Hvem havde troet vi skulle få svenske tilstande i Danmark

Jeppe Brus burde løse problemet med ulve der angriber får på en måde som virker. Men han er helt og aldeles besat af at skyde ulve, og ikke løse et problem.

Fra d. 1. juli vil det være tilladt for fåreavlere, og andre husdyrholdere at skyde en ulv bag et ulvesikret hegn, uden forudgående tilladelse. Om det gør den store forskel i praksis, er spørgsmålet, for endnu er der ingen fåreavlere der har set ulven angribe deres dyr. Det er svært at forestille sit at vi nu kommer til at se fåreavlere, rende rundt i det daglige, med en riffel over skulderen.

Det er derfor det signal Jeppe Bruus sender, der giver langt de største problemer. Reelt tillader de nye regler fri afskydning af et fredet dyr. Godt nok er der krav om at skyde et skræmmeskud inden man skyder ulven.

Ifølge de nye regler må jægere også uden videre skyde en ulv. Det eneste krav er at de har et alibi (en hund) med, og skyder et skræmmeskud op i luften, hvis det da ikke ”glemmes”, af frygt for at skræmme ulven væk, inde de skyder den. Det er, som ministeren selv oplyser en ordning, som er hentet fra Sverige, I Sverige er det almindelig kendt, at det i realiteten handler om fri afskydning. Rent faktisk handler det om ministerens ønske om at få skudt så mange ulve som mulig, problemulve eller ej. Det er allerede i dag muligt at forsvare sin jagthund, hvis et ulveangreb er umiddelbart forstående. Jægeren kan, som alle andre benytte sig af nødværge i henhold til § 13 i straffeloven. For jægeren er det ”ubehagelige” ved den metode, at man kommer til at forklare episoden for en dommer, medens den svenske § 28 model, som Jeppe Bruus indfører for sine jagtvenner, giver mulighed for fri afskydning uden at jægeren skal forklare noget til nogen.

Ulven er nedgraderet fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” (bilag V/artikel 14). Artikel 14 ser således ud:

”Hvis medlemsstaterne på baggrund af overvågningen efter artikel 11 finder det nødvendigt, træffer de foranstaltninger med henblik på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag V, og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter. ”kan jeg ikke se noget der direkte forhindre at der gives en generel tilladelse til at regulere ulve”

Her hæfter jeg mig ved to ting:

Det ene er ordlyden ” baggrund af overvågningen efter artikel 11”.

Ministeren rapporterede i forbindelse med EU’s habitatdirektiv artikel 17 rapporteringen, om at rapportere blandt andet bestands størrelse og bevaringsstatus, for de enkelte arter, oplyst at bestandsstørrelsen er ”ukendt”. Men hvis ministeren lige pludselig finder forskernes opgørelse af ulveantallet mere belejligt, og således manipulerer rundt mellem politiske interesser og fakta, efter hvordan det passer ind i hans agenda, kommer han nok frem til ca. 50 individer.

Ministrenes næste problem er at han ikke ved hvor mange ulve der skal være i Danmark for at vi har opnået gunstig bevaringsstatus. Han har ganske vist indberettet ”gunstig bevaringsstatus” i forbindelse med føromtalte indberetning. Det er en ren politisk beslutning, som er ulovlig da kravet er at bevaringsstatus, skal indberettes på baggrund af videnskabelige data, som ifølge forskerne er ”stærk ugunstig”.

I denne forbindelse betyder det at han ikke aner hvor mange ulve der skal være i landet for at der er opnået gunstig bevaringsstatus. Dermed er det ikke muligt at vide, om en regulering er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus. Det bliver mere suspekt, fordi denne ”fri afskydning” potentielt kan medføre en potentiel kumulativ virkning, som også er ukendt.

Den korte historie er at ministeren har fået SGAV til at ”dokumentere” at reguleringerne ikke er til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus, fordi ulvebestanden er i fremgang og reguleringen af dette ene individ derfor ikke gør nogen forskel. En metode der LANGT FRA overholder kravene i Habitatdirektivet/EU-domme, hvor der er krav om videnskabelig dokumentation og ikke en styrelse der stikker fingeren op i luften og skriver ”det går nok” Det er uacceptabelt.

Ulvetid har for få dage siden netop klaget i SGAV over denne praksis. Du kan se klagen her:

https://www.ulvetid.dk/2026/01/25/klage-til-sgav-over-den-manglende-dokumentation-for-gunstig-bevaringsstatus-i-deres-reguleringstilladelser/

Her kan du se nyheden på Ministeriet for grøn Treparts hjemmeside:

https://mgtp.dk/nyheder/2026/jan/minister-goer-det-nemmere-at-skyde-ulve-for-at-beskytte-husdyr

Ovenstående vil blive omformuleret til en klage til ministeren. Ikke fordi vi forventer at det vil ændre, så meget som et komma. Men det giver adgang til at klage til Ombudsmanden og til EU-kommissionen, Hvilket til gengæld vi ske, så snart som muligt.

Det skal slutteligt nævnes at, der er endnu ikke offentliggjort en lovtekst, som beskriver ordningens præmisser.

Spørgsmålet er hvordan kravet ”bag et ulvesikret hegn” vil blive forvaltet. Her tænker jeg på om det pågældende hegn skal være godkendt forlods af NST, eller om man vil tillade at regulere ulv på baggrund af fåreavlerens egen opfattelse af om hvorvidt hegnet er ulvesikret.

Hvordan vil myndighederne håndtere en ulovlig regulering, i fald hegnet viser sig ikke at være ulvesikret.