1. Ulves revir og revirpatruljering samt sporing af ulve

De svenske ulverevirer er i gennemsnit 900-1000 kvadratkilometer (90.000-100.000 hektar) store (1, 2, 3). Forskere er overbeviste om, at ulve har et mentalt kort over deres revir (3). Revirets grænser opretholdes ved at alfaparret markerer grænserne med urin og afføring på genstande, der rager op som træstubbe, græstotter, snebunker eller lignende samt af kradsningsmærker i sneen eller jorden ved siden af revirmarkeringen Alfaparret urinmarker ofte sammen og det sker hver eneste dag. Alfaparret urinerer med løftet bagben, mens de øvrige ulve i flokken urinerer siddende (1, 4). Fremmede ulve, der kommer ind i et ulverevir, jages bort eller slås ihjel (2).

Ulve er mest aktive tidlig om morgenen, om formiddagen og om aftenen i skumringen (5). De løber lange afstande og har en utrolig udholdenhed. Tre radiomærkede, svenske ulve løb i gennemsnit 14-25 kilometer pr. døgn, men enkelte døgn løb de over 40 kilometer. En af dem løb 170 kilometer på fem døgn (5). Tophastighed er 40-45 kilometer i timen, som kan holdes over flere kilometer (9). Ulve bevæger sig meget målrettet i terrænet. Under revirmarkering stopper de hyppigt, markerer eller lugter til duftmærker eller til fært af bytte (6). Alfaparret kan markere så ofte som hver tredje minut eller for hver 100 meter, når de bevæger sig rundt i reviret. I grænseområder til andre revir, kan de markere dobbelt så ofte (9).

Ulve løber som regel i trav og målbevidst i lige linje (4). Skridtlængden i trav er 120 til 150 centimeter, men spænder over fra 80 cm ved rolig gang til 200 centimeter i hurtigt trav. Længden af forfods-sporet er som regel 9-10 centimeter, længden af bagfods-sporet er 8,5-9,5 centimeter (1).

Ulveforskere/vildtsporere afgør, om der findes et revirmarkerende par/en flok i et område ved at spore ulvene. I Sverige spores næsten altid om vinteren, hvor sneen gør det nemmere at se spor og revirmarkeringer. Et revirmarkerende par markerer ofte sammen og på de samme genstande. Deres urin er af forskellig farve og mængde, derfor kan sporerne se, om der er tale om et revirmarkerende par. I løbetiden afsætter hunnen desuden ofte løbetidsblod ved revirmarkering (1).

For at spare energi følger ulve ofte skovveje og i Sverige snescooterspor. De undgår som regel hegn og kan løbe store omveje for at komme uden om dem. Unge ulve optræder mere legesyge og energisløsende end voksne. Unge ulve kan også ses følge trafikerede småveje og kan komme i nærheden af bebyggelser, enten fordi de er nysgerrige eller fordi de ikke er så frygtsomme som voksne ulve (7).

I bogen ”Spår och spåring av stora rovdjur”, der bruges til undervisning af alle rovdyrsporere i Sverige og som er baseret på 30 års erfaring, understreger forfatteren, ulveforskeren Åke Aronson, Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, at det er uhyre svært at spore rovdyr og at der er mange faldgruber og fortolkningsmuligheder. Et rovdyr bør spores på ski over flere kilometer og sporeren skal hele tiden tage højde for sporsneens alder og beskaffenhed, temperaturen, vejret, underlaget under sneen, sporets alder og mange andre faktorer. Aronson understreger, at det kræver stor erfaring at tolke spor og at rovdyr ikke altid gør, hvad mennesker finder mest ”naturligt” for dem (1). (Når danskere hævder, at de har set ulvespor, skal man altså tage det med et meget, meget stort gran salt. Et enkelt spor beviser ingenting/jo). Ved hjælp af sporing, fund af byttedyr, indsamling af afføring og hår til DNA-bestemmelse, mærkning af en del af ulvene samt årlig kortlægning af reproduktionen, har Sverige overblik over og kan følge den svenske ulvebestand tæt (1, 8).

Kilder til 2. Ulves revir og revirpatruljering samt sporing af ulve

  1. Bogen ”Spår och Spåring av stora rovdjur”, af vildtforsker Åke Arronson, udgivet af Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, Sveriges Landbrugsuniversitet, side 12-22, 148, 173-177.
  2. Pjecen ”Om du möter en varg.”, Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, 2007.
  3. Bogen ”Vargen” af journalisten Henrik Ekman, Norstedts Forlag 2010, side 30.
  4. Pjecen ”Spår och tecken”. Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, 1999.
  5. Rapporten ”Intensivstudier av sänderförsedda varger” af ulveforskerne jens Karlsson, Håkan Sand og Petter Kjellander, Viltskadecenter, Grimsö Forskningsstation, side 3.
  6. Bogen ”Of Wolves and Men” af ulveforskeren Barry Holstein Lopez (en klassiker i ulveforskningen). Charles Scribners & Sons Forlag, New York, 1978, side 26 og 35.
  7. ”Vargens spår och spårtecken,” print fra viltskadecenter.se
  8. ”Barmarksinventering av varg”. Et forskningsprojekt fra Viltskadecenter. Fra de5stora.com
  9. Bogen ”Ulve” af Daniel Wood. Könemann, 1994,
  10. Fakta om Varg fra järvzoo.se

Copyright Jonna Odgaard, maj 2018