I Ulvetid, er det ikke undgået vores opmærksomhed, at bølgerne er gået endog meget højt rundt på diverse Facebook grupper specielt efter skudepisoden ved Stråsø, hvor en ulvehvalp blev dræbt. Seneste påfund, har været at grupper har opfordret til selvtægt, ved at møde op i Stråsø og andre jagtområder og lave ”larm” for at hindre den lovformelige jagt i at blive gennemført. Desuden er der sendt opfordringer rundt til, at så mange fotografer som muligt, skulle stille sig strategiske steder og derigennem sikrer at der ikke bliver begået yderlige selvtægt mod ulven og i modsat fald, at dokumentere dette med fotos.

Fra Ulvetids side, vil vi benytte den aktuelle lejlighed, med bukkejagten, til at understrege, at Ulvetid under ingen omstændigheder accepterer eller opfordrer til selvtægt og det uanset om selvtægten er møntet på at beskytte ulven eller i at genere jægere.

Naturen er i denne tid i en meget følsom tilstand med både ynglende dyr og unger, som kræver at den får mest mulig ro og dyrene bliver mindst muligt stresset. Dette sker ikke ved at grupper af mennesker i en misforstået ”støtte” til ulven, tramper rundt i skoven og laver larm.

Jagten følger den til en hver tid gældende regelsæt og derfor er der ikke nogen som helst baggrund for at medvirke til at ødelægge hverken jægerens rettigheder til jagt eller ulvens og alle andre dyrs ret til fred og ro i naturen.

Kampen for at bevare ulven i den danske natur er ikke og skal ikke gøres til en kamp mellem ulvetilhængere og jægere. Kampen skal kæmpes på rette sted og rette tid, det vil sige gennem påvirkning af politikere, samt interesseorganisationer, som skal opfordres til at kæmpe ulvens sag både nationalt, her i Danmark, men også i EU-regi, hvorfra lovgivningen der regulerer den danske lovgivning på ulveområdet, rent faktisk fastlægges.

Derfor, mener Ulvetid, at den rigtige ulve-tilhænger, gør ulven en bjørnetjeneste ved at følge disse opfordringer til selvtægt. Brug i stedet kræfterne på at kæmpe ulvens sag, som beskrevet ovenfor, og gå så ud i naturen og nyd den i fulde drag, hvilket er en ret alle har i dette land, men vi har altså ikke samtidig en ret til at genere hinanden i hver vores måde at nyde/bruge, den danske natur på.