Tilladelse til regulering af ulve i Oksbøl:
Vi har modtaget flere henvendelser, som opfordrer foreningen Ulvetid til at klage over reguleringstilladelsen af en ulv i Oksbøl-området.
Lad mig sige det med det samme. Det bliver ikke aktuelt. Situationen har udviklet sig, fra dengang vi protesterede mod Jeppe Bruus’ åbenlyse grundløse ændring af begrebet ”problemulv” så en ulv der kom ind i beboet område, uden at være faretruende eller aggressiv kunne stemples som problemulv, til de situationer vi ser dokumenteret på video i dag. Der er ingen tvivl om at den video, som er optaget af en 47-årig kvinde i Oksbøl, hvor en ulv virker direkte opsøgende og kommer uacceptabelt tæt på, udgør et problem.
Hvis man ser på videoen som den 14-årige pige fra Oksbøl optog, ser man en ulvehvalp, der i høj grad viser tegn på nervøsitet. Episoden giver absolut ikke anledning til bekymring for pigen. Ulven var tydeligt usikker på situationen og viste ingen tegn på aggressivitet.
Tilbage står spørgsmålet: Hvorfor løb ulven ikke, der var ikke noget der forhindrede den i at stikke af. På det tidspunkt, var det den eneste kendte hændelse, af den karakter i Oksbøl, og vi tænkte derfor ikke nærmere over hvad det var der gjorde at ulven tilsyneladende var tiltrukket af pigen.
Efterfølgende har der nu være mindst to episoder, hvor borgere i Oksbøl har oplevet en nærgående ulv. Her hæfter vi os ved kvinden i Blåvand, som optog en ulv komme meget tæt på. I starten af videoen står ulven 15- 20 meter fra hende, men noget får den til at løbe mod hende og ikke som forventet løbe væk fra hende. Den ulv kom ekstremt tæt på hende. Det er ikke naturligt.
Ulvetid er enige at det vi ser, desværre er en problemulv. Ikke en af Jeppe Bruus’ problemulve, men en ulv som lader til at have ændret adfærd i en uønsket retning. Den holdning har vi over de seneste dage fået bekræftet fra folk, som ved hvad det handler om. Og nej, det kan vi ikke komme nærmere ind på.
Med tanke på hvad der skete i Holland hvor GW 3237, med tilnavnet Bram, er det absolut ikke ønskeligt at vi skal gentage fejlen i Oksbøl. I Holland blev adskillige mennesker komplimenteret og nappet. Til sidst gik det helt galt da Bram bed en 6-årig dreng.
Vi må lære af de fejl myndighederne i Holland begik. Resultatet af den alt for sene indgriben var at folk der mener ulve er farlige fik vind i sejlene, folk blev bange og resultatet var i sidste ende alligevel en død ulv.
På den baggrund mener vi, at vi som kæmper for ulvene i Danmark må se i øjnene, at vi, for indbyggerne i Oksbøls, skyld, for den samlede ulvebestands skyld, men også for vores egen skyld bør acceptere at reguleringstilladelsen er i orden.
Det store spørgsmål er, hvordan kunne de gå så galt, og tilsyneladendepå meget kort til. Ulven er tydeligvis vant til mennesker. Alt tyder på den (eller i værste fald DE) er blevet fodret. Om det skyldes folk der har en interesse i at skabe konflikten, eller om det skyldes folk, som ønsker at få ulven til at komme tæt på sig, er ikke til at sige. Det bør dog undersøges, så historien ikke gentager sig til næste år.