Hej Jan

Jeg håber nedenstående har jeres interesse. Med Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs tilladelser til private lodsejere til at regulere ulve er der virkelig tale om direkte ulovligheder i forhold til EU.

Jeg har skrevet ”til menigmand” hvorfor fagudtryk paragraffer, og tekniske udtryk er fraværende. Jeg kan naturligvis sende dig dokumentation på mine påstande, i det omfang du ønsker det.

Hvis du mener I kan bruge det er du velkommen til at skrive det om, eller rette i teksten. Bare du ikke ændrer på meningen i indholdet.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) giver tilladelser til regulering af ulv, som er direkte ulovlige.

SGAV har udstedt et stort antal reguleringstilladelser som ikke er forenelige med kravene fra EU. I forbindelse med det seneste tiltag, hvor private lodsejere kan søge om at få reguleringstilladelse, tilføjer SGAV endnu et alvorligt brud på EU-lovgivningen.

Det er direkte ulovligt i forhold til EU-lovgivningen at SGAV udsteder generelle tilladelser til et større antal lodsejere. I en EU-dom fra 2019 er det slået fast at, fravigelser (fra fredningen) kun kan gives for så vidt angår konkrete enkelttilfælde.

Det er direkte ulovligt at give reguleringstilladelse på en tilfældig ulv, der måtte komme ind på en lodsejers matrikel. Ulven er fredet, og det skal derfor sikres at den ulv der skydes, er en ulv som myndighederne har defineret som en ”problemulv”. Det er ikke en opgave man kan lade private personer afgøre. Som reguleringstilladelsen er formuleret, er det i realiteten en tilfældig ulv der skydes, og er dermed direkte ulovligt.

SGAV giver som regel, mulighed for at en ulv kan skydes hvis den er nærmere end 30 meter og at lodsejeren er fuldt synlig for ulven. Dette gælder også hvis lodsejeren har en hund med.  Ifølge førende Europæiske eksperter kræves det, at en ulv gentagende gange kommer nærmere end 30 meter, for at ulvens adfærd er unaturlig, og den dermed kan betegnes som en problemulv. Dermed er der endnu en konflikt med reglerne i EU.

I nogle tilladelser til regulering af en ulv, gives der mulighed for at skyde en ulv som er længere væk end 30 meter. Der er ikke defineret nogen afstand, hvorfor der principielt kan skydes ulv når lodsejeren kan se ulven, uanset afstand. Hvis en ulv skydes på stor afstand, er det direkte i konflikt med reglerne i EU. Der vil være tale om en tilfældig aflivning, som har karakter af jagt og ikke regulering af en problemulv.

På disse matrikler kan ulvene skydes fra skjul herunder fra en BIL eller et hus. Det vil sige at den ulv der skydes på ingen måde kan vurderes som problemulv. Det er fri jagt på et beskyttet dyr.

SGAV giver desuden reguleringstilladelse på ulve, uden de har faglig dokumentation for at reguleringen ikke er til hinder for at opnå gunstig bevaringsstatus, som er det antal ulve der skal til for at ulvene kan overleve på lang sigt. Den formulering der anvendes i reguleringstilladelserne, lever på ingen måde op til kravene fra EU

Sidst men ikke mindst har SGAV ikke taget hensyn til  forsigtighedsprincippet, som indebærer at eventuelle usikkerheder omkring virkningen af reguleringen bør afholde myndighederne fra at give tilladelse til en regulering. Dette er ligeledes et krav i EU-reglerne.

Det er helt utilstedeligt at en statslig styrelse, bevist overtræder en lang række af EU’s regler. SGAV har flere gange benægtet at de overtræder EU-reglerne, men de har aldrig kommenteret på de enkelte punkter, som er beskrevet herover.

Det er ikke bare et problem i forhold til ulveforvaltningen i Danmark, men det er et demokratisk problem at en styrelse ser stort på EU-reglerne.