I 2021 valgte NST at alle klager over Naturstyrelsens måde at beskytte de ynglende ulve på, skulle sendes til Klageportalen. Det betød at al henvendelse til NST i Vestjylland og Randbøl ikke blev behandlet.

Foreningen Ulvetid er stærkt utilfredse med den for styrelsen havde valgt ag flere årsager:

1  Den gennemsnitlige behandlingstid i forbindelse med miljøsager hos Klageportalen i følge deres egen hjemmeside er 8 måneder. Vi kan altså forvente sagen behandlet omkring årsskiftet 21/22. Det må siges at være komplet uacceptabelt. En klage over manglende beskyttelse af ulvene i Stråsø er en hastesag da ynglesæsonens start allerede var startet på det tidspunkt beskyttelsen trådte i kraft.

2. En klage via Klageportalen er en meget tidskrævende, og kompliceret affære.

3. Prisen for at klager er 1.800 Kr. Det finder vi uacceptabelt.

Ikke desto mindre klagede vi via Klageportalen, sendte en klage til NST i Vestjylland og en klage til NST i Randbøl

Vi har INTET svar fået endnu. Dato opdateret 31.08.2021

 

Du kan læse vores klage herunder:

 

Naturstyrelsen

  1. 16.04. 2020 

Klage vedrørende Naturstyrelsens beslutning om ”Tidsbegrænset forbud mod adgang til et område af Stråsø Plantage af hensyn til ynglende ulve ” J.nr. 21/09357.

 

SAGEN:

Af det i overskriften nævnte dokument fremgår, at ”Naturstyrelsen i Vestjylland i en mail af 22. marts 2021 har anmodet om, at offentligheden forbydes adgang i en nærmere angivet periode til et nærmere angivet område.”

Naturstyrelsens hovedkvarter efterkommer ønsket med denne tekst, som her er gengivet i citat, hvor de dele af den originale tekst, der ikke vedrører vores klage, er udeladt.

”Naturstyrelsen, Hovedkontoret afgør hermed i medfør af naturbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, at det er forbudt for offentligheden at færdes indenfor et i størrelsesordenen 275 ha stort område af Stråsø Plantage, jf. nedenstående kort. og at forbuddet:

  • Vedrører det på vedlagte kortbilag gult angivne område ejet af Naturstyrelsen.
  • Gælder fra d.d. til og med 31. juli 2021.
  • Ikke gælder for offentlighedens færdsel på skovvejene Lystlundvej, Troldtoftvej, Hedevej, Planteskolevej, Springbjergvej og Damgårdsvej, jf. kortet nederst.
  • Skal oplyses via tavler, skilte eller andet, hvor offentligheden typisk bevæger sig ind i området samt på Naturstyrelsens hjemmeside”

I begrundelsen for afgørelsen fremgår det blandt andet:

  • ”At befolkningen efter corona-nedlukningen i 2020 stigende omfang besøger området, og som en konkret trussel mod ulvens ynglemuligheder har nogle haft en direkte opsøgende adfærd overfor ulve i området, herunder gennem konstateret indtrængning i områder med adgangsforbud. Dette kan afstedkomme forsætlige forstyrrelser for ulvens ynglemuligheder.
  • At afgrænsningen af området beror på viden oplyst af ulveforskerne suppleret med en rekognoscering tidligere udført af Naturstyrelsen Vestjylland med henblik på at identificere områder, som må anses for de mest attraktive som skjul for ulven.”

Ovenstående er ligeledes gengivet i citat, hvor de dele af den originale tekst, der ikke vedrører vores klage, er udeladt.

 

KLAGE:

På baggrund af ovenstående og det faktum, at Naturstyrelsens tidligere års forsøg på at beskytte de ynglende ulve kan konstateres ikke havde den ønskede virkning, og at Naturstyrelsen ikke har draget konsekvensen af dette ved at forbedre den utilstrækkelige beskyttelse samt iværksat overvågning af ulvene, hvilket Danmark er forpligtet til i følge Habitatdirektivet, gør Foreningen Ulvetid hermed indsigelse mod:

  1. Manglende konsistens mellem den af DCE anbefalede sikkerhedsafstand på 500-800 meter og den faktiske udformning af det afspærrede område.

Ifølge et fagligt notat, rekvireret af Miljøstyrelsen, og udformet af DCE d. 21.maj 2020 med titlen ”Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden” anbefales det af forskerne, at der holdes en sikkerhedsafstand på 500 – 800 meter fra yngleområdet.

Denne sikkerheds afstand er IKKE overholdt.

  1. Manglende afspærring at vejene i området.

Vejene i det afspærrede område er åbne for færdsel. Disse veje er i forvejen lukket for motortrafik hele året. Det må derfor antages, at disse veje kun har ubetydelig- eller slet ingen betydning som trafikåre i området.

Af ovenstående faglige notat fra DCE fremgår endvidere at:

”Færdsel på regulære, dagligt befærdede skovveje inden for sikkerhedsafstanden bør som udgangspunkt kunne fortsætte som før, da ulvene ved deres valg af ynglested har vænnet sig til denne færdsel. Sidstnævnte forudsætter naturligvis, at der på sådanne veje ikke foregår tilstrømning af nysgerrige i en grad, som vurderes forstyrrende for ulvene.”

 

At der er tale om en kraftig stigning i antallet af personer, der færdes i området og ulovligt bevæger sig uden for de veje, hvor det fortsat er lovligt at færdes, og således forstyrrer ulvene, efterlader Naturstyrelsens egen orientering til ministeren ikke tvivl om. (Styrelsens j. Nr. 21/09357). Heraf fremgår:

” Det kan konstateres, at både antallet af personer i området og personer med opsøgende adfærd overfor ulve er steget mærkbart i 2020: Et betydeligt antal personer forlod skovvejene og gik ind i forbudsområdet, hvilket potentielt kan forstyrre ynglende ulve; der er et territoriehævdende ulvepar i Stråsø; med kun ét ynglende ulvepar i Danmark er beskyttelsen af arten helt afhængig af beskyttelsen af ulveparret i Stråsø. Naturstyrelsen vurderer på den baggrund, at der i 2021 er behov for at øge graden af beskyttelse inden for de 275 ha.”

I en henvendelse fra Poul Ravnsbæk fra Naturstyrelsen i Vestjylland til Lasse Jensen fra Miljøstyrelsen, vedrørende et Skypemøde afholdt d. 8. marts 2021, fremgår desuden, at NST sidste år måtte gribe ind, da MTB-ryttere, formodentlig fra det nærliggende MTB-spor, havde kørt i det lukkede område.

På den baggrund kan vi konstatere at forskernes udsagn om, at

” Sidstnævnte forudsætter naturligvis, at der på sådanne veje ikke foregår tilstrømning af nysgerrige i en grad, som vurderes forstyrrende for ulvene”, nødvendigvis må afstedkomme en total lukning af det område, der afspærres, for at sikre de ynglende ulve fred.

 

  1. Manglende overvågning af området for at sikre mod ulovlig færdsel.

Overvågning af området har faktisk været behandlet på førnævnte Skypemøde mellem NST og MST d. 8.marts 2021, hvor Kent Olsen fra Naturhistorisk museum og Peter Sunde fra DCE Århus Universitet også deltog. Det resulterede i følgende kommentarer fra Poul Ravnsbæk til Lasse Jensen:

”NST orienterede, at NST efter aftale med MST overvejer at iværksætte et styrket opsyn og en overvågning i den kommende periode i lyset af forlydender om overtrædelser af adgangsforbuddet sidste år.” 

” MST vil undersøge regelgrundlaget for at indføre adgangszonering, herunder kameraovervågning af ureglementeret færdsel og omfanget og grundlaget for at begrænse befolkningens adgang, samt mulighed for at retsforfølge eventuelle overtrædelser af et adgangsforbud.” 

NST overvejer ud over information og skiltning at iværksætte overvågning med vildtkamera af ulovlig færdsel – vel at bemærke på en måde, hvor der alene tages foto af ulovlig færdsel på arealer, der lukkes for adgang og hvor der undgås foto af reglementeret færdsel. Der erhverves og opstilles i givet fald et antal MMS-kameraer, og DCE vil blive pålagt at udlevere alt sit billedmateriale fra forbudszonen til rådighed for NST’s forvaltningsmæssige anvendelse, herunder til en eventuel retslig forfølgning i forhold til ulovlig færdsel. DCE vil rådgive NST i valg af kameratype og om placering af kameraer.” 

Trods Ulvetids aktindsigt hos såvel Naturstyrelsen som hos Miljøstyrelsen har det ikke været muligt at finde ud af, hvem der besluttede, at området ikke skal overvåges, ligesom det ikke har været muligt at finde ud af, på hvilken baggrund denne beslutning er taget.

Under alle omstændigheder er det yderst problematisk, at der ikke gøres noget for aktivt at overvåge området eller på anden måde sikre ulvene fred til at yngle.

 

I henhold til nedenstående EU-dokumenter (C-504/14 ”populært kaldet Caretta caretta sagen1”, ”Sag C-103/00 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik2” og ”Guidance document on strict protecion of animal species of community interest under the Habitats Directive 92/43/EEC3”), er Danmark forpligtet til aktivt at beskytte ulvene. Det er ikke tilstrækkeligt at oprette et afspærret område og håbe på, at alle mennesker overholder påbuddet. Der skal aktivt gøres noget for at sikre ulvene. I et område med så stor kryptisk dødelighed, og hvor der sidste år gik noget galt, da ulvene ikke fik hvalpe, eller hvalpene ikke overlevede, stilles der krav til en ekstra indsats for at sikre ulvene fred til at yngle.

Foreningen Ulvetid protesterer derfor mod den måde, Naturstyrelsen har valgt at beskytte de ynglende ulve på. Vi forventer en revurdering af den nuværende beskyttende zone, således at den lever op til forskernes anbefaling og bestemmelserne i Habitatdirektivet, og at der ved oprettelsen af en sådan zone tages højde for, at man bør anvende forsigtighedsprincippet. Området bør lukkes helt for offentlig færdsel. Desuden mener vi, at en aktiv overvågning af området er absolut nødvendig. Forskerne har allerede mange kameraer i området, hvorfra der kunne hentes billeder af de personer, der overtræder forbuddet.

 

DOKUMENTATION

  1. EU-dommen i sag C-504/14, populært kaldet ”Caretta caretta sagen”, viser med al ønskelig tydelighed, at når det handler om at beskytte en ynglende Bilag IV-art, Er myndighederne forpligtet – ikke bare til at lovgive om beskyttelsen – men også at drage omsorg for at beskyttelsen rent faktisk virker efter hensigten. Dommen viser over en bred kam, at forpligtelsen overfor EU ikke er opfyldt, hvis myndighederne ikke effektivt beskytter arten mod forstyrrelser, når de yngler. Specielt vil vi fremhæve Det tredje klagepunkt i sagen” for så vidt angår påstanden om, at Den Hellenske Republik har undladt at anvende præcise, specifikke og effektive beskyttelsesforanstaltninger. Punkterne 65, 139/140, 160, 161 og sidste paragraf i punkt 163, er specielt relevante.
  1. punkterne 8, 13 og 35/36 i Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 30. januar 2002. – Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Hellenske Republik. – Traktatbrud – direktiv 92/43/EØF – bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter – beskyttelse af arter. – Sag C-103/00. understreger ligeledes, at forpligtelsen til at beskytte ynglende bilag 4 arter rækker ud over afspærring og skiltning.
  1. Ifølge ”Guidance document on strict protecion of animal species of community interest under the Habitats Directive 92/43/EEC”, som er en vejledning til at fortolke Habitatdirektivet, gælder følgende:

” However, for some species and in some situations, the adoption and implementation of purely prohibitive measures may not be sufficient, and may not guarantee effective implementation of Article 12. In such cases, Article 12 requires the adoption and implementation of preventive measures. It is also evident from the wording of Articles 12 and 1(i), and from the objective of “maintaining” a favourable conservation status, that Member States are bound by their obligations under Article 12 even before any reduction in numbers of the species has been confirmed or the risk of this protected species disappearing has become a reality. Even if a species has a favourable conservation status and is likely to have this in the foreseeable future, Member States should take preventive measures to protect the species by effectively prohibiting the activities indicated in Article 12.”.

 

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

 

Ulv i Danmark – Naturligvis