser Jeppe Bruus gøre, er det samme som svenskerne har gjort siden 2010. EU-kommissionen åbnede en sag mod Sverige INFR (2010)-4200. Sagen er ”aktiv”, altså ikke afsluttet efter 16 år, til trods for at sagen indeholder åbenlyse overtrædelser af Habitatdirektivet. Ulvetid har i øvrigt klaget til EU´s ombudsmand over at sagen ikke er afsluttet. Ombudsmanden havde et møde med EU-kommissionen, son endte med en rapport, og så er der ikke sket mere i den sag.
EU har to gange sendt en ”Reasoned opinion” d. 16/06/2011 og d.18/06/2015. Siden er der ikke sket noget nævneværdigt i sagen.
Det er nok ikke fra den kant vi skal vente der sker noget foreløbig.
Den sørgelige sandhed er at selv om vi skriver, og konfronterer SGAV og ministeren, er sandsynligheden for at vi kan ændre noget tæt på ingenting. Det er derfor vigtigt at vi er på forkant med, f.eks. konsekvensen af at ministeren har indberettet til EU at den danske bestand er i gunstig bevaringsstatus. Vi skal ”op på barrikaderne” for at undgå jagt på ulvene i Danmark. Det er for sent at gøre noget hvis det lige pludselig bliver vedtaget.
e revirhævdende ulve i Klosterheden.