Klage over anvendelse af 4-tråede forsøgshegn som ulvesikrede hegn 

OBS! Denne klage, skal ses i forlængelse af tidligere fremsendte klage over den manglende dokumentation for gunstig bevaringsstatus i forbindelse med reguleringstilladelser på ulv.

Reguleringstilladelser bag 4-tråede forsøgshegn

Det fremgår af flere aktindsigter, som Ulvetid har fået, at SGAV accepterer at ulve der angriber husdyr bag et 4-trådet forsøgshegn kategoriseres som en problemulv, der kan udstedes reguleringstilladelse på. Det er problematisk, dels fordi det ikke harmonerer med det som styrelsen tidligere har oplyst, og dels fordi det ikke er i overensstemmelse med Habitatdirektivet.

Historik:

I et notat fra Miljøstyrelsen af 29. maj 2020 fremgår at på side 3 at: ”EVT. GENTAGNE ULVEANGREB BAG ALTERNATIVE MOBILE ULVESIKREDE HEGN MEDFØRER IKKE, AT EN ULV PÅ DENNE BAGGRUND KAN UDPEGES SOM PROBLEMULV (jf. Ministeriets definition herfor) da effekten af disse hegn er ukendt og alt andet lige må forventes at være ringere end effekten af almindelige ulvesikrede hegn”

Da forsøget med de 4-tråede hegn blev igangsat, forespurgte Ulvetid – i en aktindsigt – om årsagen til at man startede et forsøg op med 4 tråde, når alle andre EU-lande anvender 5 tråde.  Det fremgik af dokumenter vi modtog fra styrelsen at de 4-tråede hegn blev efterspurgt på borgermøder og lign.

Af samme aktindsigt fremgår det, at der i marts 2020 har været en del kommunikation mellem styrelsen og formanden for Danske Lammeproducenter, Per Ploug, samt landets største fåreavler Jørgen Blazejewicz. Ud fra dokumenterne vedrørende denne kommunikation fremgår det klart, at forsøget med de 4-tråede hegn, var fåreavlernes ide, idet deres maskiner ikke kunne opsætte mere end 4-tråede hegn i én arbejdsgang. De 4-tråede hegn er altså et resultat af fåreavlernes behov og ikke et fagligt videnskabeligt forsøg.

De maskiner som fåreavlerne anvender fås til både 5 og 6 tråde. Forsøget var altså initieret af en spareøvelse hos fåreavlerne.

At disse forsøgshegn ikke levede op standarden af et godkendt ulvesikret hegn, var styrelsen opmærksom på allerede i april 2020.

Yderligere, fremgår det af et referat fra Vildtforvaltningsrådet fra 30. april 2020 at ” Vi (styrelsen) er begyndt at skelne mellem om angrebene er sket hos erhvervs- eller hobby avlere, samt under mobile eller stationære hegn. Der tegner sig et tydeligt billede af, at hovedparten af angrebene i 2020 er sket bag mobile hegn hos erhvervsdrivende fårehold. De anvendte mobile hegn udgør i denne sammenhæng en udfordring ”

EU-reglerne

I henhold til Habitatdirektivets artikel 16 stk. 1, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b): ”hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Det er derfor en betingelse, for at indrømme tilladelse til regulering på en ulv at der ikke findes nogen anden brugbar løsning.

Det understøttes af præmis 51 i EU-domstolens dom i sag (C-674/17) – Tapiolasagen.

”I lyset af ovenstående påhviler det i forbindelse med indrømmelse af dispensationer som de i hovedsagen omhandlede de kompetente nationale myndigheder at godtgøre, at der ikke under hensyn til bl.a. den bedste relevante videnskabelige og tekniske viden og i lyset af omstændighederne vedrørende den specifikke omhandlede situation findes nogen anden brugbar løsning, som gør det muligt at opfylde det tilstræbte formål under overholdelse af de forbud, som er fastsat i habitatdirektivet.”

Denne dom understøttes yderligere af punkt (3-56) og (3-60) i Kommissionens Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til Habitatdirektivet.

”3-56 – Processen med at undersøge, om en anden løsning ikke er brugbar, skal baseres på en veldokumenteret vurdering af alle tilgængelige muligheder, herunder med hensyn til deres effektivitet, baseret på de bedste foreliggende faktiske oplysninger og data. Vurderingen af brugbare løsninger skal afvejes i lyset af det overordnede mål om at opretholde eller genoprette den gunstige bevaringsstatus for de pågældende arter af fællesskabsbetydning (der skal derfor tages hensyn til bevaringsstatus, virkningen af yderligere uforsætlig eller ulovlig fjernelse af enheder og udsigterne for den pågældende bestand). Ved vurderingen kan der også tages hensyn til proportionaliteten for så vidt angår omkostninger. Økonomiske omkostninger kan imidlertid ikke være den eneste afgørende faktor ved analysen af alternative løsninger. Brugbare alternative løsninger kan navnlig ikke afvises fra starten med den begrundelse, at de ville være for dyre.”

”3-60 Afgørelsen af, om en alternativ løsning er brugbar i en bestemt situation, skal baseres på forhold, der objektivt kan kontrolleres for f.eks. videnskabelige og tekniske oplysninger. Når henses til fravigelsesordningens ekstraordinære karakter, er en undtagelse kun begrundet under sådanne omstændigheder, såfremt de grunde, der er til, at andre — som det umiddelbart synes — tilfredsstillende løsninger ikke kan vælges, objektivt er godtgjort. Kravet om grundigt at overveje andre alternativer er således af afgørende betydning. Medlemsstaterne har begrænsede skønsbeføjelser, og hvis der findes en anden løsning, skal eventuelle argumenter for, at den ikke er tilfredsstillende eller brugbar, være overbevisende. Dommen i sag C-182/02 illustrerer Domstolens strenge tilgang til undtagelser i henhold til fugledirektivet. For at afgøre, om der fandtes en tilfredsstillende løsning, vurderede Domstolen både »behovet« for og »formålet« med undtagelsen. Denne dom bekræfter betydningen af at påvise, at der foreligger en tvingende begrundelse for en fravigelse. En anden løsning kan ikke anses for at være utilfredsstillende, alene fordi den ville medføre større gener for eller kræve en adfærdsændring hos de personer, der er omfattet af fravigelsen. I denne henseende blev argumenter baseret på »en dybt forankret tradition« eller »historisk og kulturel tradition« for jagt anset for utilstrækkelige til at begrunde behovet for en undtagelse fra fugledirektivet. Den samme logik gælder for fravigelser i henhold til habitatdirektivet.”

Det er derfor ikke bare problematisk i forhold til styrelsens oprindelige udmelding om at ”ulveangreb bag alternative mobile ulvesikrede hegn medfører ikke, at en ulv på denne baggrund kan udpeges som problemulv”. Men specielt fordi der findes en anden brugbar løsning, som kan opnås ved at opgradere til GODKENDTE 5-tråede hegn Type 1 og 2.

Det er derfor uforeneligt med artikel 16 stk. 1 i Habitatdirektivet at udstede reguleringstilladelser, i de tilfælde hvor der har været ulveangreb bag et 4-tråedet hegn, uden først at tage en anden brugbare løsning i brug – her, at opgradere hegnene til fuldt godkendte 5-tråede hegn.

Status er, at denne ulovlige praksis har medført en forlængelse af reguleringstilladelserne på ulv i Klosterhedereviret frem til 5. januar. Angrebet der gav anledning til forlængelsen skete bag et 4-trådet forsøgshegn syd for Struer. Dette hegn havde yderligere en utilstrækkelig jordforbindelse og nogle steder en for stor afstand mellem trådene. Afstanden mellem trådene er speciel kritisk i og med at afstanden mellem trådene i forvejen er stor som følge af ”den manglende, femte tråd”

Reguleringstilladelser ved Ikast er ej heller forenelige med artikel 16 stk.1 i Habitatdirektivet, da der også her er tale om et 4-trådet forsøgshegn.

Alle tilladelser til regulering af ulv, som er givet på baggrund af et angreb bag et 4-trådet hegn, skal annulleres og stoppes i fremtiden. Det er en ulovlig praksis.

Vi imødeser et svar på at:

1 Baggrunden for at styrelsen totalt ignorerer ” Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (2021/C 496/01)”, samt CJEU- dom C-674/17, og undlader at efterkomme kravene i disse, om at en reguleringstilladelse kun kan bevilges under forudsætning af at der ikke findes en anden brugbar løsning.

2 Vil SGAV foranledige at reguleringstilladelser fremover bringes i overensstemmelse med kravet om at der ikke må findes en anden brugbar løsning, og som konsekvens deraf stoppe med at give reguleringstilladelser bag 4-tråede forsøgshegn?

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis