Klage over manglende kontrol om hændelsesforløbet ved nedlæggelse af ulven ved Klosterheden plantage.

De “indbyggede” spørgsmål, kan betragtes som en anmodning om aktindsigt. 

Som reaktion på at en ulv blev nedlagt ”lovligt” ved Klosterheden d. 3. januar 2026 sendte vi i foreningen Ulvetid anmodning om flere aktindsigter.

Første anmodning sendte vi 8.01.2026. Siden har vi ad flere omgange stillet tillægsspørgsmål. Det gjorde vi d. 3-02 2026, d. 10.02 2025 og endelig har vi sendt en klage d. 13.02 2026. Sidstnævnte er sendt fra min personlige mailadresse (ole.bastian@adslhome.dk)

Jeg er i besiddelse af en aktindsigt vedrørende reguleringen, som giver flere detaljer, som også viser at der er noget der ikke stemmer.

  1. 22. 04.2026 modtog jeg et svar på nogle af de stillede spørgsmål. Nogle af svarene giver visse udfordringer, idet de ikke stemmer overens med de oplysninger jeg har fra tidligere nævnte aktindsigt.

Indledningsvis vil jeg spørge, hvorfor jeg modtager en mail d.22. 04. 2026, med en vedhæftet skrivelse (J. nr. 2026-3429) som er dateret 13. marts. 2026 (herefter kaldet ”svaret”). Det er kendetegnende ved henvendelser til SGAV, at ventetiden på svar er meget lang, derfor virker det besynderligt at dette svar ligger og venter på at blive sendt..

  • ·     Hvorfor ligger et svar på min henvendelse i det meste af 6 uger hos jer, uden at blive sendt? Det er ikke tilfredsstillende.

REGULERING I HOLSTEBRO KOMMUNE

Følgende oplysninger stammer fra en mail sendt fra Jens Henrik Jacobsen til ”ulv@sgav.dk” d. 5, januar kl. 13:00

Jeg har tidligere spurgt til hvordan det kan forekomme at ulven, der blev reguleret d. 3. januar, blev nedlagt i Holstebro kommune.

I overensstemmelse med ministerens forvaltningsplan fra april 2025, blev der oprettet en zone hvor husdyrholdere kunne søge om reguleringstilladelse, hvis deres dyr gik bag et ulvesikret hegn.

Den zone som blev oprettet, var hele Lemvig kommune samt Struer kommune syd for Limfjorden. Det er et samlet areal på 680 kvadratkilometer. Klosterheden plantage er 67 kvadratkilometer. Området hvor der kunne søges om reguleringstingstilladelse var således 10 gang større end ulvens potentielle revir. Det virker i sig selv helt ude af proportioner.

Det virker som om, målet med tilladelsen er gået tabt, og det nu handler om at opfylde ministerens ønske om at der skal skydes ulve. Tilladelsen til regulering af ulv, er ikke rettet mod regulering af ulve som gennem tillært adfærd angriber husdyr, men en tilfældig ulv.

Det bekræftes at reguleringstilladelserne blev forlænget, alene fordi der var set ulve i området. Det er IKKE i overensstemmelse med styrelsens/ministerens egne regler. Ulve er ikke problemulve blot fordi de er til stede i et område.

I svaret på mit spørgsmål om hvordan det kan gå til at reguleringen af ulven d. 3. januar 2026 fandt sted udenfor den zone som SGAV havde givet tilladelse til at søge reguleringstilladelse til, oplyser SGAV i ”svaret” at:

” Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø udstedte efter konkret vurdering tilladelse til regulering af ulv bag ulvesikret hegn på den pågældende matrikel. Afgrænsningen af området er ligeledes efter en konkret vurdering af, hvor det fagligt giver meningen at oprette reguleringszonen.”

Det er mildest talt uacceptabelt at SGAV meddeler offentligheden om hvor der kan søges reguleringstilladelse, og efterfølgende giver tilladelse uden for den officielle zone med den begrundelse ”at det giver god mening”

  • ·     Hvad er det konkret, der får styrelsen til at tillade en regulering uden for den meddelte zone?
  • ·     Hvad var det for en ulv der blev reguleret? Idet det må antages at der foreligger svar på en DNA-test, ønskes oplyst om den nedlagte ulv er identificeret på individniveau? Om der reelt var tale om en ”problemulv” fra lokalområdet, eller om der var tale om en strejfer fra et af de andre danske ulverevirer eller fra Tyskland?
  • ·         Er der et match mellem DNA-profilen på den nedlagte ulv og DNA fra det oprindelige angreb?

MANGLENDE FØRSTEHÅNDSBERETNING FRA JÆGERNE

Følgende oplysninger stammer fra en mail sendt fra Jens Henrik Jacobsen til ”ulv@sgav.dk” d. 5, januar kl 13:00

Dyres ejer stod ikke selv for reguleringen. Han have entreret med et antal jægerne, som stod for reguleringen af ulven. Dyrenes ejer vil ikke oplyse identiteten på jægerne til NST/SGAV.

Det er naturligt at jægerne ikke ønsker deres identitet frem i offentligheden. Men det er uacceptabelt at jægerne ikke er kendt af NST/SGAV. Der er tale om regulering af et fredet dyr. Det må være et krav at myndighederne kan få en førstehåndsberetning fra jægerne, ikke mindst på baggrund af de meget mærkelige- og til tider helt usandsynlige forklaringer, som styrelserne har fået i form af andenhåndsberetning fra dyrenes ejer.

Det fremgår af ”svaret” at SGAV fremadrettet vil stille krav om skyttens navn oplyses. Kravet bør vel ret beset være, at samtlige jægere der deltager i reguleringen, skal oplyse deres identitet til NST/SGAV.

Vi mener stadig at SGAV skal kræve at få oplyst identiteten på de involverede jægere, med henblik på at få belyst de efterfølgende beskrevne uregelmæssigheder.

Som vi dokumenterer i det efterfølgende, kan der med endog meget stor sandsynlighed være tale om en direkte ulovlig regulering

  • ·         Vil SGAV kræve at få kontakt med de involverede jægere?

OPLYSNINGER I DEN OFFICIELLE FORKLARING, SOM IKKE STEMMER OVERENS MED OPLYSNINGERNE I AKTINDSIGTEN

SGAV skriver i ”svaret”:

” Der afgives i alt tre skud ved reguleringen. Ulven findes ca. 170 meter fra østsiden af indhegningen, hvor det første skud afgives. Der bliver efterfølgende afgivet to skud. Ved besigtigelsen finder Naturstyrelsen et fangstskud tæt på, hvor ulven findes.”

Det er ganske enkelt ikke en holdbar forklaring. Jeg har tidligere skrevet til jer, men endnu ikke fået svar, jeg vil derfor ridse de åbenlyse problemer op her:

Følgende oplysninger stammer fra en mail sendt fra Jens Henrik Jacobsen til ”ulv@sgav.dk” d. 5, januar kl. 13:00.

  1. Fra et håndskrevne telefonnotat (Ulv reguleret) af 4. januar 

Der er skudt 3 skud til en ulv i en indhegning.

  • ·         Skal det forstås på den måde at alle tre skud faldt i indhegningen? I det det bemærkes at formuleringen er (i) en indhegning

Ulven er ramt, men ikke lokaliseret, angiveligt fordi det sneede voldsomt.

  1. Fra rapporten sendt af JHJ (NST) til SGAV d. 5.1.2026 kl. 13:00

”Fåreavleren oplyser den 4. januar om morgenen i telefonen til ulvekonsulenten, at ulven ligger død 170 meter øst for østsiden af indhegningen.” 

Videre hedder det i notatet:

“Der er afgivet skud fra skjul opstillet på ??? i SV-hjørnet af indhegningen i NØ retning.

Vi finder noget, der vurderes som et anskudssted fra et fangstskud tæt på hvor ulven findes.

Det dræbende skud sidder midt på bladet. Herudover er ulvens venstre forben skudt over under kroppen, og der er en kugle i venstre “kølle”, så bagbenet er brækket højt “inde i” muskulaturen.”

De oplysninger rejser en del spørgsmål, som SGAV skal have svar på, om ikke på anden vis så gennem fåreavleren. Der er tale om et fredet dyr, hvilket kræver at de jægere der stod for reguleringen, afgiver en troværdig forklaring på hændelsesforløbet, som sandsynliggør at ulven blev reguleret efter reglerne. De efterfølgende spørgsmål er affødt på baggrund af dokumenter, som er skrevet af Naturstyrelsen, og viser at jægernes forklaring ikke hæger sammen.

  • Hvordan kan der være tale om et fangstskud, når jægerne ikke kunne finde ulven?
  • Hvordan skal det forstås at fangstskuddet findes tæt på hvor ulven ligger, når den ligger 170 meter fra der hvor den angiveligt er skudt 3 gange inde i indhegningen?
  • Hvordan har ulven forceret et 110 cm højt hegn og derefter være løbet 170 meter med to ubrugelige ben i samme side, samt et bladskud?
  • Det er i øvrigt oplyst at jægerne ikke kunne finde ulven. Hvordan kan en ulv med to brækkede ben i samme side, og i øvrigt med et dræbende bladskud undslippe jægerne?
  1. En ulv var ved at forcere indhegningen, da det første skud faldt.

Hvordan skal det forstås at en anden ulv var ved at forcere det elektriske hegn? (hvis ulven er på vej gennem trådene, har der været slukket for strømmen. En ulv ”kravler ” ikke igennem eller under et hegn med 4500 Volt.

I ”svaret” skriver SGAV:

” Det fremgår af reguleringstilladelsen, at en ulv, der forsøger at forcere hegn, kan være en ulv, der forsøger at grave sig under eller på anden vis forsøger at finde vej igennem, eller over det ulvesikrede hegn.”

Det er helt korrekt. Men mit spørgsmål er, hvad jægeren mener med at en ulv var ved at forcere hegnet? Ulven er ikke ved at forcere hegn med 4500 volt. Hvordan kommer jægeren til den konklusion?

  1. ”Der er afgivet yderligere 2 skud”.
  • Hvorfra blev disse 2 skud afgivet?
  • Hvad blev der skudt imod?
  • Ramte det ene eller begge skud målet?
  1. Mail fra SGAV til politiet (07.01.2026)

Følgende oplysninger stammer fra en mail sendt fra Nuno Munch-Lund til ”mvjyl@politi.dk” d. 7. 01. 2026 kl. 16:10

”Naturstyrelsen har besigtiget området og har bekræftet, at ulven er skudt indenfor et fungerende ulvsikret hegn”

Er det en bekræftelse på at de 3 skud der ramte ulven alle er afgivet mod den indenfor indhegningen?

  •     Dette bekræfter at ulven er skudt 3 gange INDEN for hegnet. Altså første skud i forbenet, andet skud i bagbenet og tredje skud i bladet. Spørgsmålet om hvordan ulven herefter bevæger sig 170 meter væk, og undervejs passerer et 110 cm højt hegn med 4500 volt. Ovenikøbet i en sådan hastighed at jægerne ikke kunne følge med?
  • ·         Her rejser spørgsmålet sig igen, hvordan kan der være tale om et fangstskud tæt på ulven, hvis den er skudt i bladet inden for hegnet?

Det kan SGAV naturligvis ikke besvare, hvorfor det er nødvendigt at spørge jægerne om et hændelsesforløb, som er beviseligt ukorrekt.

  1. Telefonnotat J. nr. 2025-28917 af 06.01.2026

Det fremgår af ovenstående notat at ”?? oplyser, at jagten foregik over ????? og at der er tilsagn fra alle lodsejere til at gå på jagt på disse matrikler.”

  • ·         Hvordan kan jagten foregå over flere matrikler, når det er oplyst at der afgivet 3 skud inde i indhegningen, deriblandt det dræbende skud?
  • ·         Hvorfor var der søgt tilsagn om jagt på ulven på matrikler fra de omkringliggende lodsejere?

Det er dybt kritisabelt, at det ikke er muligt at få afklaret alle disse mærkværdigheder og selvmodsigelser.

Vi beder venligst SGAV svare på samtlige spørgsmål, da de hver især er vigtige detaljer.

Alle disse uafklarede spørgsmål må være helt utilfredsstillende for SGAV at leve med som ansvarlig myndighed. Vi vil på det kraftigste opfordre SGAV til at insistere på at få oplyst identiteten på samtlige jægere der deltog i reguleringen, med henblik på – naturligvis – at få jægernes egen forklaring på hændelsesforløbet.

Hvis SGAV ikke kan eller vil få arrangeret en afklaring af sagen, ser vi os nødsaget politianmelde Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, med påstand om at styrelsen har givet tilladelse til at regulere et fredet dyr, uden at sikre sig at nedlæggelsen foregår i overensstemmelse med reglerne.

Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Formand
Foreningen Ulvetid
Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark
Tlf.: + 45 60613739
Mail: formand@ulvetid.dk
Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis