Mørkelygten, fænomenet som forklarer en del. 

Mørkelygten, fænomenet som forklarer en del.

Desværre går det den gale vej for vores ulve i Danmark. Det er den gamle historie om igen. Ulve er farlige. Det er de, uanset hvor mange fakta der viser det modsatte. Det er ulvemodstandernes ”grundlov”.

Tidligere var ulven på Habitatdirektivets bilag 4, altså ”strengt beskyttet”. Det fik Ursula Van der Leyen ændret på, på en måde der mest af alt lignede et kup, som resulterede i at ulvens fredningsstatus blev ændret til ”beskyttet” (bilag 5). Arie Trouwborst, professor i miljø-ret har udtalt flere gange, at hvis nedgraderingen blev udfordret ved EU-domstolen, var der en fair chance for at kommissionen må rulle nedgraderingen tilbage. Beslutningen er udfordret af Green Impact m.fl. i en sag ved EU-domstolen. En sag som Ulvetid har interveneret i. Desværre kan vi ikke forvente dom i den sag, før tidligst om godt og vel 1 års tid, men sandsynligvis først om over 2 år.

Efter nedgraderingen af ulves fredningsstatus, er det desværre kun gået en vej for ulvens chancer for at overleve på den lange bane, Endnu en gang har mennesket vist sig fra sin værste side og arbejder mere elle mindre bevidst på at udrydde en hjemmehørende art. Nogen partier siger åbenlyst at de vil skyde ulven ud af landet, medens andre bare vil regulere den ned til et eller andet antal, som de ikke ved hvad er. Under alle omstændigheder vil en bestandsregulering, på nuværende tidspunkt, umuliggøre at Danmark opnår gunstig bevaringsstatus. På lang sigt er konsekvensen altså den samme, uanset hvordan man vælger at omgå ulvens fredning i EU.

I Danmark skete den store forandring da ulveforvaltningen af uforståelige årsager blev langt ind under Ministeriet for Grøn Trepart. Det virker rimelig ulogisk da ulveforvaltningen ikke naturligt hører under den grønne trepart.

Konsekvensen var til at tage at føle på. Den hidtidige linje hvor man loyalt forvaltede ulven efter både Habitatdirektivets ord og ånd, smed Jeppe Bruus meget hurtigt under bussen. Han har gennemført en forvaltning, som på mange områder er direkte ulovlig i forhold til Habitatdirektivet og flere forskellige EU-domme. Rent faktisk er samtlige reguleringstilladelser af ulve i Danmark ulovlige.

Det har undret mig at de embedsmænd, der var ansat i Miljøstyrelsen og forvaltede ulven for Miljøministeriet, og som nu arbejder i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, og forvalter ulven for Ministeriet for Grøn Trepart, fuldstændig har ændret på rådgivning, og holdninger, så de er helt ukendelige.

Men det er der en god forklaring på.

Jeppe Bruus har indført en ny ulvehandlingsplan, hvori indholdet varierer fra problematisk, til ligefrem ulovligt i forhold til EU. Han har sat et forslag i høring hvor landmænd kan skyde en ulv, uden forudgående tilladelse, hvis ulven angriber får bag et hegn som landmanden mener er ulvesikret. Han vil også giver jægere tilladelse til at skyde en ulv, uden forudgående tilladelse, hvis blot jægeren vurderer at ulven er til fare for hans hund. De forslag er direkte i strid med en EU-dom

Men når det nu er i strid med EU-lovgivningen, hvorfor gør Jeppe Bruus det alligevel og hvorfor fortæller han embedsmænd i ministeriet og styrelsen ham ikke at det er ulovligt?

Svaret ligger i ”Mørkelygten”. Det er et begreb, som er almindelig kendt i embedsmandskredse i ministerier og styrelser. Når mørkelygten tages i brug, forsvinder problemet, på den ene eller den anden måde. Det vil sige at man vælger at sidde tingene overhørig, og bilde befolkningen og folketinget ind at alt er efter ”bogen”.

I dette tilfælde, hvor vi gang på gang har skrevet til styrelsen (SGAV) og til ministeren Jeppe Bruus, med klager over alle overtrædelserne af EU-lovgivningen kunne vi lige så godt have slået i en dyne.

Sandheden er, at den eneste måde at få den ulovlige praksis stoppet, er ved at klage til EU. Det har vi gjort i sommeren 2025. Men nu går der minimum 2 år før EU-kommissionen kommer ud af starthullerne. Det vil blive efterfulgt at juridisk tovtrækkeri mellem kommissionen og regeringen. Hver gang der skrives den ene eller den anden vej, går der yderligere 2 måneder. Med andre ord, tiden går, og så længe den gør det, har de ulovlige beslutninger virkning. Med andre ord. Ministeren kan nå at få skudt mange ulve ulovligt inden han bliver stoppet.

Men hvor er embedsmændene/juristerne i dette spil. De ved at det er ulovligt. De vil ikke desto mindre gøre alt for at forsvare de ulovlige beslutninger. Det er også dem der vil forsvarer de ulovlige beslutninger overfor kommissionen, hvis det ender med at EU-kommissionen anlægger en sag mod Danmark.

Hvorfor gør de det, når de ved det er ulovligt. Det sørgelige svar er, at det er deres job. Som embedsmand skal man loyalt arbejde for sine chefer og i sidste ende ministeren, som er den øverste chef. Det gælder ALTID. Også selv om det man gør, er ulovligt. Hvis en embedsmand ikke gør det, er det pligtforsømmelse. Der er dog en lille finesse. Hvis ordren er KLART ulovlig, kan embedsmanden sige fra. Men hvornår er en ordre ulovlig og hvornår er den klart ulovlig. Det sætter unægtelig embedsmanden i en risikabel situation.

Det er forklaringen på, at når ministeren har besluttet at gøre noget, lovligt eller ulovligt, er det helt umuligt at komme igennem hos styrelsen såvel som i ministeriet. Alle embedsmænd vil forsvare beslutningen, for det er de tvunget til.

Spørgsmålet er hvor det efterlader demokratiet, ikke blot os og ulvene men hele samfundet?

Nogen vil nok tænke ”den er er god med ham, hvor i alverden har han de oplysninger fra”. Det har jeg fra bogen ”Mørkelygten” af Jesper Tynell. Bogen handler absolut ikke om ulv. Faktisk er ulv ikke nævnt en eneste gang. Den handler heller ikke om Ministeriet for Grøn Trepart eller Miljøministeriet. Den handler til gengæld om mange andre ministerier, de flest meget ”tunge” ministerier, og om hvordan der manipuleres helt vildt med sandheden, herunder udeladelser, fordrejninger, manipulation med statistikker, halve løgne og fulde løgne, hvis der er en bagdør. Det ville være meget naivt at tro at kulturen skulle være anderledes i Miljøministeriet og Ministeriet for Grøn Trepart.

Hvis du ønsker at bevare indtrykket af Danmark er en mønsterstat, kan jeg ikke anbefale dig at læse bogen, men hvis det du lige har læst, giver anledning til overvejelser om ”han nu også har ret, eller om han nu ikke overdriver” så er det kilden, hvori Jesper Tynell selv forklarer om kildematerialet.  Hvis du læser bogen, vil det forandre dit syn på informationer fra ministerier og ministre. Folketinget og befolkningen bliver direkte ført bag lyset. Der er eksempler, som man ikke i sin vildeste fantasi ville have troet på forekom, og som får den beskrevne situation med ulve, til at fremstå som en mindre sag.

Jeg undrer mig ikke længere over hvordan Jeppe Bruus kan skalte og valte med reglerne og domme fra EU. Han er ganske enkelt bedøvende ligeglad. Tiden arbejder for ham. Når han en dag skal stå til regnskab for EU, har han fået skudt mange ulve på ulovlig vis, og det kan selv EU ikke ændre på. Det er sørgeligt at vi lever i et land hvor respekten for demokratiet og EU-lovgivning, bl.a. resulterer i at Jeppe Bruus laver sine egne love helt uden hensyntagen til at det han gør, er ulovligt i forhold til EU.

Jeg er dybt rystet.

Her kan du læse anmeldelsen af bogen i Dagbladet Information

https://www.information.dk/indland/anmeldelse/2014/10/politiske-embedsmaend-demokratisk-tusmoerke

Og Altingets anmeldelse:

https://www.altinget.dk/embedsvaerk/artikel/fremragende-bog-om-politisk-manipulation