Hvor mange gange, og hvor længe skal vi finde os i at Ministeren for Grøn Trepart gør som det passer ham, i hans vendetta mod ulven?
Med særlig fokus på ulven, orienterede ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, d. 8. oktober, Folketingets Miljø og Fødevareudvalg om Danmarks afrapportering af naturens tilstand i forbindelse med den obligatoriske artikel 17 rapportering, til EU-kommissionen. Det gjorde han med dokumentet ”Orientering om dansk indberetning om bevaringsstatus for naturtyper og arter samt størrelse og udvikling for fuglebestande i Danmark”. Dokumentet kan ses her:
https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/mof/spm/1256/svar/2169911/3080127.pdf
I denne orientering oplyses det at:
”For så vidt angår ulven, har Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt at basere en fremtidig forvaltning på en national bestandsmodel, ligesom eksempelvis Tyskland (1). Dette er i tråd med, hvad EU-Kommissionen anbefaler i forhold til vurdering af niveauet for en levedygtig bestand (2). Jeg har på den baggrund besluttet at sætte i gang med at udvikle en national bestandsmodelog i forlængelse heraf benytte habitatdirektivets mulighed for at melde ukendt status for bestandsstørrelse (3)”.
Kapitlet efter skriver ministeren:
”(…) Som følge af opgørelsesmetoden i den gældende vejledning for indrapportering betyder det, at udbredelse fremgår som gunstig i begge regioner. Sammenholdt med indrapporteringen af fremtidsudsigter og levesteder som gunstig samt bestandsstørrelse som ukendt betyder det, at den samlede vurdering af bevaringsstatusstår som gunstig i rapporteringen (4).”
I sidste kapitel skriver ministeren:
”Som jeg har sagt på mødet d. 16. september 2025, vil jeg gerne bestandsregulere ulven, men det skal ske på et sagligt grundlag (5)”
Lidt længere nede i samme kapitel:
”Dvs. Vi skal på baggrund af data have fastlagt hvornår ulvebestanden er levedygtig på lang sigt (6)”.
Angående punkt 1: Jeppe Bruus skriver, ”at det vil være hensigtsmæssigt at basere en fremtidig forvaltning på en national bestandsmodel, ligesom eksempelvis Tyskland”.
I næstsidste afsnit skriver ministeren ”Jeg har på den baggrund valgt at igangsætte arbejdet med individoptælling af ulvens bestand”.
For mig virker de to ting selvmodsigende. Den tyske myndighed på ulveforvaltnings området, DBBW skriver på deres hjemmeside, ”Wolf population size is measured as an index, which results from the number of packs and pairs.” Altså den metode som forskerne i Danmark, for nuværende bruger, men som ministeren af politiske grunde har kasseret.
Her ses hvordan DBBW optæller ulven i Tyskland. https://www.dbb-wolf.de/wolf-management//monitoring-standards
I punkt 2 og 6: bruges formuleringen ”levedygtig bestand”. Det kan, i denne kontekst kun tolkes som ”Minimum levedygtig bestand” også kaldet MVP. Det er en stærk misvisende formulering. MVP er IKKE et udtryk for antallet af ulve der skal til for at opnå favorabel reference population (FRP), Svarende til antallet af ulve der skal til for at opnå gunstig bevaringsstatus.
MVP er et udtryk for, det antal individer, der skal til for at bestanden, efter al sandsynlighed, ikke vil uddø. Antallet af individer der skal til for at have FRP, anser forskere normalt til at være ca. MVP x 2. Det er det antal individer som skal til for at bestanden kan udføre sin biologiske rolle i det naturlige udbredelsesområde over tid, (typisk 100 år)
Med andre ord kan begrebet ”levedygtig bestand” IKKE anvendes i som udtryk for den bestand der skal til for at have gunstig bevaringsstatus.
EU-kommissionen sendte d. 11. november et dokument ”Reporting on the conservation status of the wolf under article 17 of the Habitats Directive” til den svenske regering. I dokumentet afviste de Sveriges nye grænse for FRP, på kun 170 individer.
Dokumentet er vedhæftet. Det indeholder flere relevante oplysninger om forvaltning af ulven i forhold til Habitatdirektivet. Forskellen mellem MVP og gunstig bevaringsstatus fremgår af dette dokument (øverst side 3).
Det burde ikke være til at misforstå, heller ikke for de ansvarlige for ulveforvaltningen.
Punkt 3: Når Jeppe brus skriver ”i forlængelse heraf benytte habitatdirektivets mulighed for at melde ukendt status for bestandsstørrelsen” Er det i bedste fald misvisende. Habitatdirektivet beskriver INTET om muligheden for at melde ukendt bestandsstørrelse.
Punkt 4 og 5: Denne tekst,” Sammenholdt med indrapporteringen af fremtidsudsigter og levesteder som gunstig samt bestandsstørrelse som ukendt betyder det, at den samlede vurdering af bevaringsstatusstår som gunstig i rapporteringen.” er for så vidt korrekt. Problemet er, at både den ”ukendte bestandsstørrelse” og den ”gunstige bevaringsstatus” er Jeppe Bruus’ ”opfindelse”. Forskerne ved den nationale ulveovervågning oplyste, at der på tidspunktet for opgørelsen til artikel 17 rapporteringen, var 42 ulve i landet og at ulvenes bestandsstatus var stærk ugunstig.
Ikke desto mindre udvirkede Jeppe Bruus at, der i forbindelse med artikel 17 rapporten blev oplyst til EU, at antallet af ulve i Danmark var ukendt og at bestandsstatus var gunstig. Det er en ren politisk beslutning, som står i skærende kontrast til ministerens oplysning om at ”Som jeg har sagt på mødet d. 16. september 2025, vil jeg gerne bestandsregulere ulven, men det skal ske på et sagligt grundlag”.
Det saglige grundlag er gået i fløjten når de essentielle faglige og videnskabelige data om ”bestandsstørrelse” og ”stærk ugunstig bestandsstatus” smides under bussen.
Vi ved nu fra EU-kommissionen, at det ikke er acceptabelt at sidde videnskabelige og faglige data overhørig. Det fremgår af EU-kommissionens før omtalte henvendelse til Sverige, (den vedhæftede fil 2. afsnit side 3). Heri skriver kommissionen at det opgivne antal er oplyst uden det har forskningsbaseret støtte, som krævet i Habitatdirektivet.
Det er lige netop det som Jeppe Bruus har gjort i forbindelse med indrapporteringen af ulvens antal og bevaringsstatus. De indrapporterede ”tal” er rent politisk motiveret og bogstavelig talt i konflikt med de data som stammer fra forskerne. Indrapporteringen er derfor uforenelig med reglerne i Habitatdirektivet.
Vi ser altså at de informationer Jeppe Bruus giver til Folketingets Miljø og Fødevareudvalg ”MOF”, er forkerte, mangelfuld og misvisende. Det er problematisk.
Det er et udtryk for ministerens ønske om at få skudt ulve. Det passer fint ind i hans, politisk motiverede, øvrige ageren, med blandt andet ulovlige reguleringstilladelser, for at få ulve skudt. Fokus i forvaltningen af ulvene er skiftet fra at få beskyttet husdyr til at få skudt ulve.
Nogen bør stille ministeren til ansvar for hans foragt og overtrædelser af reglerne i Habitatdirektivet.
Her kan du læse EU-kommissionens henvendelse til den svenske regering:
Originalversion_20Brev_20fr_20EUK_20till_20reg_20ang_20art_2017_20rapporteringen (1)