Vi har skrevet til en del folketingsmedlemmer ,som vi er vidende om har modtaget borgerforslaget “Nej tak til fritgående ulve i Danmark”.
Vi har sendt forslaget med vores kommentarer indlejret i de enkelt afsnit.
Det fremgår af teksten at Ulvetids kommentarer er markeret på grå baggrund. Det, er det ikke her, men det fremgår tydeliget hvad der er vores kommentarer
Kære Folketingsmedlem
Det er kommet til vores kendskab at borgerforslaget ”Nej tak til fritgående ulve i Danmark” har fået 50.000 underskrifter, hvilket bevirker at det nu vil blive behandlet i Folketinget.
Efter at have læst borgerforslaget, som i sin argumentation for at få ulvene ud af landet, flere steder har brugt argumenter, som enten er misvisende, udokumenterede, eller i nogle tilfælde direkte forkerte, mener vi det er relevant at gøre opmærksom på disse forhold.
Forslaget er uomtvisteligt ikke foreneligt med EU’s Habitatdirektiv. Det må derfor forventes at en vedtagelse, vil få EU til at reagere.
Uanset hvilken holdning man i øvrigt har til ulvens tilstedeværelse i Danmark, mener vi er relevant viden for medlemmer af folketinget,som skal tage stilling til forslaget.
Alt hvad vi har skrevet som kommentarer kan vi naturligvis dokumentere.
Vi sender derfor – herunder- teksten i borgerforslaget, med vores kommentarer. Den tekst vi kommenterer på er fremhævet med fed skrift. Vores kommenterer er skrevet på grå baggrund.
På vegne af foreningen Ulvetid
Med venlig hilsen
Ole Pedersen
Forslag vedrørende forvaltning af ulve i Danmark
Ulve kræver store territorier – typisk 150–300 km² *1 – og strejfer over endnu større områder. Dette er vanskeligt foreneligt med Danmarks høje befolkningstæthed*2 og intensive arealanvendelse.
KOMMENTARER:
*1 Ifølge Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Århus kan danske ulverevir være fra 100 Km2 og det er ikke nødvendigvis et krav om 100 km² ubrudt eller mennesketom natur. Kent Olsen fremhæver, at danske ulve kan leve i områder med en del menneskelig aktivitet.
*2 Ulvene i Danmark lever – som det fremgår af tabellen – ikke i en høj befolkningstæthed.
| Område | Befolkningstæthed | Antal ulve |
| Danmark | 149 | 56 |
| Jylland | 77 | 56 |
| Vestjylland | 66 | 40 (Anslået) |
| Tyskland | 239 | 1630 |
| Italien | 199 | 3500 |
| Holland | 534 | 130 |
| Brandenburg (Tyskland) | 86 | 400 |
| Galicien (Spanien) | 91 | 800 |
KOMMENTARER SLUT
Ulve er omfattet af Rådets direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), som indebærer streng beskyttelse. Efter direktivets artikel 16 kan der dog meddeles undtagelser, når der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger *3, og når det er begrundet i væsentlige samfundshensyn, herunder hensynet til offentlig sikkerhed og forebyggelse af alvorlig skade.
KOMMENTAR
*3 Her mangler ”Samt at reguleringen ikke er til hinder for opnåelse af gunstig bevaringsstatus”
KOMMENTAR SLUT
Det er vurderingen, at Danmark ikke udgør et egnet levested for en levedygtig ulvebestand *4, henset til arealforhold, konflikt niveau og manglende sammenhængende habitater. Samtidig kan tilstedeværelsen medføre uforholdsmæssige byrder for borgere og erhverv.
KOMMENTARER
*4 Denne vurdering stemmer ikke overens med hvad forskerne vurderer
Alle steder hvor ulvene slår sig ned, giver det udfordringer. Disse udfordringer er ikke større i Danmark end det øvrige Europa.
KOMMENTAR ER SLUT
Historisk er der gennemført regulering af større vildtarter for at sikre en rimelig balance mellem naturbeskyttelse og menneskelige interesser. Tilsvarende hensyn gør sig gældende for ulve.
Derfor foreslås det at:
Folketinget pålægger regeringen:
At arbejde for en justering af EU-retten, herunder habitatdirektivet, med henblik på øget national kompetence i forvaltningen af ulve.
At der i EU-regi prioriteres etablering af egnede, sammenhængende levesteder for ulve i områder med tilstrækkelig økologisk bæreevne.
At Danmark, inden for rammerne af gældende EU-ret, iværksætter de nødvendige foranstaltninger for at fjerne fritgående ulve fra dansk territorium, herunder ved anvendelse af undtagelsesbestemmelserne.*5
KOMMENTAR
*5 Det er ikke muligt, indenfor den gældende EU-ret at fjerne fritgående ulve. Undtagelsesbestemmelserne kan kun anvendes i forbindelse med ulve der udviser afvigende adfærd.
KOMMENTAR SLUT
Foranstaltninger skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet *6 og gældende regler om dyrevelfærd.
KOMMENTAR
*6 Det virker forkert at påberåbe sig proportionalitetsprincippet, når man vil udrydde ulven
KOMMENTAR SLUT
Bemærkninger til forslaget
I tilknytning til ovenstående iværksættes undersøgelse at det såkaldte “vildsvinehegn” langs den Dansk/Tyske grænse, til også at begrænse/forhindre ulve i at krydse grænsen. Denne løsning vil alt andet lige være betydeligt mindre omkostningskrævende ift. de mange tilskud til lokale ulvehegn.
Danmark er et af Europas tættest befolkede lande *7 med et intensivt udnyttet landskab. Det gør landet fundamentalt uegnet som levested for store rovdyr som ulve. Naturforvaltning bør tage udgangspunkt i lokale forhold, og i Danmark er både areal, arealanvendelse og menneskelig aktivitet så dominerende, at forudsætningerne for sameksistens med store rovdyr er begrænsede.
KOMMENTAR
*7 Som det fremgår af ovenstående tabel der viser de faktuelle befolkningstætheder, savner disse påstande dokumentation.
KOMMENTAR SLUT
For det første er der mangel på tilstrækkeligt store og sammenhængende naturområder. Ulve kræver store territorier – ofte flere hundrede km² – hvor de kan jage og leve relativt uforstyrret. Det danske landskab er derimod stærkt fragmenteret af landbrug, byer og infrastruktur *8. Denne opsplitning øger sandsynligheden for kontakt mellem ulve og mennesker og dermed risikoen for konflikter.
KOMMENTARER:
*8 Ifølge Kent Olsen fra Naturhistorisk Museum Århus kan danske ulverevir være fra 100 Km2 og det er ikke nødvendigvis et krav om 100 km² ubrudt eller mennesketom natur. Kent Olsen fremhæver, at danske ulve kan leve i områder med en del menneskelig aktivitet.
KOMMENTAR SLUT
For det andet skaber ulve konkrete problemer for landbruget, især for heste-, fåre- og kvægholdere. Angreb på husdyr er veldokumenterede, og selv med hegn og erstatningsordninger medfører det økonomiske tab, øget arbejdspres og en generel usikkerhed for landmændene.*9 I et højt specialiseret landbrug som det danske kan selv mindre forstyrrelser have relativt store konsekvenser.
KOMMENTAR
*9 De beskrevne forhold er præcis de samme i det øvrige EU
KOMMENTAR SLUT
Tiltag som ulvesikre hegn, der skal reducere disse konflikter, medfører samtidig nye udfordringer. Hegnene begrænser ikke kun ulvens bevægelser, men fungerer også som barrierer for andet vildt. Det hæmmer arters naturlige bevægelsesmønstre og fragmenterer levesteder yderligere. Konsekvensen kan være reduceret genetisk udveksling mellem bestande og dermed en langsigtet svækkelse af biodiversiteten.*10
KOMMENTAR
*10 Dette er ren spekulation der er ingen evidens for påstanden.
KOMMENTAR SLUT
Derudover påvirker ulvens tilstedeværelse dyreholderes adfærd. Mange ejere bliver mere tilbageholdende med at sætte dyr på græs – herunder får, kvæg, grise og heste – af frygt for angreb. Dette har ikke kun økonomiske konsekvenser, men også økologiske. Græssende husdyr spiller en central rolle i plejen af mange danske naturtyper, særligt lysåbne områder som enge, overdrev og heder. Hvis færre dyr sættes på græs, vil disse arealer gradvist gro til med buske og træer. Det ændrer lysforhold, plantesammensætning og levesteder for en lang række arter, hvilket kan føre til et fald i biodiversiteten. Ulvens indirekte effekt kan dermed være en forringelse af netop den natur, man ønsker at beskytte.
Et andet centralt argument er, at økosystemet i Danmark allerede er stærkt menneskestyret. Ulvens rolle som topprædator giver derfor ikke nødvendigvis samme økologiske gevinst som i mere urørte økosystemer, hvor naturlige dynamikker i højere grad får lov at udfolde sig. I Danmark reguleres vildtbestande allerede aktivt gennem jagt og forvaltning. *11
KOMMENTAR
*11 Ulvens rolle kan ikke sammenlignes med jægerens. Ulve tager helst de mindste, de svagest og syge dyr. Jægere går efter det store flotte dyr. Ulven regulerer derfor hjortebestande på den naturlige måde, dom holder bestandene sunde.
Ulve efterlader kadaver, som mange andre arter nyder godt af. Det er lige fra mindre pattedyr, fugle og til biller og andre insekter.
Ulve får de store krondyrerudler til at flytte rundt, hvorved nedgnavning af små træer og andre planter undgås.
KOMMENTAR SLUT
Endelig er der en samfundsmæssig tryghedsproblematik. Selvom ulve sjældent angriber mennesker, påvirker deres tilstedeværelse oplevelsen af sikkerhed – især i landområder. Det kan ændre menneskers adfærd i forhold til friluftsliv, børns færden og generel brug af naturen. Der er eksempler på ulve, der har opholdt sig tæt på beboelse og i enkelte tilfælde fulgt mennesker. Sådanne situationer skaber utryghed og kan begrænse menneskers bevægelsesfrihed i deres nærområde. *12
KOMMENTAR
*12 De beskrevne forhold er præcis de samme i det øvrige EU
KOMMENTAR SLUT
Konklusion:
Selvom ulven er en naturlig del af Europas fauna, er Danmark for lille, for tæt befolket og for intensivt udnyttet til at kunne rumme den uden betydelige konflikter. Kombinationen af fragmenteret natur, påvirkning af landbrug, barrierer for vildt, ændret arealpleje og oplevet utryghed betyder, at ulve ikke bør leve frit i Danmark. Generelt er det vor opfattelse at ulven er bedst tjent med at leve i et “beskyttet miljø” i store nationalparker og egentlige reservater