D. 28. september sidste år blev Mourits Troldtoft fundet skyldig i nedskydningen af en ulv på hans egen matrikel.

Dommen var, set med anklagerens og tilhængere af ulv i Danmark, tilfredsstillende, idet Troldtoft blev fundet skyldig i samtlige anklagepunkter i sagen. Hvor imod strafudmålingen absolut ikke var i overensstemmelse med hvad man kunne forvente for denne forbrydelse

Troldtoft blev idømt 40 dages fængsel. Dommen blev dog gjort betinget. Herudover blev hans riffel konfiskeret.

Efterfølgende har der været utilfredshed med dommen fra den dømte og hans forsvares side, idet de mener der kan stilles spørgsmål ved om ulven var en ægte ulv, eller en hybrid, som Troldtoft skød, hvorfor de ankede dommen

Anklageren var utilfreds med strafudmålingen, idet Troldtoft ikke blev fradømt sit jagttegn og den øvrige strafudmåling var for mild, hvorfor han ligeledes ankede dommen.

Sagen kommer for Landsretten i Viborg d. 26. februar i år.

Foreningen ulvetid har lige fra den dag den oprindelige dom blev afsagt, i lighed med mange andre organisationer og enkeltpersoner, være meget forundret over den, efter vores mening, alt for milde dom.

Straframmen for at skyde et dyr der er fredet, som såkaldt Bilag 4 art i Habitatdirektivet, er op til 2 års fængsel, ubetinget. Domme fra Tyskland og Sverige har da også medført domme omkring et halvt års fængsel for lignende forbrydelser.

Set i det lys, er en dom på 40 dages fængsel, betinget helt ude af proportion med straframmen og praksis i EU-lande vi kan sammenligne os med.

Det er også helt uforståeligt Troldtoft fik lov at beholde sit jagttegn. Mange jægere mener da også det er yderst problematisk, ikke mindst i forhold til jægernes ry i befolkningen.

Jægerforbundet har da også efterfølgende valgt at ekskludere Mourits Troldtoft

For nyligt valgte Mourits Troldtogt at stå frem og kommentere på sagen.

Mourits Troldtoft har valgt at fokusere på to ting, han mener gør, at nedskydningen af ulven ikke var ulovlig.

Ulven udviste truende adfærd

Han sætter spørgsmålstegn ved om dyret var en ”ægte” ulv eller en hybrid.

Ad. Punkt 1. På videoen der viser ulven blive skudt og en anden video, som Troldtofts søn har optage fra sin traktor, får man et ganske godt indtryk af ulvens adfærd. Ulven opfører sig på intet tidspunkt unormalt i forhold til hvad man kan forvente af en ulv, som bliver forfulgt af en traktor. Når traktoren nærmer sig, lunter ulven væk og kikker sig tilbage.

Faktisk udviser den på flere punkter såkaldt dæmpende adfærd eller signaler. Disse bruges af ulven til at berolige, at vise venlighed. De dæmpende signaler bruges i kommunikation med andre individer (både mennesker og dyr), de bruges som afledning, og at få andre til at føle sig mere sikre og forstå at der udelukkende er velvilje bag. De bruges til at mindske stress, angst/frygt eller aggressivitet, samt at dæmpe konflikter, spændinger og andre ubehageligheder. Det gentager sig flere gange og man kan se på ulven den ikke forstår hvad det er der sker.

Dette mistolkes af nogle personer. De påstår at ulven ikke var sky fordi den ikke flygtede. Ulve er ikke bange for køretøjer og bygninger, hvorfor denne konklusion er helt forkert. Hvis sønnen var stået ud af traktoren og ulven ikke var stukket af var det en helt anden sag.

Mourits Troldtoft ankommer efterfølgende i bil med en skarpladt riffel, I følge ham selv havde han medbragt riflen da han har haft et par blodpropper, og derfor følte sig svækket. På det tidspunkt lunter ulven fredeligt hen af marken og udviser absolut ingen truende adfærd. Mourits Troldtoft vælger derefter at skyde ulven siddende på førersædet i sin bil. Det er utrolig svært at forstå hvordan ulven skulle være til fare for Troldtoft, som sidder i sin bil i god afstand fra ulven. Sønnen sidder inde i sin traktor og pløjer, ligeledes et godt stykke fra ulven. Ulven løber i øvrigt ikke i retning af hverken Troldtoft eller sønnen.

Det er ganske enkelt ikke rigtigt at ulven var til fare for nogen personer i forbindelse med nedskydningen.

AD punkt 2. Hele debatten om hor vidt det var en ulv, eller en hybrid der blev skudt, er komplet afsporet.

Ulven der blev skudt, er DNA bestemt til at være ren ulv af den Centraleuropæiske bestand. Den er faktisk individ-analyseret således at forældrene er bestemt til at være de to ulve som fik hvalpe i Stråsø Plantage. Begge forældrenes forældre kendes samt yderligere en stor del af deres forældre. Analyserne er foretaget for DCE af et anerkendt laboratorium. Miljøstyrelsen fastholder på den baggrund at der var tale om en ren ulv.

Der er ikke nogen regel om hvor stor en del af en ulv der skal stamme genetisk fra en hund, før der er tale om en hybrid. Normalt er der dog tale om en 50% – 50% blanding.

Hvordan Mourits Troldtoft var I stand til at vurderer han skød en hybrid er spørgsmål der må stå hen I det uvisse.

Under alle omstændigheder er det forbudt at skyde dyret. Hybrider er ”fredet” af Bern Konventionen, netop for at undgå en jæger ville kunne bruge denne undskyldning for at skyde en ulv. Mener man der er nogle dyr der er hybrider mellem hund og ulv, skal det indberettes til myndighederne. Derefter er det Naturstyrelsen, som skal foretage det fornødne. INGEN andre må skyde hybrider uden tilladelse fra Naturstyrelsen.

Når man med sikkerhed ved, at den ulv der blev skudt, er DNA analyseret til at stamme fra den Centraleuropæiske ulvebestand, er meget svært at forestille sig en dommer i en Landsret i Danmark vil underkende stort set alle ulveforskere i verden, ved at acceptere påstanden om dyret var hybrid og ikke ulv.

Konsekvensen af en domsafsigelse der anerkender at den skudte ulv var en hybrid, vil medføre at hele den Centraleuropæiske ulvebestand er hybrider, da de alle har samme DNA.

Ulvetid håber Landsretten vil finde Mourtis Troldtoft skyldig i nedskydning af en fredet ulv, og fradømme ham jagttegn samt give ham en ubetinget fængselsdom. Hvis man kan køre en bil ud og skyde en ulv ulovligt, bør man have sin straf. Den straf der blev afgivet i byretten i Herning, er på ingen måde retfærdig, og krænker vores retsfølelse