Klage til EU over den manglende beskyttelse af ulvene i Danmark

De danske myndigheder, med miljøministeriet og miljøminister Lea Wermelin i spidsen, lever ikke op til kravene i Habitatdirektivet.

Dels har myndighederne svigtet i forhold til at beskytte ynglende ulve i Jylland. Trods det faktum at ulven har haft optimale forhold til at yngle, er det kun lykkede 2 gange på 5 år. (klagepunkt 1)

Dels har ulvene i Danmark en forsvindingsrate på 46%. Det er 10 gange højere end naturlig dødelighed hos unge ulve. Det betyder, at ulve i Danmark i gennemsnit lever i 2 år. En dødelighed, i den størrelse er – ifølge forskerne på DCE – væsentligt højere end en ulvebestand kan tåle. Det til trods har de danske myndigheder til dato intet gjort for at finde årsagen til ulvenes forsvinden. (klagepunkt 2)

Klagepunkt 1:

Ulvene ynglede og fik 8 hvalpe i 2017 og 6 hvalpe i 2019

I 2018 og 2020, kom der ingen hvalpe, eller hvalpene overlevede ikke.

I 2021 må vi desværre nok endnu en gang erkende at hvalpene er forsvundet.

Normalt får et ulvepar hvalpe hvert år, når de har etableret sig i et revir med et tilstrækkeligt fødegrundlag.

Myndighederne (Naturstyrelsen) har de tre sidste år lukket ulvenes yngleområde for offentligheden. Det er gjort ved at sætte skilte op på strategiske steder for at informere publikum om adgangsforbuddet.

Det er nøjagtig samme område, der har været spærret af i 2019, 2020 og 2021. Et område, der alene på grund af sin udformning, umiddelbart må give anledning til undren. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at der er taget mere hensyn til en MTB-bane, der ligger klos op ad ulvenes kerneområde og ulvegraven, end der er taget hensyn til at sikre ulven fred til at yngle.

Forskerne på Århus Universitet har skrevet et fagligt notat, ”Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden” Her anbefaler forskerne at lukke et område i en radius på mindst 500 meter fra ulvenes ynglested. Dette er langt fra opfyldt med den hidtil anvendte afspærring. Forskerne skriver yderligere, at færdsel på vejene i området bør kunne fortsætte, også inden for afspærringen. Det er dog en forudsætning, at der ikke foregår en tilstrømning til området i yngleperioden. Dette, ved vi, helt sikkert sker og er sket, ligesom det er dokumenteret, at MTB-ryttere kører rundt inde i det afspærrede område.

Trods disse for Naturstyrelsen kendte overtrædelser af forbuddet, mod færdsel i ulvenes yngleområde, samt tilstrømning af nysgerrige personer til området, er der absolut intet fortaget for at imødegå disse forstyrrelser. Foreningen Ulvetid er bekendt med at overvågning af området med kamera har været diskuteret, både internt i NST men også med MST. Af årsager vi ikke kender, er der det til trods, ikke etableret overvågning af området.

Danmark er forpligtet til at drage omsorg for beskyttelsen af de ynglende ulve. Det er ikke nok at sætte skilte op, og håbe de har den tiltænkte virkning. Det skal sikres, at forbuddet rent faktisk overholdes. Det fremgår af punkt 27 i EU Sag Nr. C-674/17 ”Tapioladommen”

Klagepunkt 2.

Det fremgår af den nationale ulveovervågnings (DCE Århus Universitet og Århus Naturhistoriske museum) seneste kvartalsrapport fra 4. kvartal 2020, at der er til dato registreret 27 ulve med kendt genotype i Danmark.

14 ulve med kendt genotype er indvandret fra Tyskland, og 13 ulve med kendt genotype er født i Danmark. Hertil kommer en hvalp født i Stråsø plantage i 2017, som man ikke fik DNA fra. Ud over de 14 kendte indvandrere fra Tyskland er der er registreret DNA fra mindst en ulv yderligere, som er indvandret fra Tyskland formodentlig i 2013. De to sidstnævnte og 8 af de indvandrede ulve samt 2 af de danskfødte ulve er sporløst forsvundet.

1 hunulv (GW1535f), som er født i Stråsø i 2019, er ikke observeret siden 14. maj 2020 og vil derfor på nuværende tidspunkt opfylde forskernes kriterier for ukendt status.

Samlet set er 13 ulve forsvundet sporløst i Danmark, siden ulven genindvandrede i 2012.

Vi ved fra forskerne fra den nationale danske ulveovervågning, at dødeligheden i den danske ulvebestand er så høj som 46%. Det er den højeste dødelighed i verden, 10 gange højere end den naturlige dødelighed hos unge ulve.

D. 17. maj 2021 publicerede det videnskabelige tidsskrift, Conservation Letters den videnskabelige artikel ”Where have all the young wolves gone?”, forfattet af Professor Peter Sunde et al.

Artiklen fastslår, at den høje kryptiske dødelighed blandt de danske ulve skyldes ulovlig efterstræbelse. Artiklen fastslår ligeledes, at de danske ulve forsvinder med en hastighed, der gør, at bestanden ikke kan opretholde sig selv. Hvis der ikke indvandrede ulve fra Tyskland, ville ulven uddø i Danmark.

Der er hverken fra politisk hold eller fra myndighedernes side (MST & NST) gjort noget for at efterforske, hvordan ulven forsvinder. Der er heller ikke gjort noget for at stoppe problemet med ulve der forsvinder uden at efterlade sig spor.

I vejledningen til Habitatdirektivet kapitel II.2.3 Meassures regarding the situations in Article 12 kan følgende læses:

“(21) However, for some species and in some situations, the adoption and implementation of purely prohibitive measures may not be sufficient, and may not guarantee effective implementation of Article 12. In such cases, Article 12 requires the adoption and implementation of preventive measures. It is also evident from the wording of Articles 12 and 1(i), and from the objective of “maintaining” a favourable conservation status, that Member States are bound by their obligations under Article 12 even before any reduction in numbers of the species has been confirmed or the risk of this protected species disappearing has become a reality………”

Der er altså ingen tvivl om, at Danmark er forpligtet til AKTIVT at beskytte ulvene.

Forpligtelsen om at beskytte ulven fremgår yderligere af præmis 26, 27 og 48 i EU Sag Nr. C-674/17 ”Tapioladommen”

Ifølge forskerne er det sandsynligt at ulvebestanden nærmer sig udryddelse i Danmark, uden nogen ansvarlig dansk myndighed reagerer og undersøger sagen med henblik på at få stoppet problemet.

Foreningen Ulvetid har derfor i flere omgange rettet henvendelse til såvel myndigheder, som direkte til Miljøminister Lea Wermelin og gjort opmærksom på at Habitatdirektivets Artikel 2 foreskriver medlemsstaten er forpligtet til at opretholde eller genoprette ulvebestanden i Danmark i gunstig bevaringsstatus. Vi har henvist til ovenstående vejledning og domspræmisser.

Vi har fået svar på vores henvendelser til Miljøministeren. Et svar som ikke besvarer vores spørgsmål og kritik af den manglende beskyttelse af ulvene, og som ikke indikerer at ministeren har til hensigt at sætte ind overfor den manglende beskyttelse af ynglende ulve, eller for at stoppe den ulovlige jagt på ulvene.

Status er, at der stadig intet er gjort fra Miljøministerens, eller myndighedernes side for at rette op på den manglende beskyttelse af ulvene.

På den baggrund fremsender vi hermed denne klage over den manglende beskyttelse af ulvene i Danmark, til EU-kommissionen.