Ulvetid har anmodet “ulveminister” Christian Rabjerg Madsen om et møde om ulveforvaltning i Danmark.

Kære Christian Rabjerg Madsen

Tak for dit svar på vores mail, som vi sendte den 11. juni 2026.

Vores henvendelse omhandlede en række konkrete problemstillinger i forbindelse med forlængelsen af reguleringstilladelsen vedrørende ulve for private i Oksbøl-området. Disse spørgsmål blev desværre ikke besvaret.

Vi er opmærksomme på, at din holdning til ulven muligvis adskiller sig fra vores. Netop derfor vil vi gerne anmode om et møde med dig i ministeriet, hvor vi kan præsentere vores synspunkter på ulvedebatten og den nuværende ulveforvaltning samt uddybe de problemstillinger, vi har rejst.

Vi har tidligere haft mulighed for at mødes med Magnus Heunicke, da han var miljøminister, og Jeppe Bruus, da han var minister for den grønne trepart. Vi håber, at du ligeledes vil afsætte tid til en åben og konstruktiv dialog om sagen.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis