Ulvetid vil over det næste stykke tid klage til SGAV over de forhold, som vi finder problematiske og i flere tilfælde uforenlige med EU-lovgivningen.

Herunder kan du læse den første klage, som handler om den helt utilstrækkelige dokumentation SGAV anvender når de vurderer hvor vidt regulering af en ulv hindrer opnåelse eller bibeholdelse af gunstig bevaringsstatus i Danmark.

Klage over den utilstrækkelige dokumentation for gunstig bevaringsstatus i Danmark i forbindelse med reguleringstilladelser som SGAV har udstedt.

 

Faktiske forhold:

Til dato er der udstedt reguleringstilladelse på ulv i 6 tilfælde. Reguleringstilladelserne kan ses herunder:

29 august 2025 Klosterheden, forceret ulvesikret hegn (ulv skudt 7. januar 2026)

12-november-2025 Syd for Ikast, forceret ulvesikret hegn (Udløb 5. januar 2026)

  1. december 2025 Lille Vildmose, forceret ulvesikret hegn.

19-december-2025 Klosterheden, Ulv nærmer sig løbsk hund

13-januar 2026 Oksbøl, ulve kommer ind i byen

  1. januar 2026 Klosterheden, forceret ulvesikret hegn.

Reguleringstilladelsen fra 29 august 2025 Klosterheden har resulteret i at en ulv skudt 3. januar 2026.

Det fremgår af SGAV’s hjemmeside at:

”Myndighederne kan give tilladelse til regulering af ulv, hvis der ikke findes anden løsning, og hvis det ikke truer ulvens naturlige udbredelse. Begrundelsen kan bl.a. være hensynet til den offentlige sundhed, sikkerhed og tryghed eller for at forhindre alvorlig skade på husdyr andre former for ejendom.”

Det fremgår af reguleringstilladelserne i forbindelse med ulveangreb bag ulvesikrede hegn at:

REGLERNE i habitatdirektivets artikel 16 skal overholdes og at det således er et krav, at ”foranstaltningen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestandsbevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde”

SGAV ”dokumentere” at de overholder kravet om at en regulering af ulv ikke må være til hinder for ulvens gunstige bevaringsstatus med:

”Styrelsen for Grøn Areal omlægning og Vandmiljø vurderer videre, at reguleringen af ulven ikke hindre opretholdelse af bestandens bevaringsstatus, da fjernelsen af det ene individ ikkevil hindre, ej heller forsinke, at ulven opnår gunstig bevaringsstatus, i Danmark, da ulven i Danmark er i stødt fremgang”.

Ulvetids kommentarer:

Når ulvens bevaringsstatus skal vurderes i forbindelse med en tilladelse til regulering, er den vurdering, som SGAV begrunder kravet om at reguleringstilladelsen ikke er til hinder for opnåelse, eller bibeholdelse af gunstig bevaringsstatus, helt utilstrækkelig.

Relevante punkter i ”Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (2021/C 496/01)”(herefter Vejledningen):

 

(3-76) For at fastlægge en passende ramme for meddelelse af fravigelser bør artsbevarings/-forvaltningsplaner baseres på robuste og ajourførte videnskabelige oplysninger om status og tendenser for artsbestanden og primært have til formål at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for arten (med angivelse af de betingelser, der skal opfyldes for at nå dette mål). Planerne bør indeholde en solid og omfattende vurdering af alle relevante trusler mod og pres på arten samt en analyse af de eksisterende dødelighedsniveauer, enten som følge af naturlige årsager eller menneskeskabte faktorer, f.eks. ulovligt drab (krybskytteri) eller uforsætlig indfangning og drab.

(3-77) På grundlag af de bedste eksisterende oplysninger og solide videnskabelige vurderinger og overvågnings systemer kan der i artsbevarings/-forvaltningsplaner fastsættes en sammenhængende række foranstaltninger, der skal gennemføres og overvåges for at sikre, at en gunstig bevaringsstatus for den pågældende bestand opnås eller opretholdes. Kun under sådanne omstændigheder kan artsbevarings/-forvaltningsplaner udgøre en passende ramme for meddelelse af fravigelser, som da kan bidrage til at forenkle proceduren for indrømmelse af hver enkelt fravigelse, såfremt alle de nødvendige betingelser i artikel 16 også er opfyldt.

 

Endvidere er der faldet dom ved CJEU i sagen C-629/23

Præmis 42 i denne dom understreger at det ikke er nok blot at gætte på at reguleringen ikke er til hinder for opnåelse, eller bibeholdelse af gunstig bevaringsstatus.

Præmis 42 :

Endelig skal vurderingen af en arts bevaringsstatus og af hensigtsmæssigheden i at vedtage foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 14 foretages under hensyntagen til bl.a. de nyeste videnskabelige oplysninger, der er opnået takket være overvågningen efter nævnte direktivs artikel 11 (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, ASCEL, C-436/22, EU:C:2024:656, præmis 65). Det følger i denne henseende af forsigtighedsprincippet, der er fastsat i artikel 191, stk. 2, TEUF, at såfremt en undersøgelse af de bedste videnskabelige data, der er til rådighed, giver anledning til usikkerhed med hensyn til, om en udnyttelse af en art af fællesskabsbetydning er forenelig med opretholdelsen af en gunstig bevaringsstatus for denne art, bør den pågældende medlemsstat afholde sig fra at tillade en sådan udnyttelse (dom af 29.7.2024, ASCEL, C-436/22, EU:C:2024:656, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).

Ulvetids kommentarer:

På baggrund af ovenstående fremgår klart at kravene til at eftervise hvorvidt reguleringen vil forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus, eller bibeholdelse af gunstig bevaringsstatus ikke er tilstrækkeligt underbygget i reguleringstilladelsen fra SGAV. Gunstig bevaringsstatus er ikke et spørgsmål om at lave en hurtig betragtning, og det ser ud til at være ok. Som det fremgår af ovenstående punkt 3-76 og punkt 3-77 i Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet, og dommen fra CJEU (C-619/23) præmis 42. Skal der videnskabelige beviser til.

Vi gør derfor indsigelse imod SGAV’s manglende dokumentation for at ulvens gunstige bevaringsstatus ikke forhindres.

Kravet om anvendelse af forsigtighedsprincippet (artikel 191, stk. 2, TEUF) er helt udeladt, til trods for det klart og tydeligt fremgår af præmis 42 i (C-629/23) at det er obligatorisk.

Det skal yderlige ses i lyset af at SGAV har yderlige har givet mindst 6 reguleringstilladelser. Det er derfor ikke ”det ene individ men potentielt 6 ulve i alt, hvoraf én allerede er skudt. Det kræver at SGAV forholder sig til den kumulative virkning, som beskrevet i Dommen i EU-sag (C-674/17) præmis 59

Som generaladvokaten har anført i punkt 83 i sit forslag til afgørelse, er det for at vurdere, hvilken indvirkning en fravigelse vil have på bevaringsstatussen for den omhandlede bestand i større målestok, nødvendigt at foretage en vurdering af, hvilken indvirkning en fravigelse vil have på det område, hvor en lokal bestand lever. For så vidt som en sådan fravigelse i overensstemmelse med de betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 41, skal tilgodese klart afgrænsede behov og tage sigte på specifikke situationer, vil virkningerne af en sådan fravigelse generelt mærkes mest umiddelbart i det lokale område, der er genstand for fravigelsen. Som det i øvrigt fremgår af de sagsakter, som Domstolen råder over, afhænger bevaringsstatussen for en bestand inden for et nationalt eller biogeografisk område ligeledes af den samlede virkning af de forskellige fravigelser, der påvirker de lokale områder.

 

Manglende viden om hvor mange individer der skal til får at vi har gunstig bevaringsstatus i danmark.

Der er til dato aldrig foretaget en videnskabelig beregning af hvor mange ulve det kræver at Danmark opnår ”Favourable Conservation Population” (FRP). Med andre ord kender myndighederne ikke antallet af ulve der skal til for at der er opnået gunstig bevaringsstatus. Uden det tal, kan SGAV ikke vurdere, om en regulering er til hinder for gunstig bevaringsstatus.

I forbindelse med artikel 17 rapporten til EU for 2019-2024, har ministeren undsagt data fra de professionelle ulveforskere, som oplyste vi havde ”Stærk ugunstig bevaringsstatus”, på eget politiske initiativ indberettede ”gunstik bevaringsstatus”. Samtidig oplyste ministeren at ulvebestanden i Danmark er ”ukendt”. Spørgsmålet er så, hvilket antal ulve styrelsen regner med, i forbindelse med reguleringstilladelserne?

SGAV’s påstand om at ulven er sødt fremgang er baseret på DCE’s faglige notat ”Vurdering af nuværende og fremtidig bestandsstatus for ulv i Danmark. Som er skrevet i september 2023, altså for 2,5 år siden.

Der er flere indikationer på at ulven ikke nødvendigvis er i støt fremgang.

Ingen ved hvor de 71 hvalpe, der er født i perioden 2021-2024 er. Om de overhovedet er i live. Der er i alt fald god grund til at foretage en videnskabelig undersøgelse, i og med at Professor Peter Sunde undrer sig over at vi, mod forventning. ikke får flere ulverevirer i Danmark. Det kunne pege i retning af at vi stadig har Europas højeste forsvindingsrate.

Der er ingen videnskabelig forskning, som viser hvor stor den kryptiske dødelighed er.

Med andre ord er der en rigtig god grund til at kræve en kompetent og seriøs tilgang til kravet om at reguleringen ikke må være til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus. SGAV’s begrundelse er helt utilstrækkelige

Det er på tide at ulveforvaltningen tages seriøst, og at der ikke bare opfindes nogle belejligende ”data”

Vi imødeser et svar på:

1 Baggrunden for at styrelsen totalt ignorere ” Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (2021/C 496/01)”, samt CJEU- dom C-629/23, og undlader at efterkomme kravene i disse, om at videnskabeligt dokumentere at reguleringen ikke er til hinder for opnåelse/opretholdelse af gunstig bevaringsstatus

2 Baggrunden for at kravet om overholdelse af forsigtighedsprincippet i artikel 191, stk. 2, TEUF ikke er indgået i tilladelserne.

3 Hvordan styrelsen vurderer hvorvidt reguleringerne ikke er til hinder for opnåelse/opretholdelse af gunstig bevaringsstatus, uden der ligger videnskabelig forskning, som har beregnet antallet af individer der skal til i Danmark for at opnå MVP og FRP.

4 Vil SGAV foranledige at der i reguleringstilladelser fremover anvendes videnskabelige data, for vurderingen af om reguleringen er til hinder for opnåelse eller bibeholdelse af den gunstige bevaringsstatus, herunder udvirke at der foretages en videnskabelig vurdering af FRP?

Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk