I forbindelse med retssagen og domsafsigelsen i Herning Ret d. 28.9, hvor den 66-årige Mourits Troldtoft blev kendt skyldig i med forsæt at have skudt og dræbt en fredet ulv, står der nu et tvetydigt billede tilbage.

Klarhed i skyldsspørgsmålet
Forbrydelsen kunne give op til to års ubetinget fængsel. I lande vi normalt sammenligner os med, straffes den slags forbrydelser hårdt. Således ville en tilsvarende forbrydelse i Sverige ifølge anklageren give to års fængsel. Anklagemyndigheden blev imødekommet på samtlige punkter. Dommen blev klar og tydelig i forhold til selve skyldsspørgsmålet.

Mild og mudret strafudmåling
Men til trods for dette, inklusive at der på flere punkter var tale om skærpende omstændigheder, så var strafudmålingen overraskende mild. Hensyn til den dømtes helbredsproblemer kan være i orden. At hans alder på 66 år var noget, der skulle tages specielt hensyn til, må siges at være aldeles usagligt. Ikke en alder, der ellers tages hensyn til i andre straffesager. Her åbnes måske også op et nyt fænomen: ”pensionist-forbrydere”, der smart kan klare frisag?
Anklager havde forlangt ikke under 90 dages ubetinget fængsel, trods mulighed for at forlange op til to års ubetinget fængsel. Men dommeren valgte at give under halvdelen, nemlig blot 40 dages fængsel, og kun betinget.
Vi finder, at der i selve strafudmålingen er en alt for stor diskrepans i forhold til, at Mourits Troldtoft dømmes skyldig i alle forhold. Man kunne så forvente, at den meget beskedne dom da havde fået et tillæg af en markant bødestraf.

Selvtægt?
Vi finder helt overordnet, at strafudmålingens beskedenhed er krænkende for retsbevidstheden. Dels fordi forbrydelsen blev begået af en person, der er aktiv i den hadefulde kampagne imod ulven, dels fordi hele forløbet med drabet på ulven, der blev skudt fra en bil ved højlys dag, foreligger tydeligt dokumenteret på film. Befolkningen ser her et eksempel på, at nogen bevidst vælger at se stort på loven, for så at begå selvtægt. Denne overordnede principielle problemstilling burde også være en skærpende og tungtvejende omstændighed i rettens behandling af sagen. Vi ser med bekymring og undren, at dette ikke ser ud til at have fået betydning i strafudmålingen.
En strengere straf havde været et vigtigt signal at sende til samfundet generelt – at man tager faunakriminalitet alvorligt, men specielt vigtigt ville det være et vigtigt signal at sende til andre jægere, der kunne føle sig fristet til at gå i Mourits Troldtofts fodspor. Nogle kan nu vælge at se den milde dom som en slags formildende omstændighed til at begå denne form for kriminalitet med jagtvåben.

Før dommen – hvad venter i fremtiden?
Foreningen Ulvetid havde i pressen før retssagen gjort det klart, at en uklar dom kunne være skadelig for den fremtidige ”ulve-situation” i Danmark. Den afsagte dom er formelt en klar stadfæstelse af, at det giver fængselsstraf at skyde ulv i Danmark. Men med den beskedne strafudmåling sendes et modsat signal om, at det kan være ”billigt” i Danmark, at skyde et fredet dyr som ulven. Således gav dommen ikke den afklaring, som samfundet kunne forvente at få.

En mere klar dom, der var tættere på lovens maksimumsstraf, ville her have været oplagt – for hvornår ellers?
En sådan mere rimelig strafudmåling ville være befordrende for en mere civiliseret debat, på dette vigtige område af vores natur- og faunapolitik. Det skete desværre ikke.
Vi ser frem til, at politiet nu vælger at inddrager den dømtes jagttegn i mindst ti år, og at Danmarks Jægerforbund ekskluderer Mourits Troldtoft på livstid fra deres forbund.
Foreningen Ulvetid