De vidtrækkende konsekvenser, der følger af den nye Vildtskadebekendtgørelse

Er DU klar over, de vidtrækkende konsekvenser, der følger af den nye Vildtskadebekendtgørelse?

Den nye Vildtskadebekendtgørelse har været sendt i høring og træder i kraft den 1. september 2026.

Hvis den endelige bekendtgørelse kommer til at ligge tæt på det udkast, der har været sendt i høring, kan det, som følge af en lang række overtrædelser af EU’s fredning af ulven, potentielt få meget alvorlige konsekvenser for ulvene i Danmark.

Det skyldes den foreslåede § 6, som vedrører regulering af ulv.

 

1. Generel regulering uden forudgående tilladelse

• 6, stk. 1-3, giver efter ordlyden mulighed for, at en husdyrholder kan regulere en ulv uden at indhente en konkret forudgående tilladelse, hvis ulven befinder sig i en indhegning med husdyr, hvor hegnet lever op til kravene til et ulvesikret hegn. I denne situation er der ikke krav om skræmmeskud.

Det betyder, at der efter bestemmelsen ikke skal foretages en konkret myndighedsvurdering af den enkelte ulv eller den konkrete situation, før reguleringen kan finde sted.

Yderligere giver § 6 stk. 2 litra 2 og 3, samt stk. 5 litra 3 i bekendtgørelsen, mulighed for at bruge kunstigt lys og spejle m.m. Det er uforeneligt med Habitatdirektivets artikel 15a.

 

2. Regulering i forbindelse med et angreb

• 6, stk. 4 har denne ordlyd ”Såfremt det er nødvendigt for at afværge et angreb på husdyr, kan ulv reguleres hele året. Regulering er kun tilladt, hvis det ikke har været muligt at afværge angrebet ved skræmmeskud”.

Det rejser flere spørgsmål:

1. Hvornår er det nødvendigt?
2. Der må reguleres året rundt, altså også i yngleperioden. Hvis det viser sig at den nedlagte ulv er diegivende, hvad gør myndighederne så ved hvalpene?
3. Skal ulven reguleres i forbindelse med et angreb på husdyr, eller umiddelbart forestående angreb? Eller kan den skydes på et tilfældigt tidspunkt, med påstand om at den ville angribe husdyr?
4. Hvordan dokumenteres det at der er afgivet skræmmeskud?

En ulv kan, som konsekvens af denne bestemmelse skydes, efter der er afgive skræmmeskud, hvis den angriber husdyr bag et hegn med kun én tråd. Det undergraver incitamentet hos husdyrholderne til at opsætte ulvesikrede hegn.

Begrebet ”husdyr” omfatter blandt andet også en jægers hund. Det vil sige at en jæger uden forudgående tilladelse, subjektivt kan vurdere og beslutte om en ulv er til fare for hunden. Der er intet krav til ulvens adfærd eller for den sags skyld afstand fra hunden. Jægeren kan skyde ulven på stedet, hvis han først skyder et skræmmeskud.

Især det er sidstnævnte scenarie, har fået adskillige organisationer, herunder Ulvetid til at kalde det fri jagt på et fredet dyr. Der er ingen kontrol med, hvorvidt reguleringen af ulven er sket efter reglerne.

Er bekendtgørelsen overhovedet forenelig med habitatdirektivet og EU-Domstolens praksis?

Fælles for de to former for regulering er blandt andet, at de efter vores vurdering kan være vanskelige at forene med EU-Domstolens krav til fravigelser fra i forhold til beskyttelse af ulven.

1. Bekendtgørelsen medfører at der er udstedt generel reguleringstilladelse til samtlige husdyrholdere og jægere til at regulere ulve uden forudgående tilladelse.

EU-Domstolen har i flere domme fastslået, at en fravigelse fra beskyttelsen kun kan ske i til konkrete enkelttilfælde, klart afgrænsede behov og særlige situationer ⁽¹⁾. Det er altså direkte uforeneligt med EU-dommene, at bekendtgørelsen baseres på en generel tilladelse til husdyrholdere og jægere.

2. Der skal være tale om alvorlig skade

Når reguleringen begrundes med hensynet til at forhindre skade på husdyr, kommer habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra b), i spil. Bestemmelsen giver mulighed for en fravigelse ”for at forhindre alvorlig skade, navnlig på afgrøder, besætning, skove og andre former for ejendom”. Det er fastslået i EU-kommissionens vejledning til habitatdirektivet og i EU-dom at det ikke er tilstrækkeligt, at der blot er en mulighed for, at der kan opstå skade, den skal være alvorlig ⁽²⁾

Det rejser igen spørgsmålet: Hvordan kan en generel adgang til at regulere ulve være forenelig med dette krav, når der ikke på forhånd foreligger en konkret vurdering af den konkrete risiko for alvorlig skade?

To helt grundlæggende betingelser skal være opfyldt

Når en medlemsstat ønsker at fravige beskyttelsen af ulven efter habitatdirektivets artikel 16, er der to helt centrale betingelser, som SKAL opfyldes:

• Der må ikke findes en anden brugbar løsning.
• Reguleringen må ikke være til hinder for opretholdelsen af artens gunstige bevaringsstatus.

3. Findes der en anden brugbar løsning?

EU-Domstolen har, fastslået, at medlemsstaten skal kunne begrunde præcist og tilstrækkeligt, hvorfor der ikke findes en anden brugbar løsning ⁽³⁾, Myndighederne skal med andre ord dokumentere, at andre løsninger ikke er tilstrækkelige. Det er ikke nok blot at skrive at der ikke findes andre brugbare løsninger.

Det rejser et helt centralt spørgsmål: Hvordan kan dette krav opfyldes gennem en generel adgang til regulering uden en konkret forudgående myndighedsvurdering?

4. Hvad med ulvens bevaringsstatus?

Den anden helt centrale betingelse er, at en fravigelse ikke må hindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus.

Indledningsvis rejser der sig et yderst problematisk spørgsmål. Hvordan vil myndighederne sikre sig mod den kumulative effekt på ulves bevaringsstatus. Der er i princippet givet mange hundrede reguleringstilladelser, og der er ingen hjemmel til at stoppe for reguleringen, hvis ulvens bevaringsstatus, skulle blive kritisk, som følge af et antal reguleringer.

EU-Domstolen har fastslået, at vurderingen af en arts bevaringsstatus skal foretages på grundlag af de nyeste videnskabelige oplysninger ⁽⁴⁾.

Domstolen understreger at, hvis de bedste tilgængelige videnskabelige data giver anledning til usikkerhed om, hvorvidt en regulering er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus, skal medlemsstaten undlade at tillade regulering.

Og her opstår endnu et alvorligt problem. De danske myndigheder har ikke fået beregnet en referenceværdi (FRP) for den gunstige bevaringsstatus for ulv i Danmark.

Når myndighederne ikke ved, hvor stor den danske ulvebestand skal være for at opnå og opretholde gunstig bevaringsstatus, hvordan kan de så dokumentere, at en omfattende adgang til regulering ikke vil bringe ulvens bevaringsstatus i fare?

Det er netop her, forsigtighedsprincippet ⁽⁵⁾ bliver centralt. Når der er videnskabelig usikkerhed, er løsningen efter EU-retten ikke at se bort fra usikkerheden – men at tage den alvorligt.

Denne ændring af Skadedyrsbekendtgørelsen er en fundamental ændring af den måde, ulve kan reguleres på i Danmark.

Og det helt afgørende spørgsmål er: Er det lovligt?

Ulvetid siger nej, og klager til EU-kommissionen.

Vi mener også det bør efterprøves ved EU-domstolen, og vil undersøge de juridiske og økonomiske muligheder for at starte en sag mod Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

 

1 EU-domstolens afgørelse i sagerne (C-674/17) præmis 41 og (C-601/22) præmis 51

2 EU-domstolens afgørelse i sag (C-342/05) præmis 47

3 EU-domstolens afgørelse i sagerne (C-601/22) præmis 79 og (C-342/05) præmis 30

4 EU-domstolens afgørelse i sagerne (C-629/23) præmis 42 og (C-342/05) præmis 25

5 TEUF-artikel 191 stk. 2.