Ulvetid var på besøg hos ministeren for Natur og Dyrevelfærd
Ulvetid var i dag, den 10. september 2026, på besøg hos ministeren for Natur og Dyrevelfærd.
Fra Ulvetid deltog Thomas Niels Thomsen, Helle Juntermanns og Ole Pedersen.
Fra ministeriets side deltog ministeren og tre embedsmænd. Ministeren førte stort set ordet på ministeriets vegne under mødet.
Overordnet set var det et godt og konstruktivt møde.
Man skal naturligvis ikke forvente, at en minister – eller en embedsmand for den sags skyld – ændrer holdning til ulven og den danske ulveforvaltning, blot fordi de holder et møde med Ulvetid. Men det er vigtigt, at vores synspunkter bliver fremlagt direkte, og at ministeren får mulighed for at høre vores argumenter uden filter.
Et notat til ministeriet – uden om embedsværket
Før det egentlige møde begyndte, og inden ministeren var ankommet, benyttede jeg lejligheden til at give embedsmændene et notat, som jeg havde udarbejdet i forbindelse med referatet fra Ulvetids møde med SGAV.
Jeg havde tidligere bedt juristen fra SGAV om at vedlægge notatet referatet fra vores møde med dem, når dette blev sendt videre til departementet.
Jeg gentog på mødet vores ønske om, at departementet forholder sig konkret til Ulvetids juridiske kritikpunkter i forbindelse med de reguleringstilladelser, der indtil nu er blevet udstedt.
Om departementet efterkommer vores ønske, er naturligvis uvist. Men nu er vores kritik i hvert fald blevet forelagt på det højeste administrative niveau.
Forbud mod fodring af ulve
På mødet foreslog Ulvetid, at det bør være forbudt at fodre ulve.
Ministeren kunne umiddelbart godt se fornuften i et sådant forbud, men af årsager, jeg ikke helt forstod, var han noget forbeholden over for at indføre et egentligt forbud. Han ville dog overveje spørgsmålet igen.
Beskyttelseszoner omkring ynglende ulve
Vi foreslog også, at der bør kunne etableres lukkede beskyttelseszoner omkring ynglende ulve.
Her var ministeren mere tøvende. Han mente blandt andet, at det kunne skabe uro blandt mennesker, der er modstandere af ulve.
Vi argumenterede med, at man allerede benytter denne type beskyttelseszoner for andre arter, blandt andet ørne. Samtidig understregede vi, at spørgsmålet ikke kun handler om at beskytte ulvene.
Det handler også om at beskytte mennesker.
Hvis ulve gennem menneskelig påvirkning eller fodring bliver habitueret og mister deres naturlige skyhed, er det i sidste ende både ulvene og de mennesker, der skal leve med dem, som kan komme til at betale prisen.
Mit indtryk er dog, at vi ikke skal forvente, at netop dette argument får nogen større indflydelse på den nuværende politik.
Frygten for ulven
Vi kom også ind på politikernes medvirken til at tale frygten for ulven op.
Vi gjorde opmærksom på, at mennesker naturligvis kan være bange for mange forskellige ting. Som eksempel nævnte vi, at 66 procent af befolkningen i en eller anden grad er bange for løse hunde.
Vi understregede, at vi godt forstår, at nogle mennesker er bange for ulve. Men frygt er ikke nødvendigvis noget, man kan eller skal forsøge at fjerne fuldstændigt.
Mennesker lever med frygt af mange forskellige årsager, og derfor må det også forventes, at nogle mennesker vil være bange for ulve. Det afgørende må være, at frygten håndteres på et sagligt og proportionalt grundlag – og ikke bruges til at begrunde en forvaltning, der ikke er fagligt eller juridisk underbygget.
Gunstig bevaringsstatus, MVP og FRP.
Ministeren var meget fokuseret på, at Danmark skal opnå gunstig bevaringsstatus for ulven.
Han gav udtryk for den opfattelse, at mange af de problemer, vi i dag diskuterer, i vidt omfang vil løse sig selv, når det bliver muligt at begynde at jage ulvene.
Det måtte vi naturligvis bestride.
Vi foreholdt ministeren nogle faktuelle tal vedrørende MVP og FRP og gjorde opmærksom på, at meget tyder på, at en gunstig bevaringsstatus for den danske ulvebestand vil kræve en bestand i størrelsesordenen 200 ulve.
Ministeren kommenterede ikke konkret på dette, men både han og hans følge virkede noget skeptiske over for oplysningerne.
SGAV’s vurderinger af reguleringerne
Vi foreholdt ministeren og embedsmændene, at det er et problem, at SGAV igen og igen – efter vores opfattelse på et meget løst dokumentationsgrundlag – hævder, at de gennemførte reguleringer ikke er til hinder for opnåelsen af gunstig bevaringsstatus.
Vi påpegede blandt andet, at SGAV ikke forholder sig til EU’s dokumentationskrav, at myndigheden ikke har redegjort for, hvor mange ulve der konkret er nødvendige for at opnå den nødvendige FRP, og at man samtidig ikke har et sikkert tal for, hvor mange ulve der faktisk findes i Danmark.
Det er efter vores opfattelse et alvorligt problem, når man på den ene side regulerer en beskyttet art og på den anden side ikke har et tilstrækkeligt dokumenteret grundlag for at vurdere, hvilken bestand der er nødvendig for at sikre gunstig bevaringsstatus.
Ministeren havde ingen konkrete kommentarer til dette.
Den nye vildtskadebekendtgørelse
Vi kom også ind på den nye vildtskadebekendtgørelse.
Her foreholdt vi ministeren det, som vi mener er et meget konkret problem: Habitatdirektivet indeholder et klart forbud mod anvendelse af blandt andet lys, spejle og optisk-termisk udstyr i forbindelse med jagt på beskyttede arter.
På trods af dette åbner vildtskadebekendtgørelsen mulighed for anvendelse af netop denne type udstyr.
Det foreholdt vi naturligvis ministeren.
Han havde heller ikke nogen konkret kommentar til dette.
Ingen illusioner – men vigtigt, at ministeren har hørt os
Der blev ikke taget et egentligt referat fra mødet – i hvert fald ikke fra vores side – så det er muligt, at jeg har glemt enkelte punkter.
Hvis Helle eller Thomas kommer i tanke om noget, jeg har overset, må de naturligvis supplere.
Konklusionen er, at vi fik gjort ministeren opmærksom på Ulvetid og på en række af de problemer, vi mener præger den nuværende ulveforvaltning.
Vi fik forelagt ministeren nogle konkrete faglige og juridiske problemstillinger, som vi kun kan håbe, vil indgå i hans videre overvejelser.
Jeg nærer dog ingen illusioner om, at vores besøg vil ændre den fremtidige forvaltning af ulven.
Nu ved vi, at ministeren har hørt vores argumenter direkte.
Og vi ved, at de oplysninger og den kritik, vi har fremlagt, ikke længere alene ligger hos embedsværket.