Miljøminister Lea Wermelin 

KLAGE OVER DEN MANGLENDE BESKYTTELSE AF ULVENE I DANMARK

Ulven er vendt tilbage til Danmark i 2012 og har siden da støt og roligt fortsat indvandringen sydfra. Til trods for denne indvandring og et par hvalpekuld født i Danmark har ulvene ikke haft held med at få fodfæste i landet. På nuværende tidspunkt er den stærkt truet inden for landets grænser med risiko for, at den totalt forsvinder i løbet af nogle få år*1.

Ulvene i Danmark er beskyttet i henhold til Habitatdirektivet, hvor ulven er optaget på bilag 2 og bilag 4. Det vil sige ulven er totalfredet.

Det betyder, at vi i Danmark i lighed med en lang række af andre lande er forpligtet til at opnå og bevare ulven i gunstig bevaringsstatus.  Denne forpligtigelse har Danmark i høj grad svigtet.

Hovedårsagen til ulvenes manglende succes er ulovlig jagt*2.

Foreningen Ulvetid har ved flere tidligere lejligheder skrevet til dig og gjort opmærksom på problemet og anmodet om et møde for at klarlægge problematikken*3. De svar, vi har modtaget, ser vi som en høflighedsgestus og ikke en reel interesse for at tage stilling til de problematikker, vi påpeger omkring ulveforvaltningen i Danmark i forhold til EU’s Habitatdirektiv.

Situationen omkring ulvene og den manglende beskyttelse fra ministeriets og myndighedernes side er nu så alvorlig, at vi vil bede dig redegøre for, om der er planer for at foretage en reel sikring af ulvene via overvågning, og om der eventuelt er andre planer, rettet direkte imod beskyttelse af de danske ulve. Her tænkes eksempelvis på oprettelse af en politienhed til efterforskning af faunakriminalitet i lighed med det, vi kender fra Sverige*4 eller andre initiativer for at efterforske den ulovlige jagt på ulvene.

Danmark overholder således ikke sin forpligtigelse i henhold til ” Rådets direktiv 92/43/EØF. af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter”, i daglig tale Habitatdirektivet.

Hvorvidt du har til hensigt at gøre noget effektivt for at beskytte ulvene i Danmark i et omfang, der lever op til vores forpligtigelse i henhold til Habitatdirektivet, forekommer os noget tvivlsomt. Du har ikke lagt skjul på din holdning til ulven i Danmark:

– Socialdemokratiet står det sted, vi hele tiden har stået – nemlig at Danmark er for lille et land til ulven. Men når vi har den, har vi også en forpligtelse til at passe på den.

– Vi arbejder parallelt i EU-regi på at give bedre mulighed for at regulere ulv, men også på at skabe plads til at flytte ulv til områder i andre lande, hvor der er mere plads. Så det er også noget af det, vi kigger på.

 

 STATUS PÅ ULVESITUATIONEN:

Det fremgår af den nationale ulveovervågnings (DCE Århus Universitet og Århus Naturhistoriske museum) seneste kvartalsrapport fra 4. kvartal 2020, at der er til dato registreret 27 ulve med kendt genotype i Danmark. Det vil sige, at ulvene er identificeret på DNA-niveau og har fået tildelt et unikt identifikationsnummer i det Centraleuropæiske ulveregister.

14 ulve med kendt genotype er indvandret fra Tyskland, og 13 ulve med kendt genotype er født i Danmark. Hertil kommer en hvalp født i Stråsø plantage i 2017, som man ikke fik DNA fra. Ud over de 14 kendte indvandrere fra Tyskland er der er registreret DNA fra mindst en ulv yderligere, som er indvandret fra Tyskland formodentlig i 2013. De to sidstnævnte og 8 af de indvandrede ulve samt 2 af de danskfødte ulve er sporløst forsvundet. *5

1 hunulv (GW1535f), som er født i Stråsø i 2019, er ikke observeret siden 14. maj 2020 og vil derfor på nuværende tidspunkt opfylde forskernes kriterier for ukendt status.

Samlet set er 13 ulve forsvundet sporløst i Danmark, siden ulven genindvandrede i 2012.

I 2017 blev der født 8 hvalpe i Stråsøreviret. I 2018 fik ulvene i Stråsø ingen hvalpe, hvilket er usædvanligt for et etableret ulvepar *6

I 2019 fik et nyt Stråsøpar (Parret fra 2017 forsvandt sporløst) 6 hvalpe. I 2020 formodes det, at der blev født et kuld hvalpe, som forsvandt kort efter fødslen *7

Det er således et faktum, at de danske ulve har en af verdens højeste forsvindingsrater*8, og reproduktionen er usædvanlig dårlig for etablerede ulve i et fast revir. Normalt vil ulve i et fast revir få hvalpe hvert år.

Ulvene i Danmark har en forsvindingsrate på 46%. Det er 10 gange højere end i andre lande med ulv. Det betyder, at ulve i Danmark i gennemsnit lever i 2 år. En dødelighed i den størrelse er væsentligt højere end en ulvebestand kan tåle*9

ULVEN OG HABITATDIREKTIVET:

Ulven er optaget på Bilag 4 i Habitatdirektivet og har dermed krav på beskyttelse i overensstemmelse med bestemmelserne i Habitatdirektivet. Af Habitatdirektivets artikel 2 fremgår det at:

  • De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.

Med andre ord er Danmark forpligtet til at sikre ulven er i gunstig bevaringsstatus.

Begrebet ”gunstig bevaringsstatus” defineres i Artikel 1 litra (i)

  1. i) en arts bevaringsstatus: resultatet af alle de forhold, der indvirker på arten og som på lang sigt kan få indflydelse på dens bestandes udbredelse og talrighed inden for det område, der er nævnt i artikel 2.

En arts “bevaringsstatus” anses for “gunstig”, når

  • data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og
  • artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket, og
  • der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande

Det er indiskutabelt, at kravet om, at ”data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder”, IKKE er opfyldt, da ulvene i Danmark har en forsvindingsrate på 46%, hvilket er væsentlig mere end bestanden kan tåle *10.

Der har fra flere sider være argumenteret for, at de danske ulve er en del af den ”Nordeuropæiske bestand”*11, og at ulvenes bevaringsstatus derfor skal vurderes samlet for hele bestanden. Det er i strid med Tapiola-dommen og Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg *12, af hvilke det klart fremgår, at ulvens bevaringsstatus skal vurderes lokalt/nationalt.

Da ulven er optaget på Bilag 4 i Habitatdirektivet, er den beskyttet i henhold til Artikel 12.

Artikel 12

  1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:
  2. a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen
  3. b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer
  4. c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen
  5. d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.
  6. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.
  7. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.
  8. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

KLAGE:

  1. De danske myndigheder har ikke effektivt beskyttet de ynglende ulve i Stråsø plantage.

Ulvene ynglede og fik 8 hvalpe i 2017; helt usædvanligt kom der – af endnu ukendte årsager – ingen hvalpe i 2018.

I 2019 kom der et kuld hvalpe på 6 hvalpe.

I 2020 menes det, at der blev født et kuld hvalpe, som forsvandt.

Det taler for sig selv, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Normalt får et ulvepar hvalpe hvert år, når de har etableret sig i et revir med et tilstrækkelig fødegrundlag*14.

Myndighederne (Naturstyrelsen) har de to sidste år afspærret området, hvor ulvene har ynglet, for offentlig trafik og sat skilte op på strategiske steder for at informere publikum.

Det er nøjagtig samme områder, der har været spærret af i 2019 og 2020. Et område, der alene på grund af sin udformning, umiddelbart må give anledning til undren. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at der er taget mere hensyn til en MTB-bane, der ligger klos op ad ulvenes kerneområde og ulvegraven, end der er taget hensyn til at sikre ulven fred til at yngle.

Forskerne på Århus Universitet har skrevet et fagligt notat, ”Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden”*15 Her anbefaler forskerne at lukke et område i en 500m radius fra ulvenes ynglehule. Dette er langt fra opfyldt med den hidtil anvendte afspærring. Forskerne skriver yderligere, at færdsel på vejene i området bør kunne fortsætte, også inden for afspærringen. Det er dog en forudsætning, at der ikke foregår en tilstrømning til området i yngleperioden. Dette, ved vi fra sidste år, helt sikker vil ske, ligesom det er dokumenteret, at MTB-ryttere kører rundt inde i det afspærrede område*16.

Trods disse for Naturstyrelsen kendte overtrædelser af forbuddet samt tilstrømningen til området, er der intet fortaget for at imødegå disse forstyrrelser. Vejene er stadig åbne, selv om de ingen trafikal betydning har, idet de i forvejen er spærret for motoriseret trafik. Vi er bekendt med, at en overvågning af området med kameraer af det lukkede område har været på tale internt i Naturstyrelsen*17. Trods en forespørgsel om aktindsigt har det ikke været muligt at finde årsagen til, at der – trods det helt klare behov for kameraovervågning – ikke er sat kameraer op, eller hvorfor der ikke er etableret et samarbejde med forskerne om at få udleveret råmaterialet fra deres kameraer.

Danmark er forpligtet til at drage omsorg for beskyttelsen af ulvene. Ikke blot ved at sætte skilte op men også ved at sikre, at forbuddet rent faktisk overholdes. Det fremgår af ”Tapioladommen”*18

 

  1. De danske myndigheder har ikke formået at beskytte ulvebestanden i Danmark, og der er stadig ikke udsigt til, at ulvene i Danmark vil blive effektivt beskyttet.

Forskerne bag den nationale ulveovervågning har til dato registreret 27 ulve i Danmark. Mindst 12 af disse ulve*19. er forsvundet på uforklarlig vis.

Indtil begyndelsen af maj 2021 vidste man ikke, hvor ulven blev af. Der blev intet gjort fra myndighedernes side for at finde årsagen, og således blev der ikke gjort noget for at rette op på den høje dødelighed.

Fra forskerne i Århus ved vi nu, at dødeligheden i den danske ulvebestand er så høj som 46%. Det er den højeste dødelighed i verden; 10 gange højere end den naturlige dødelighed hos unge ulve.

  1. 17. maj 2021 publicerede det videnskabelige tidsskrift, Conservation Letters den videnskabelige artikel ”Where have all the young wolves gone?”, forfattet af Professor Peter Sunde et al.

Artiklen fastslår, at den høje kryptiske dødelighed blandt de danske ulve skyldes ulovlig efterstræbelse. Ifølge artiklen fastslås det ligeledes, at de danske ulve forsvinder med en hastighed, der gør, at bestanden ikke kan opretholde sig selv. Hvis der ikke indvandrede ulve fra Tyskland, ville ulven uddø i Danmark.

Ifølge Kent Olsen fra Århus Naturhistoriske Museum blev der fotograferet en diegivende ulv i foråret 2020, men der kom ingen hvalpe. Kent Olsen udtaler, at der kan være flere årsager til hvalpenes forsvinden, men når alle muligheder er vendt og drejet, peger pilen på menneskelig indgriben.

For at gøre ondt værre kan det konstateres, at det desværre ser ud til, at der ikke længere er ulve i Stråsø Plantage. Den eneste af de ulve, der tidligere beboede området, der stadig er i live er tilsyneladende flyttet syd for plantagen.

Der er hverken fra politisk hold eller fra myndighedernes side (MST & NST) gjort noget for at kontrollere bestandens tilstand eller efterforske, hvordan ulven forsvinder. Det er i strid med Habitatdirektivet.

I vejledningen til Habitatdirektivet*20 kapitel II.2.3 Meassures regarding the situations in Article 12 kan følgende læses:

(21) However, for some species and in some situations, the adoption and implementation of purely prohibitive measures may not be sufficient, and may not guarantee effective implementation of Article 12. In such cases, Article 12 requires the adoption and implementation of preventive measures. It is also evident from the wording of Articles 12 and 1(i), and from the objective of “maintaining” a favourable conservation status, that Member States are bound by their obligations under Article 12 even before any reduction in numbers of the species has been confirmed or the risk of this protected species disappearing has become a reality. Even if a species has a favourable conservation status and is likely to have this in the foreseeable future, Member States should take preventive measures to protect the species by effectively prohibiting the activities indicated in Article 12.

Der er altså ingen tvivl om, at Danmark er forpligtiget til AKTIVT at beskytte ulvene, hvilket ikke er sket selv i ringe grad.

Denne forpligtigelse fremgår yderligere af præmis 26, 27 og 48 i ”Tapioladommen”

26      Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra a) og d), pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i dette direktivs bilag IV, litra a), der forbyder alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder (dom af 17.4.2018, Kommissionen mod Polen (Białowieża-skoven), C-441/17, EU:C:2018:255, præmis 230).

27      Overholdelsen af denne bestemmelse kræver ikke kun, at medlemsstaterne indfører en fuldstændig lovramme, men også, at de iværksætter konkrete, specifikke beskyttelsesforanstaltninger. På samme måde forudsætter den strenge beskyttelsesordning, at der vedtages sammenhængende og koordinerede foranstaltninger af forebyggende karakter. En sådan streng beskyttelsesordning skal således gøre det faktisk muligt at undgå forsætlig indfangning eller drab i naturen og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a) (dom af 17.4.2018, Kommissionen mod Polen (Białowieża-skoven), C-441/17, EU:C:2018:255, præmis 231 og den deri nævnte retspraksis).

48      I det foreliggende tilfælde bemærkes, at den omstændighed i sig selv, at der findes en ulovlig aktivitet som krybskytteri, eller vanskelighederne i forbindelse med at gennemføre kontrollen hermed ikke er tilstrækkeligt til at fritage en medlemsstat for dens forpligtelse til at sikre beskyttelsen af de arter, som er beskyttet i henhold til bilag IV til habitatdirektivet. I en sådan situation påhviler det tværtimod medlemsstaten at prioritere dels en streng og effektiv kontrol med denne ulovlige aktivitet, dels anvendelse af midler, som ikke indebærer, at forbuddene i henhold til dette direktivs artikel 12-14 og artikel 15, litra a) og b), overtrædes.

Det følger heraf, at de Danske myndigheder ikke overholder Habitatdirektivet. Med en så høj dødelighed at ulvebestanden nærmer sig udryddelse i Danmark, er Danmark end ikke i nærheden af at opfylde vores forpligtigelser i forhold til Habitatdirektivets Artikel 2, der foreskriver, at vi skal opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus, eller Artikel 12, da der intet gøres for at opklare eller forhindre, at ulvene i Danmark forsvinder.

Tværtimod er vi i Danmark på vej til at udrydde ulven.

Vi skal der for indtrængende bede dig endnu en gang at tage stilling og forholde dig konkret til de fremsendte klagepunkter.

Med denne henvendelse håber at kunne klare problemet på nationalt plan. Imidlertid vil vi i modsat fald – grundet den for ulvene så katastrofale situation – ikke tøve med til at fremsende en klage til EU-kommissionen.

REFERENCELISTE:

1 Professor Peter Sunde, Bioscience, Århus Universitet

2 Det videnskabelige tidsskrift ”Conservation Letters”, Artiklen ”Where has all the young wolves gone” Peter Sunde m.fl.

3 Ulvetid mails: Mail af 8. August 2019, mail af 2. februar 2020, mail af 13. maj, mail af 9-december 2020, hvor vi anmodede om et møde og mail af 23. april 2021.

4 Økokrim i Sverige

5 Ulveatlas – Kvartalsrapport, 4. kvartal 2020

6 Peter Sunde, DCE Århus universitet

7 Ulveatlas – Kvartalsrapport, 2. kvartal 2020

8 Professor Peter Sunde, Bioscience, Århus Universitet

9 Video i forbindelse med den videnskabelige artikel i Conservation Letters, ”where have all the young wolves gone” af Professor Peter Sunde, Bioscience, Århus Universitet, m.fl.

10 Video i forbindelse med den videnskabelige artikel i Conservation Letters, ”where have all the young wolves gone” af Professor Peter Sunde, Bioscience, Århus Universitet, m.fl.

  1. ”Den Nordeuropæiske bestand” er en uofficiel betegnelse. Der findes ingen definition af, hvilke ulve der omfattes, eller hvilken geografisk grænse, der eventuelt er tale om.

12 EU-dom 674/17 punkt 58 og 61 samt Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fra Europaudvalget 2017-18 EUU Alm. Del Bilag 485 af 6. marts 2018.

13 Professor Peter Sunde, Bioscience, Århus Universitet og Kent Olsen Forsknings- og samlingschef, forsker og kurator, ph.d., cand.scient.

14 Luigi Boitani og David Mech.

15 Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

16 Naturstyrelsen

17 Aktindsigt fra Miljøstyrelsen

18 EU Sag Nr. C-674/17. Punkt 27. Overholdelsen af denne bestemmelse kræver ikke kun, at medlemsstaterne indfører en fuldstændig lovramme, men også at de iværksætter konkrete, specifikke beskyttelsesforanstaltninger. På samme måde forudsætter den strenge beskyttelsesordning, at der vedtages sammenhængende og koordinerede foranstaltninger af forebyggende karakter. En sådan streng beskyttelsesordning skal således gøre det faktisk muligt at undgå forsætlig indfangning eller drab i naturen og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for de dyrearter, der er nævnt i habitatdirektivets bilag IV, litra a) (dom af 17.4.2018, Kommissionen mod Polen (Białowieża-skoven), C-441/17, EU:C:2018:255, præmis 231, og den deri nævnte retspraksis).

19 Statusrapport fra den nationale overvågning af ulv (Canis lupus) i Danmark (GW259 – GW373m – GW473m – GW491m – GW675f – GW1101 – GW1156m – GW1169m – GW1238m – GW1170f – En ukendt tysk ulv i 2013, og en hvalp fra Stråsøkuldet 2017)

20 Guidance document on the strict protection of animal species of Community interest under the Habitats Directive 92/43/EEC

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid