Klage over Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og Ministeren for Grøn Trepart

BAGGRUND:

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har d. 05. maj 2026 indført en ny regel i forvaltningen af ulv i Danmark ”Supplerende tiltag til regulering af problemulv i Oksbølområdet”* som har muliggjort at private lodsejere, på visse betingelser, i et nærmere defineret, 300 kvadratkilometer stort område omkring Oksbøl Vejers og Oksby, at søge om tilladelse til regulering af en ulv.

I nævnte område har der de seneste ca. 6 måneder været 13 episoder hvor ulve har interageret med mennesker. De 13 episoder er enkeltvis vurderet af forskerne ved den nationale ulveovervågning og enkelt er også vurderet af tyske eksperter. Vurderingerne varierer mellem ulve med normal ulveadfærd til problematiske hændelser. En enkelt er vurderet til stærk problematisk.

Styrelsen (SGAV) har tidligere givet tilladelse til at Naturstyrelsen kan regulere de 2 ulve der betragtes som problemulve, åbner nu for at private lodsejere, kan nedlægge enhver ulv, som efter lodsejerens vurdering er en problemulv. Myndighederne har således på intet tidspunkt vurderet om den konkrete ulv, der nedlægges, er en problemulv.

Det er derfor tale om en generel tilladelse, til potentielt mange lodsejere, til at nedlægge ulve i området.

HABITATDIREKTIVET & CJEU-DOM

Det er et overordnet krav, ifølge artikel 16 stk. 1 i Habitatdirektivet, at en regulering ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

og

Det fremgår af CJEU-dom (C-674/17) præmis 41, at: ” En fravigelse i henhold til habitatdirektivets artikel 16, stk.1, ”kan nemlig kun indrømmes for så vidt angår konkrete enkelttilfælde, der repræsenterer klart afgrænsede behov og specielle situationer”.

OVERTRÆDELSER BEGÅET AF DANMARK:

Enhver tilladelse til regulering af ulv i Danmark er problematisk i forhold til artikel 16 stk. 1 i Habitatdirektivet. Antallet af ulve der skal til for at vi har opnået Favorabel Reference Population i Danmark, er ukendt. Det er derfor ikke muligt at foretage en faglig beregning af effekten, af reguleringen/reguleringerne, på ulvebestanden i Danmark.

Samtidig ignorerer styrelsen totalt forsigtighedsprincippet i artikel 191stk.2 TEUF.

Ovenstående forhold har foreningen ulvetid klaget over d. 21.09.2025 til kommissionen i kommissionens reference 87542.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overtræder ligeledes præmis 42 i dommen fra CJEU i sag (C-629/23).

Da der ikke tale om en regulering i konkrete enkelttilfælde, men tværtimod om generelle tilladelser, til et større antal private lodsejere, som efter egen vurdering er tættere på ham end 30 meter, uden ulven i øvrigt viser tegn på unormal adfærd, kan nedlægge en tilfældig ulv.

I områder nær byzone vil reguleringstilladelsen ligeledes gælde ulve der har større afstand end 30 meter.

Disse reguleringstilladelser er uforenelige med præmis 41 i dommen i sag (C-674/17. som blandt andet siger, at (…) En fravigelse i henhold til Habitatdirektivets artikel 16, kan nemlig kun indrømmes for så vidt angår konkrete enkelttilfælde, (…)

Det er uomtvisteligt ulovligt at den ansvarlige styrelse overlader ansvaret for at tage beslutning om hvorvidt der i situationen er tale om en problemulv.

Ordningen vil medføre at der i et vist omfang vil være lodsejere der vil benytte sig af situationen, enten ved at skyde den første og bedste ulv der sætter benene på hans mark, eller ved at sætte elastik i de 30 meter, som i øvrigt ikke er tilstrækkeligt til at dømme en ulv som problemulv. Det kræver ulven gentagende gange kommer nærmere end 30 meter for at stemple en ulv som problemulv.

Ovenstående er specielt problematisk, idet ordningen indføres samtidig med at ulvene får hvalpe, og der derfor er en risiko for at lodsejere, uden kendskab til ulve, vil skyde et af forældredyrene, med en deraf følgende uoverskuelig situation. Risikoen for den forkerte ulv skydes, øges da hvalpene fra 2025 (hvoriblandt de to ulve, der er udnævnt til problemulve findes) i stort omfang vil udvandre fra området, og der således kun vil være forældredyrene tilbage i området

ANMODNING:

Jeg anmoder herved Europa-kommissionen om at:

  1. Indlede en formel undersøgelse af Danmarks praksis med at give en generel tilladelse til regulering af ulv.
  2. Udstede en præcis vejledning til Danmark om anvendelse af Habitatdirektivets muligheder for at udstede reguleringstilladelser på ulv.

Jeg opfordrer Kommissionen til at gribe ind, for at imødegå ulve i Danmark reguleres på et ulovligt grundlag og for at sikre at EU-retten respekteres fuldt ud. Det kan forventes at flere medlemslande vil tillade samme fremgangsmåde, med mindre kommissionen stopper denne praksis

* https://sgav.dk/alle-nyheder/nyheder/2026/maj/supplerende-tiltag-til-regulering-af-problemulv-i-oksboelomraadet