Min første ulv

Af Lars Stærk Madsen

Det siges at man aldrig glemmer den første vilde ulv man ser i naturen, og det kan jeg bestemt genkende.

I 2004 var min kone og jeg på en ekspedition i Yellowstone sammen med gode venner fra International Wolf Center.

Det var efterår og birketræerne stod knaldgule mod de mørkegrønne nåletræer i de smukke bjerge. Temperaturen var tæt på frysepunktet om morgenen kl. 0500 hvor vi startede ud og nåede op mellem 5 og 15 grader i løbet af dagen.

Yellowstone er opstået da der er et kæmpe stort magna kammer langt nede i jorden – en såkaldt super vulkan og den flytter sig hele tiden. Derfor er der en mængde gejsere rundt om i Yellowstone. Selve parken ca. samme størrelse som Sjælland, og der er kun en vej derinde – formet som et 8 tal med afstikkere ud af parken. Det er verdens første nationalpark. Selve plateauet ligger i 2.400 meters højde og bjergene ligger mellem 2.700 meter og 3.4oo meters højde, så iltmængden er noget mindre i højderne når vi hiker.

I det år var ulve populationen næsten på toppen med 171 ulve i 16 packs. Året før toppede det med 174 ulve og i dag er der omkring 60 ulve i parken, da mange migrerer ud af parken til de omkringliggende statsskove.

Nå vi var på ulvejagt og humøret højt, men efter timers søgning fandt vi lidt ud af hvor stor Yellowstone egentlig er og hvor svært det er at finde dem. Vi havde set bison, golden eagle, pronghorn og elk men ingen ulv, så humøret var væk og  vi begyndte at køre tilbage mod Mammut Springs hvor vi boede.

Når man kikker efter ulve, så kikker man aldrig på landskabet, men udelukkende op i luften for at se efter fugle, der kredser, for der er det sandsynligt at der er et killsite under fuglene. Vi sad og kikkede ud og til min store glæde så jeg en flok ravne der kredsede rundt en kilometer fra os, og sandelig om ikke det var en ulv, der havde nedlagt en bull elk, og var i gang med aftensmaden.

Vi fik standset bilen – ja bremserne blev klodset og ud sprang vi alle med kikkerter og kameraer.

Det var wolf 302 – Casanova – en helt sort og meget berømt ulv, der var i gang.

Om han selv havde nedlagt den store elk, eller han blot var kommet til after dinner, ved vi ikke.

Nå – nu var tiden kommet til at finde ud af om Casanova eller jeg var den klogeste af os to, så jeg begav mig afsted på mave og albuer gennem krattet for at komme så tæt på som muligt og få mine fantastiske billeder som allerede stod klart for mine øjne, og som jeg helt sikkert ville blive berømt for.

Jeg startede ud fra en position ca. 900 meter fra ham og kravlede det bedste jeg havde lært i militæret og tænkte – det opdager han aldrig. Han var jo i gang med at æde, så han var sikkert optaget af det og ville ikke lægge mærke til mig, hvis han da overhovedet kunne se mig.

Jeg synes det gik godt men måtte jo hurtigt erkende at Casanova er langt bedre til det game end en dum dansker – jeg nåede dårligt nok 10 meter før han rejste hovedet op – så mig og forsvandt ud over bjergkammen.

Skuffet men selvfølgelig utrolig glad for mit første møde med en vild ulv, og jeg glemmer ham aldrig.