Kære Jeppe Bruus

Jeg skriver til dig i anledning af din kronik med overskriften ”Misforståelserne står i kø i debatten om ulve” i Avisen Danmark

Jeg skriver direkte til dig, fordi vi finder det nødvendigt at afklare nogle af de, efter vores opfattelse graverende fejlslutninger, der fremgår af ulvedebatten. Det er et kompliceret emne, som kræver en del baggrundsinformation. Derfor kan det ikke gøres så kort, som man måske kunne ønske sig.

Indledningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at vi anerkender, at det ikke er problemløst at leve side om side med ulve, og at dette konfliktpotentiale også skal adresseres. Dette henhører dog under en anden debat, som vi naturligvis meget gerne vil deltage konstruktivt i ved en anden lejlighed.

Kimen til misforståelser er i høj grad lagt, når du selv går så målrettet efter at give tilladelse til at skyde ulve i den tro at det er vejen frem til at løse problemet.

Desværre er det en udbredt misforståelse, at det er en løsning på problemerne med borgernes frygt og ulveangreb på husdyr består i at skyde ulve. Det er en kendsgerning at der kun skal få ulve til, for at der kan komme angreb på ubeskyttede husdyr. Erfaringer fra udlandet viser at regulering af selv en betydelig del af ulvebestanden, stort set ikke er målbar i forhold til angreb på husdyr.

Såfremt det ikke bare handler om en politisk dagsorden og du har et oprigtigt ønske om at løse de problemer, der kan være forbundet med at have ulve i befolkede områder, vil jeg gerne belyse de dokumenterede resultater af ulvejagt som et konfliktløsningsværktøj

Hvis en ulv skydes i et kendt ulverevir, er der en stor sandsynlighed for at det er en af de to voksne revirhævdende ulve. Det vil efterlade flokken med kun én voksen, i værste fald helt uden en voksen ulv, til at skaffe føden til hvalpene, som først selv kan jage når de er 1-2 år gamle. Effekten af reguleringen kan derfor meget vel blive den stik modsatte effekt af det der var intentionen, da risikoen er at disse hvalpe bliver tvunget til at vælge den ”nemme” løsning i form af dårligt beskyttede husdyr, fordi hvalpene ikke fik lært at jage på egen hånd.

Når ulve fjernes i et revir, kommer der nye. Gode revirer får ikke lov at forblive ledige. Det sås meget tydeligt i Stråsø plantage, hvor den ene ulv efter den anden forsvandt i årene 2018 til 2021. Ulve forlader ikke et revir frivilligt, hvorfor det må antages at de blev ulovligt skudt. Ikke desto mindre dukkede der en ny ulv op hver gang det tidligere par forsvandt.

Det er veldokumenteret, at den såkaldte regulering, altså ulvejagt, ikke virker. Se eksempelvis følgende undersøgelser fra henholdsvis Slovakiet og USA:

https://conbio.onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/conl.12994

Her kan man blandt andet læse ” Two other studies performed in Montana, USA and Slovenia found no evidence that removing wolves through public harvest affected the year-to-year presence or absence of livestock losses by wolves”

Og denne:

https://sentientmedia.org/wolf-hunting/

Hvor man kan læse, at selv om man skød 90% af ulvene i Idaho, blev angrebene på husdyr kun reduceret marginalt.

Med andre ord er man nødt til at sørge for en effektiv beskyttelse af sine husdyr.

Det undrer mig i øvrigt at hverken du, eller andre i ulveforvaltningen, tilsyneladende reflekterer over det faktum, at vi ikke har haft ulveangreb bag ulvesikre hegn i en lang årrække, siden de første blev taget i brug i 2016. Angrebene startede meget pludseligt og i forbindelse med at du gjorde det nemmere at få reguleringstilladelse til at regulere ulve. Nu ser vi det ene angreb efter det andet. Ikke kun i Klosterheden, men også syd for Ikast, ved Lille Vildmose og Nymindegab. Spørgsmålet er om det er et tilfælde, eller om det skyldes andre årsager.

Din nye ulvehandlingsplan fra 2025 og dit forslag om at give en løbende generel tilladelse til regulering af ulve giver visse udfordringer. Ikke blot forvaltningsmæssigt, men også i forhold til konsistens i forbindelse med flere EU-retsakter, som Habitatdirektivet, og flere EU-domme.

GUNSTIG BEVARINGSSTATUS:

Kravet i Habitatdirektivet om at en regulering ikke må være til hinder for opnåelse eller bibeholdelse af gunstig bevaringsstatus, bliver behandlet helt utilstrækkeligt i reguleringstilladelserne, hvor det fremgår at: ”Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vurderer videre, at reguleringen af ulven ikke hindrer af bestandens opretholdelse af bevaringsstatus, da fjernelsen af dette ene individ ikke vil hindre, ej heller forsinke, at ulven opnår gunstig bevaringsstatus i Danmark, da ulven er i støt fremgang”

Den form for ”dokumentation” er helt utilstrækkelig. Kravet til dokumentation fremgår af CJEU-sagen, med sagsnummer (C – 629/23) præmis 42:

”Endelig skal vurderingen af en arts bevaringsstatus og af hensigtsmæssigheden i at vedtage foranstaltninger i medfør af habitatdirektivets artikel 14 foretages under hensyntagen til bl.a. de nyeste videnskabelige oplysninger, der er opnået takket være overvågningen efter nævnte direktivs artikel 11 (jf. i denne retning dom af 29.7.2024, ASCEL, C-436/22, EU:C:2024:656, præmis 65). Det følger i denne henseende af forsigtighedsprincippet, der er fastsat i artikel 191, stk. 2, TEUF, at såfremt en undersøgelse af de bedste videnskabelige data, der er til rådighed, giver anledning til usikkerhed med hensyn til, om en udnyttelse af en art af fællesskabsbetydning er forenelig med opretholdelsen af en gunstig bevaringsstatus for denne art, bør den pågældende medlemsstat afholde sig fra at tillade en sådan udnyttelse (dom af 29.7.2024, ASCEL, C-436/22, EU:C:2024:656, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis).”

Der kræves altså ikke bare en løs vurdering, men en vurdering baseret på videnskabelige oplysninger. Forsigtighedsprincippet ignorerer SGAV fuldstændig.

Her skal det også nævnes at, denne videnskabelige vurdering vanskeliggøres af det faktum, at du i forbindelse med Artikel 17 rapporten i 2025 (gældende for årene 2019 til 2024), har oplyst til EU-kommissionen, at bestanden er ukendt, samt at vi har gunstig bevaringsstatus.

Du valgte at ignorere forskernes oplysninger om at antallet af ulve i Danmark var 42 og at bestanden er i ”stærk ugunstig bevaringsstatus”.

Vi hæfter os ved, at du af politiske grunde vælger at se bort fra forskernes data – men dette er uforeneligt med ”Guidelines on concepts and definitions article 17 of directive 92/43/EF – reporting period 2019-2024, punkt 1.1.4, hvoraf det fremgår at:

”Member states are obliged under article11to undertake surveys and inventories, and these should be the basis of article 17 assessments”

Når reguleringstilladelserne således hverken er forankrede i videnskabelige data eller tager hensyn til forsigtighedsprincippet, er de ikke forenelige med EU’s retspraksis.

FORSØGSHEGN

Det er en klar overtrædelse af Habitatdirektivet når SGAV giver reguleringstilladelse på en ulv, som har angrebet husdyr bag et 4-trådet forsøgshegn.

I henhold til både Habitatdirektivets artikel 16 og SGAVs egen hjemmeside lever reguleringstilladelserne ikke op til de givne krav om, at forudsætningen for regulering er, at der ikke findes en anden mulig løsning.

Det er derfor i strid med både habitatdirektivet og SGAVs egne retningslinjer, at give reguleringstilladelse bag forsøgshegn, idet anvendelse af godkendte, ulvesikrede hegn netop er en ”anden mulig løsning”, som nævnt ovenfor.

REGULERINGSTILLADELSE I OKSBØL

I din handlingsplan fra april 2025 åbner du op for at en ulv kan reguleres, hvis den kommer ind i bebyggelse, også selv om at den hverken er truende, eller aggressiv.

Det mener du/dine embedsmænd kan gøres uden det konflikter med habitatdirektivets artikel 16 stk.1 hvoraf det fremgår at:

” Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b)

 Litra c) ”af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavn lige virkninger på miljøet”

Embedsmændene i Ministeriet for Grøn trepart har i dokumentet ”Endeligt notat vedr. beskyttelse af ulv” J.nr. 2024-1148 af 1. april 2025 vurderet at, ovenstående litra c, kan bringes i anvendelse for at lovliggøre afskydning af ulve der kommer ind i bebyggelse uden i øvrigt at virke truende eller aggressive.

Der anvendes argumenter som risiko for affolkning, risiko for ulovlig jagt, og befolkningens tryghedsfølelse.  Men:

  • Risikoen for at ulven skulle være den direkte årsag til affolkning, er hypotetisk. Det vil kræve solide beviser for sammenhængen mellem ulvens sjældne tilstedeværelse i byen og borgernes fraflytning, for at myndighederne på den baggrund tillader regulering af ulv.
  • I CJEU-domstolens dom, i sagen (C-674/17) er det slået fast at ulovlig jagt ikke kan udgøre et argument for at regulere ulve.

Udtræk af dommen; ” det ikke er behørigt godtgjort, at formålet med fravigelserne ikke kan opfyldes ved en anden brugbar løsning, idet den omstændighed i sig selv, at der findes en ulovlig aktivitet, eller vanskelighederne i forbindelse med at gennemføre kontrollen med denne ikke kan udgøre en tilstrækkelig oplysning i denne henseende.

  • I CJEU-dommen i sag (C88/19) præmis 39, som omhandler ulvens naturlige habitat fremgår det at:

” Heraf følger, at den i habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, omhandlede beskyttelse ikke er begrænset eller afgrænset, og den danner derfor heller ikke grundlag for at betragte en vildtlevende enhed af en beskyttet dyreart, der befinder sig i nærheden af eller inden for befolkede områder, som passerer sådanne områder, eller som ernærer sig af menneskeskabte produkter, som et dyr, der har forladt sit »naturlige udbredelsesområde«, eller at sidstnævnte område ikke kan omfatte menneskeskabte bebyggelser eller infrastrukturer. ”

Det forhold at den fremhævede tekst, omhandler en beskyttet art, og det nævnes at ulve som kommer ind i bebyggede områder, ikke har forladt deres naturlige habitat, viser at der er tale om en naturlig adfærd. Medmindre en sådan ulv udviser truende eller aggressiv adfærd, er det derfor ikke er foreneligt med EU-dommen i sag (C-88/19) at udstede en reguleringstilladelse på en sådan ulv.

Det er en glidebane at betragte ulve med en adfærd, som ikke er afvigende fra ulves normale adfærd, som en problemulv.

Det skal nævnes at rapporten “Developing methodology for setting Favourable Reference Values for large carnivores in Europe Final version: January 2025” skrevet af IUCN/SSC Large Carnivore Initiative for Europe (LCIE) for EU-kommissionen I kapitel 2” Current practices in setting Favourable Reference Values” skriver følgende: ”The CJEU has even ruled on this concept, underlining that range is a dynamic concept and even expansions into urban areas may in some cases be considered as natural”.

FORMODET ULV

I din ulvehandlingsplan fra april 2025 har du givet tilladelse til at regulere en ulv på ”en formodning om, at det er den samme ulv”, eksempelvis hvis der har været et ulveangreb bag et ulvesikret hegn, formoder man at, i tilfælde af at der inden for kort tid sker et nyt angreb på samme fold, at det er den samme ulv der står for angrebet. Den teori er ikke holdbar når reguleringstilladelserne forlænges i flere måneder, og da slet ikke med den begrundelse at der er set ulve i nærheden af en fårefold. Et andet problem er, at hvis der kommer ulveangreb bag et ulvesikret hegn, gives der mulighed for at regulere ulve, som formodet ulv, i et geografisk enormt stort område. Det giver ingen mening at tillade regulering, på baggrund af et enkelt angreb, i et så stort område, som der i praksis gøres i forbindelse med reguleringstilladelserne ved Klosterheden. Man ikke uden videre antage. at det er den samme ulv der står for et angreb i et område så stort så det svarer til 4 – 7 ulverevirer.

Endnu mere iøjnefaldende bliver det når du tillader at skyde en ”formodet” ulv, som har strejfet rundt i udkanten af et bebygget område. I dette tilfælde vil en ”formodet” ulv være en ”tilfældig ulv”.

Regulering af en tilfældig ulv løser ikke problemet. Sandsynligheden for at der bliver skudt en anden ulv, end den der har været inde i bebyggelsen, er ret stor. Med andre ord, er det at stikke beboerne i Oksbøl blår i øjnene. Den ulv, som var inde i byen, er sandsynligvis ikke reguleret.

Det medfører at, der senere kan skydes flere ulve, uden at borgernes problem derved bliver løst. Borgernes problem slutter derfor potentielt ikke før alle ulve i området er reguleret. Året efter, hvor der sandsynligvis vil være et nyt par der får hvalpe, starter det hele forfra.

Med andre ord: Det kommer til at handle om nedskydning af ulve, og ikke en løsning på borgernes problem.

I forhold til præmis 40 i dommen i CJEU-sag (C342/05) er det problematisk at skyde en tilfældig ulv.

Præmis 42: ”Hvad angår Kommissionens klagepunkt om, at jagttilladelserne er blevet udstedt forebyggende eller under alle omstændigheder, uden at der er ført behørigt bevis for en forbindelse med de dyr, der har forårsaget alvorlig skade, bemærkes, som generaladvokaten også har anført i punkt 29 i forslaget til afgørelse, at habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, ikke kræver, at der skal være indtrådt alvorlig skade, før der træffes fravigelsesforanstaltninger

REGULERING UDEN FORUDGÅENDE TILLADELSE

Forslaget om at fåreavlere kan få en generel løbende tilladelse til at skyde en ulv, hvis de træffer ulven på en fold, som er hegnet med et korrekt opsat og velfungerende ulvesikret hegn, er komplet uforståeligt.

Til dato er der aldrig en husdyrsholder der har set ulven angribe sine dyr. I øvrigt er fåreavlere ikke bevæbnede med skydevåben når de passer deres dyr. Det virker derfor umiddelbart som en ligegyldig gestus.

Spørgsmålet er hvordan man vil administrere en situation, hvor dyrenes ejer har nedlagt en ulv bag et hegn, som viser sig ikke at leve op til kravene for ulvesikrede hegn. Jeg tror desværre at man vil udvise forståelse og bagatellisere fejlene ved hegnet. Det er den linje du har lagt i ulvehandlingsplanen, som blev lavet fordi du mente at de regler der havde før var for rigide og at en ulv nu kunne stemples som problemulv hvis den passerer et ulvesikret hegn hvor højden er 105 cm.

Erfaringer fra vores nabolande viser tydeligt, at tilladelser til at skyde fredede dyr medfører mere illegal jagt, idet sender et signal om, at en fredning bare er vejledende og ikke behøver at tages alvorligt.

Forslaget om at jægere fremadrettet uden forudgående tilladelse skal kunne skyde en ulv, hvis den ”kommer tæt på”, opfører sig truende eller udgør en konkret og akut trussel mod husdyr som for eksempel jagthunde”, som jo er hentet med inspiration fra den svenske jagtlovs §28, er yderst bekymrende på baggrund af den store uigennemsigtighed, der vil være i forbindelse med dette forslag. Jeg er ikke alene om at mene, at konsekvensen er ”fri afskydning”

Der er en lang række bekymrende løse ender i forslaget:

  • ”kommer tæt på” Hvad er tæt på? I situationen er der kun en til at bedømme det, og det er jægeren selv. Der vil være stor forskel på hvornår det opfattes at en ulv er tæt på. Du ”sælger elastik i metermål”. Det er uacceptabelt.
  • ”Opfører sig truende” Det er ligesom ovenstående en subjektiv vurdering, som vil medføre at nogle jægere vil benytte sig af situationen og skyde ulven. Det er uacceptabelt.
  • ”Udgør en konkret og akut trussel” Kommentaren er den samme som for de to ovenstående punkter. Det er uacceptabelt.

Det virker helt uforståeligt at jægerne ikke længere er henvist til at benytte sig af Straffelovens § 13 om nødværge, hvis de nedlægger en ulv.

Forskellen på konsekvensen af dit forslag og brug af nødværge er, at i påkomne tilfælde – som handler om at nedlægge et beskyttet dyr – undgår jægeren at skulle forklare sig overfor retssystemet, som alle andre i Danmark skal, hvis vi forsvarer os selv eller vores ejendom, på en måde der under normale omstændigheder vil være forbudt. I stedet for kommer jægeren til at afgive forklaring overfor en ulvekonsulent, som ikke er rustet til opgaven, og som ikke har autoritet til at stille dybdegående spørgsmål om hændelsesforløbet. Der vil heller ikke være nogen mulighed for at efterprøve i hvilken rækkefølge jægeren skød ulven og skræmmeskuddet.

Set i lyset af at der til dato ikke har været et eneste ulveangreb på en jagthund i Danmark, virker det helt uforståeligt, at jægerne og du mener det er nødvendigt. Det er bekymrende for retssikkerheden.

Vi ved fra vores venner i svenske NGO-organisationer), at §28 i høj grad bliver misbrugt til blot at skyde en ulv, når alibiet (hunden) er med i skoven. Der er ingen grund til at nære illusioner om at det vil være anderledes i Danmark. To ulve er beviseligt skudt ulovligt, og alt taler for at langt flere er nedlagt ulovligt. Følger man bare lidt med på de sociale medier, vil man vide at mage jægere praler med at have skudt en ulv og endnu flere skriver at de vil gøre det, hvis de fik muligheden.

Under de omstændigheder mener Ulvetid – i lighed med mange andre, at konsekvensen af det du foreslår, i realiteten vil virke som ”fri jagt” på ulven.

Når der på denne måde gives tilladelse til regulering af en eller flere ulve, uden forudgående tilladelse fra myndighederne, er der ikke længere tale om en begrænset enkeltstående regulering, men en generel tilladelse til at nedlægge et beskyttet dyr, som er uforenelig med CJEU-dom (C-674/17) præmis 41.

Det fremgår af CJEU-dom (C-674/17) præmis 41, at: ” En fravigelse i henhold til habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, kan nemlig kun indrømmes for så vidt angår konkrete enkelttilfælde, der repræsenterer klart afgrænsede behov og specielle situationer”.

En generel tilladelse til regulering af ulv, uden forudgående tilladelse fra den ansvarlige myndighed, er derfor ikke forenelig med præmis 41 i dommen i sag (C-674/17), da der ikke tale om konkrete enkelttilfælde, men tværtimod om en generel tilladelse.

Som formand for foreningen Ulvetid håber jeg meget at du vil kommentere på den foreliggende kritik af de for os at se, fatale ændringer i ulveforvaltningen, som du har valgt at implementere. Ikke mindst vil det være meget velkomment med kommentarer i forhold til den del der vedrører vores kritik at forvaltningen i forhold til EU-retsakterne.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis