Dette indlæg har ikke noget med ulv at gøre. Vi har valgt at sætte det ind alligevel, da vi syntes det er en god historie, om et andet vildt dyr:
Af Lars Stærk Madsen
Ved mit første møde med en sortbjørn med 2 stk. 1 års gamle unger husker jeg allermest skrækken.
Jeg vidste jo, at en sådan fætter på et par hundrede kilo kunne rive hovedet af mig med et enkelt slag og jeg vidste at mor bjørn kan være endog særdeles hidsig, når hun har unger, så jeg var helt klar over at det her ikke var det klogeste jeg havde gjort.
Historien finder sted samme år som historien med Casanova og stedet er en bjergkam i over 3000 meters højde på grænsen mellem Yellowstone og Rocky Mountains. Vi havde fået underretning om at der var set bjørn deroppe, så vi kørte alt hvad vi kunne derop og startede søgningen af bjørnen. Det skulle vise at være pærelet, i skoven ved vejen fandt vi hende med 2 unger.
Ud af bilen og frem med kameraerne. Vi listede over vejen og ned i grøften for at få de bedste billeder. Det gik over alt forventning og vi filmede løs, men når man hele tiden kikker igennem linsen og justerer afstand og fokus, lægger man ikke så meget mærke til noget som helst andet.
Det ændrede sig ret pludseligt, da jeg kikkede forbi kameraet og så at både mor bjørn og ungerne kun var ca. 15 meter fra os.
Det gav lige pludselig nogle helt andre tanker:
Vi havde ingen bjørnespray eller våben udover en negleklipper
Bjørne løber meget hurtigere end os
Sortbjørne kravler meget bedre i træer end os
Så nu gav ordet ”freeze” og ”tran svede” rigtig god mening, og vi fandt heldigvis ud af at bjørnene udelukkende var optaget af én ting – nemlig at spise grankogler for at få det fedt stof der er i dem. De spiste og spiste og var fuldstændig uinteresserede i os.
Vi trak os forsigtig tilbage til bilen og lod bjørnene spise i fred. Følelsen af at komme i sikkerhed i bilen og køre derfra, kan ikke beskrives, men stemningen var ret løssluppen blandt vore venner.
Hvad vi ikke vidste, men det gjorde bjørnen formentlig, var at der senere på dagen kom ½ meter sne, og dermed var det tid til at gå i hulen og sove vintersøvn.
Vi fik en oplevelse for livet og nogle dejlige billeder