Hvad vil det sige at opnå gunstig bevaringsstatus? Hvor mange ulve skal der til? Ulvens bevaringsstatus, opdeles i genetisk bevaringsstatus og i demografisk bevaringsstatus. Den genetiske diversitet, og dermed den genetiske bevaringsstatus er rimelig uproblematisk i Danmark. Vi har en ganske god udveksling af gener med ulve fra den øvrige Centraleuropæiske lavlandsbestand, ført og fremmest tyske ulve. Gunstig bevaringsstatus udgøres, ifølge habitatdirektivet, af flere forskellige faktorer. 1 Data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, 2 artens naturlige udbredelsesområde hverken er i [...]

Mørkelygten, fænomenet som forklarer en del. Desværre går det den gale vej for vores ulve i Danmark. Det er den gamle historie om igen. Ulve er farlige. Det er de, uanset hvor mange fakta der viser det modsatte. Det er ulvemodstandernes ”grundlov”. Tidligere var ulven på Habitatdirektivets bilag 4, altså ”strengt beskyttet”. Det fik Ursula Van der Leyen ændret på, på en måde der mest af alt lignede et kup, som resulterede i at ulvens fredningsstatus blev ændret til ”beskyttet” (bilag 5). Arie Trouwborst, professor i miljø-ret har udtalt flere gange, at hvis nedgraderingen blev udfordret ved EU-domstolen, var [...]

GUNSTIG BEVARINGSSTATUS Efter ulvens fredningsstatus er nedgraderet i Habitatdirektivet fra ”Strengt beskyttet” (bilag 4) til ”beskyttet” (bilag5) er det blevet meget relevant hvornår ulvene i Danmark er i gunstig bevaringsstatus. Så længe ulven var på bilag 4 var det, uanset ulvens bevaringsstatus, ikke muligt at drive egentlig jagt på dem, herunder bestandsregulerende jagt. Som følge af ulvens nedgradering, rent fredningsmæssigt til bilag 5 er det derimod en mulighed, på betingelse af at ulven er i gunstig bevaringsstatus. Ovenstående må ikke forveksles med regulering af problemulv, som jeg har skrevet om tidligere. Gunstig bevaringsstatus er defineret i Habitatdirektivets artikel 1 [...]

Jeppe Bruus har lavet en ny handlingsplan for ulv. I den handlingsplan har han ændret definitionen på en problemulv. MEN da en problemulv er en ulv der kan reguleres er spørgsmålet, holder den nye definition i forhold til Habitatdirektivet? Det er alene bestemmelserne i artikel 16 i Habitatdirektivet, der afgør hvorvidt man kan regulere en ulv, uanset hvordan man definere en "problemulv". HABITATDIREKTIVET Nedgraderingen af ulvens fredningsstatus fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet” ændrer bogstavelig talt ikke et komma i forhold til ”problemulve”. Det medfører andre ændringer for ulvens beskyttelse, men det er ikke interessant i forhold til regulering af ”problemulve” [...]

Ulvesikrede hegn - virker de?   Hvad er et ulvesikret hegn? Et ulvesikret hegn er af SGAV (Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø) defineret som et af flere mulige typer af strømførende hegn. Der findes flere typer, men de tre mest anvendte er type 1a, type 1b og type 3, som er et 4-trådet mobilt forsøgshegn. Det er imidlertid vigtigt at gøre opmærksom på, at det ville være mere retvisende at kalde hegnene for ulve- eller rovdyrafvisende hegn i stedet for ulvesikre hegn, for som i alle mulige andre sammenhænge er det aldrig muligt at opnå 100% sikkerhed for [...]