Til SGAV
KLAGE
- 3. januar blev en ulv skudt i nærheden af Klosterheden. Ulven blev skudt efter SGAV havde givet en fåreavler tilladelse til at regulere en ulv, på baggrund af et angreb på får som gik bag et korrekt opsat og velfungerende ulvesikret hegn.
Fåreavleren overdrog opgaven med at regulere ulven til ”nogle” jægere, hvilket han i forhold til reguleringstilladelsen havde ret til.
Efter at jægerne havde reguleret ulven, har fåreavleren nægtet at oplyse jægernes identitet til Naturstyrelsen/SGAV. Årsagen til at jægerne ikke vil tale med ulvekonsulenten og fortælle præcist hvad der er sket, er fordi de frygter at styrelsen ikke vil beskytte deres identit. En begrundelse som virker meget søgt og helt uacceptabel.
Som konsekvens kan styrelsen ikke få adgang til førstehåndsoplysninger, men må basere sig på andenhåndsoplysninger fra fåreavleren.
Set i lyset af at der er tale om regulering af en beskyttet art, er det helt uacceptabelt, at styrelsen ikke forlanger at få oplyst identiteten på jægerne. Dels fordi det må være indiskutabelt at styrelsen naturligvis får viden om, hvem der nedlægger et individ fra en fredet bestand. Og i denne sag er det specielt vigtigt fordi der, ifølge de oplysninger vi (Ulvetid) har fået oplyst via aktindsigter, ikke er konsistens i fåreavlerens oplysninger. Der er hændelser i forklaringen, som virker meget lidt troværdige.
Hændelserne i forbindelse med reguleringen, i forhold til de oplysninger vi har fra aktindsigter:
Fra et håndskrevne telefonnotat (Ulv reguleret) af 4. januar
Der er skudt 3 skud til en ulv i en indhegning. (Skal det forstås på den måde at alle tre skud faldt i indhegningen? I det det bemærkes at formuleringen er (i) en indhegning)
Ulven er ramt, men ikke lokaliseret, angiveligt fordi det sneede voldsomt.
Fra rapporten sendt af JHJ (NST) til SGAV d. 5.1.2026 kl. 13:00
Her gentages informationerne fra telefonnotatet om at der er afgivet 3 skud og ulven ikke er fundet fordi det sneede kraftigt.
Fåreavleren oplyser den 4. januar om morgenen i telefonen til ulvekonsulenten, at ulven ligger død 170 meter øst for østsiden af indhegningen.
Videre hedder det i notatet:
“Der er afgivet skud fra skjul opstillet på ??? i SV-hjørnet af indhegningen i NØ retning.
Vi finder noget, der vurderes som et anskudssted fra et fangstskud tæt på hvor ulven findes.
Det dræbende skud sidder midt på bladet. Herudover er ulvens venstre forben skudt over under kroppen, og der er en kugle i venstre “kølle”, så bagbenet er brækket højt “inde i” muskulaturen.”
SPØRGSMÅL:
- Hvordan kan der være tale om et fangstskud, når jægerne ikke kunne finde ulven?
- Hvordan skal det forstås at fangstskuddet findes tæt på hvor ulven ligger, når den ligger 170 meter fra der hvor den angiveligt er skudt inde i indhegningen?
- Hvordan har ulven forceret et 110 cm højt hegn og derefter løbet 170 meter med to ubrugelige ben i samme side (venstre)?
- Hvordan er ulven i stand til at forcere et 110 cm højt hegn og derefter løbet 170 meter efter at være ramt af det dræbende bladskud?
- Har SGAV overvejet muligheden for, at ulven har ligget levende natten igennem, og først er blevet opsporet om morgenen, hvorpå den har fået det dræbende skud. (ulvekonsulenten bruger selv udtrykket “fangstskud”, som er jægersprog for aflivning). (Hvilket i givet fald ikke er oplyst af fåreavleren).
- Det er i øvrigt oplyst at jægerne ikke kunne finde ulven. Hvordan kan en ulv med to brækkede ben i samme side, og i øvrigt med et dræbende bladskud undslippe jægerne?
”En ulv var ved at forcere indhegningen, da det første skud faldt”.
SPØRGSMÅL:
Hvordan skal det forstås at en anden ulv var ved at forcere det elektriske hegn? (hvis ulven er på vej gennem trådene, har der været slukket for strømmen. En ulv ”kravler ” ikke igennem eller under et hegn med 4500 Volt.
”En af jægerne var posteret ca. 60-70 meter syd for den lille skov, i læhegnet øst for indhegningen”.
SPØRGSMÅL:
Vil det sige at der var jægere posteret uden for indhegningen?
Hvor mange jægere var der i alt tale om?
Mener SGAV det er tilstrækkeligt at fåreavleren kontrollerer, at jægerne der stod for jagten, havde gyldigt jagttegn, og bestået riffelprøven? (Vi synes bestemt ikke det er godt nok. Det kan meget vel være venner som hjælper hinanden)
”Der er afgivet yderligere 2 skud”.
SPØRGSMÅL:
Hvem afgav disse 2 skud?
Hvad blev der skudt imod?
Ramte det ene eller begge skud målet?
Aktindsigt – Mail fra SGAV til politiet (07.01.2026)
”Naturstyrelsen har besigtiget området og har bekræftet, at ulven er skudt indenfor et fungerende ulvesikret hegn.”
SPØRGSMÅL:
Er det en bekræftelse på at de 3 skud der ramte ulven alle er afgivet mod den indenfor indhegningen?
Aktindsigt – Telefonnotat (06.01.2026)
””?? oplyser, at jagten foregik over ????? og at der er tilsagn fra alle lodsejere til at gå på jagt på disse matrikler.”
SPØRGSMÅL:
Det oplyses her, at jagten foregik over flere matrikler. Hvordan kan jagten foregå over flere matrikler, når det er oplyst at der afgivet 3 skud inde i indhegningen, deriblandt det dræbende skud?
Hvorfor var der søgt tilsagn om jagt på ulven på matrikler fra de omkringliggende lodsejere?
Det er dybt kritisabelt, at det ikke er muligt at få afklaret alle disse mærkværdigheder og selvmodsigelser.
Alle disse uafklarede spørgsmål må også være helt utilfredsstillende for SGAV at leve med som ansvarlig myndighed. Vi vil på det kraftigste opfordre SGAV til at insistere på at få oplyst identiteten på samtlige jægere der deltog i reguleringen, med henblik på – naturligvis – at få jægernes egen forklaring på hændelsesforløbet.
Hvis SGAV ikke kan eller vil få arrangeret en afklaring af sagen, ser vi os nødsaget at involvere politiet.