Under vores henvendelse til MST kan du læse svaret fra MST

Miljøstyrelsen

Att. Lasse Jensen

Angående forsøg med ulvesikrede mobile hegn

I Miljøstyrelsens (MST) pjece, ”Tilskud til ulvesikring af hegn i to områder” kan man læse, ” Som et forsøg yder Miljøstyrelsen tilskud til alternative ulvesikrede mobile hegn med fire eltråde. Disse hegn tager i videst muligt omfang udgangspunkt i det opsætningmateriale, som de professionelle fåreavlere bruger i forvejen, så merudgifter ved opsætning og nedtagning af ulvesikrede hegn bliver så lav som muligt.”

Forsøget udløber med udgangen af 2022.

Miljøminister Lea Wermelin oplyste d. 14. oktober, på et møde i Miljø og Fødevareudvalget (MOF), at ” vi har igangsat forsøg med mobile hegn.” Det ligger i kortene at ”vi” i praksis er MST.

Hvori består forsøget i.

De mobile forsøgshegn, som MST yder tilskud til er, langt hen ad vejen, magen til de mobile hegn der i forvejen er godkendt som ulvesikrede. Altså skal øverste tråd være minimum 110 cm. over jorden og nederste tråd 20 cm. (maksimalt 30 cm.) over jorden. Forskellen er at forsøgshegnene kun består af 4 tråde, mod 5 tråde i de -på nuværende tidspunkt – godkendte hegn.

Hvad er succeskriteriet for hvorvidt disse hegn kan godkendes?

Det står noget hen i det uvisse, hvad succeskriteriet for hegnsforsøget er. Hvordan skal man evaluere resultatet når forsøget slutter?

Hvis, der har været flere angreb af ulv på fårene, og hegnet var uden fejl og med minimum 4500 volt, giver det nok sig selv at hegnet ikke er egnet.

Anderledes svært bliver det at bedømme, om man kan konkludere at hegnet er ulvesikkert hvis der har være 0, 1 eller 2 angreb. Dels ved vi, at selv de godkendte hegn ikke er 100 % sikre, og dels handler det i høj grad af om der er ulve i området med disse forsøgshegn, og – i givet fald – hvor mange, og hvor erfarne ulve der er tale om.

Hvorfor vil man forsøge med hegn med 4 tråde?

Umiddelbart syntes der kun at være en forklaring. Det er at de fåreavlere der anvender mobile hegn i forvejen, har grejet til at sætte disse hegn op. Der er altså penge at spare, dels på tråd, men i særdeleshed på udstyret til opsætning af hegn med 5 tråde. Det er der i sig selv ikke noget galt i, bortset fra risikoen for at ulven finder vej ind i folden på grund af den større afstand mellem trådene.

Spørgsmålet er jo i sidste ende, hvad der sker hvis forsøget ser ud til at falde positivt ud, fordi de ulve der er i området i forsøgsperioden, ikke er interesseret i får, men der senere kommer andre ulve der gerne tager får, og ikke ser det som et problem at forcere et hegn med kun 4 tråde.

Hvis hegnet er godkendt, er der risiko for at en ulv bliver udråbet til ”problemulv”. MEN for at regulere en ulv kræves det, at der ikke kan findes en anden brugbar løsning. (rent bortset fra at ulven skal være i gunstig bevaringsstatus). Spørgsmålet vil uvægerligt rejse sig ”er der ikke andre brugbare løsninger” eksempelvis et hegn med 5 tråde?

Hvad er alternativet?

De mobile hegn af fabrikatet Rappa der anvendes i ulvezonerne i dag, er med 4 tråde, hvilket naturligvis vil medføre at det vil være meget belejligt, for fåreavlerne at få dem godkendt som ulvesikre – eneste problem er at de kun er ca. 90 cm. høje.

Rappa producerer 5 trådet mobile hegn 120 cm. høje, type WSZ5 og et 120 cm højt hegn 6 trådet, type WSZ6.

Begge disse typer kan sættes op efter de selv samme principper som de 4 trådede hegn, og er derfor et naturligt valg, i et område med ulve.

Hvad vil forsøget ende ud i?

Som vi ser det, kan forsøget ikke tjene noget formål i forhold til udformningen af et ulvesikkert hegn. Det vil kunne tage mange år før der kan drages en endelig konklusion.

Ulvetid mener det er fåreavlernes forsøg på at slippe billigt omkring ulvesikringen, og sikre sig erstatning på folde hvor hegningen med stor sandsynlighed er utilstrækkelig. Efter vores mening er det et spørgsmål om at man ikke vil investere i det rette maskineri, til trods for det findes på markedet, og der ovenikøbet er mulighed for at få tilskud til det.

Spørgsmålet er også, om fåreavlerne er de rette til at administrere hegnene, og dermed forsøget.  Som vi beskriver herunder, kunne noget tyde på at fåreavlerne ikke er opgaven voksen, og i øvrigt har økonomisk interesse i udfaldet af forsøget.

Det betyder, at det må forventes at forsøget i bedste fald ikke kan bruges til at drage nogen konklusion, og i værste fald vil koste en del får livet.

 

Hvordan ser virkeligheden ud?

Undertegnede har besøgt Stråsø plantage for at se på disse mobile hegn. Af tidsmæssige årsager blev det desværre kun til et enkelt hegn, på Vind hede. Om det hegn, er et af ovennævnte forsøgshegn, kan jeg ikke vide, men uanset om svaret er nej, eller ja, var det hegn bestemt ikke egnet til at holde ulven ude.

Hegnet, som jeg undersøgte, var på privat område, hvorfor det kun var muligt at undersøge under halvdelen af hegnet, som var den del af hegnet der var ud til offentlig vej. På folden gik omkring 50-80 får. Hegnet var af formodentlig af fabrikatet Rappa, dog var nogle af ”stolperne ” af andet fabrikat. Hegnet var som udgangspunkt 95 cm højt, med 4 tråde. Nederste tråd varierede i højde over jorden. Jeg målte op til 38 cm. Afstanden mellem eltrådene var nogle steder meget stor, på grund af stolperne ”af andet fabrikat” havde trådholdere der var flytbare og som konsekvens heraf, havde mere eller mindre tilfældige afstande. Hertil kom at højden på øverste tråd blev målt ned til 79 cm. Det skal bemærkes at den lave højde på kun 79 cm. skyldtes at Rappastolpen var beskadiget, idet den øverste trådholder var knækket af og man derfor blot havde brugt den næstøverste trådholder.  I øvrigt var den nederste tråd overgroet af græs, flere steder. Desværre havde jeg ikke fået en af vores hegnstestere med, så jeg ved ikke hvilken spænding der var på hegnet.

Den anbefalede ”normalafstand” mellem nederste tråd og jorden er 20 cm. Den maksimale afstand er 30 cm. Jeg målet op til 38 cm.

Den generelle højde på hegnet burde være 110 cm, men var 95 cm.  og den laveste højde, som jeg målte, var 79 cm.

Med andre ord: Hegnet var alt for lavt, og ikke i orden.

Rent faktisk har Ulvetid folk i Stråsø-komplekset jævnligt, og vi kan derfor dokumentere en lang række hegn. Vi finder det påfaldende at vi til dato endnu ikke har set et mobilt hegn som er 110 cm. højt, til trods for der er givet tilskud til disse hegn, hvilket der ikke gør til 95 cm. høje hegn.

Nu kan man tænke om vi ikke er ude i petitesser. Svaret er nej. Ulve er ekstremt dygtige til at finde lige nøjagtig det sted hvor det er lettest at komme ind. Det er derfor af vital betydning at hegnet ikke har svage punkter.

Hvad nu hvis et af disse hegn vil medføre at vi en dag står med en ”problemulv”?

Desværre er begrebet ”problemulv” blevet et begreb, som anvendes af snart alle mennesker.

Foreningen Ulvetid accepterer ikke begrebet ”problemulv” i denne sammenhæng.

”Problemulv” er et begreb, som sandsynligvis stammer fra forskerne i Århus, der formodentlig anvender det for at undgå den meget lange officielle beskrivelse af hvornår en ulv kan reguleres, efter retningslinjerne i Artikel 16 i Habitatdirektivet. Af samme årsag anvender forskerne formodentlig altid anførselstegn, når de bruger begrebet ”Problemulv”

Det skal derfor understreges, at det er Foreningen Ulvetids opfattelse, at de hegn der nu testes, i praksis ikke giver fårene tilstrækkelig beskyttelse ved et eventuelt ulveangreb, og derfor ikke vil kunne retfærdiggøre en tilladelse til regulering af en, eller flere ulve, i og med en af de overordnede betingelser, for at give tilladelse til at regulere efter Artikel 16 stk. 1 litra a-e, ikke er opfyldt, da der findes en anden brugbar løsning – højere/bedre hegn. Og i øvrigt også andre foranstaltninger.

Det vil, som tingene står nu, også være problematisk, at regulere ulv i Danmark, i forhold til den anden overordne betingelse i Artikel 16. Idet ulvens bevaringsstatus i Danmark, langt fra er det niveau (gunstig bevaringsstatus), som vil kunne retfærdiggøre regulering. Rent faktisk vil, netop ulvens bevaringsstatus i Danmark være problematisk i forhold til at tillade regulering af ulv, uanset højden på hegnet.

Vi imødeser meget gerne:

1: Hvad er baggrunden for at MST ”går på kompromis” med den nuværende definition på et ulvesikkert hegn, når der produceres mobile hegn, som opfylder det nuværende krav til ulvesikring

2: Hvad er succeskriteriet for hvorvidt de testede hegn kan få MST’s blåstempling som ulvesikre? Et svar på hvordan MST vil evaluere forsøget med de 4 tråede hegn?

3: Har MST gjort sig tanker om hvorvidt resultatet af disse forsøgshegn er valide, i forhold til hvorvidt de hegn der gives tilskud til, er indrettet og vedligeholdt efter forskrifterne? Herunder hvorvidt hegnene overholder højdekrav (110 cm og maks 30 cm over jorden) samt om spændingen er 4500 volt, eller mere?

4: Mener MST at det er i overensstemmelse med god skik at overlade kontrollen af et forsøg med hegn til private fåreavlere, uden disse kontrolleres, når forsøgene i sidste ende kan munde ud i en blåstempling af forsøgshegnene, som værende ulvesikre? Ulvetid er meget skeptisk overfor denne fremgangsmåde, da vi igennem en længere periode har kontrolleret og dokumenteret hegn i området. Det vi har set, mener vi bestemt langt fra vidner om fåreavlerne har styr på deres hegn, som i nogle tilfælde er i meget dårlig stand, og på ingen måde er egnet til at holde ulve ude.

5: Har MST et overblik over om de hegn, der gives tilskud til, i forbindelse med denne forsøgsordning, rent faktisk overholder de krav MST stiller til hegnet? Spørgsmålet rejses fordi vi endnu har til gode at se et sådan hagen i en ulvezone, til trods for vi jævnligt færdes i området.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

SVAR FRA MST:

Kære Ole Pedersen

Tak for din mail indeholdende overvejelser omkring Miljøstyrelsens forsøg med ulvesikring af mobile hegn med fire tråde. Vi har tidligere drøftet emnet telefonisk, men jeg har nedenfor indsat svar de fire konkrete spørgsmål der stilles nedenfor.

Ad. 1

Miljøstyrelsen etablerede i 2017 en tilskudsordning til ulvesikring af hegn. Se link https://mst.dk/natur-vand/natur/artsleksikon/pattedyr/ulv/tilskud-til-ulvesikring-af-hegn/. Selvom tilskudsordningen både giver mulighed for at yde tilskud til stationære og mobile hegn, var efterspørgslen efter tilskud til ulvesikring af mobile hegn meget begrænset. Miljøstyrelsen gik derfor i dialog med de berørte fåreavlere, som bl.a. begrundede den manglende efterspørgsel med, at ulvesikring af mobile hegn med 5 tråde ville medføre, at driften af hegnene (opsætning og nedtagning) ville blive uforholdsmæssig tung, da fåreavlernes udstyr og maskiner kun var tiltænkt max 4 tråde, og fåreavlerne derfor skulle køre mindst to omgange hver gang hegnene skulle sættes op eller tages ned. Miljøstyrelsens forsøg (model 3) tager i videst muligt omfang udgangspunkt i det opsætningmateriale, som fåreavlerne anvender i forvejen, så merudgifter/drifttid ved opsætning og nedtagning af ulvesikrede hegn bliver så lav som mulig, samtidig med at hegnet er konstrueret så ulveangreb i videst muligt omfang afværges. Miljøstyrelsen bemærker at mobile hegn som etableres efter model 3 har øverste og nederste tråd placeret i samme højde som et almindeligt ulvesikret hegn (model 1) og at afstanden mellem nederste tråd og næstnederste tråd ikke må være mere end 25 cm og afstanden mellem de øvrige tråde ikke må være mere end 35 cm, hvor kravene til et alm. ulvesikret hegn (model 1) er henholdsvis 20 og 30 cm. Erfaringerne med hegnene (model 3) er indtil videre begrænsede men gode, da der endnu ikke har været ulveangreb bag et af disse hegn.

Ad. 2

Hvorvidt ordningen (model 3) gøres permanent vil bero på en konkret vurdering. Er erfaringerne med hegnene fx for begrænsede eller har der ikke været risiko for ulveangreb i de områder hvor hegnene har været anvendt kan der ordningen ikke gøres permanent.

Ad. 3

Når Miljøstyrelsen yder tilskud til ulvesikrede hegn, har styrelsen en klar forventning om, at tilskudsmodtager er interesseret i at de husdyr som hegnet er tiltænkt. Hvis husdyrene skulle blive angrebet, bliver hegnene gennemgået af en af Naturstyrelsens vildtkonsulenter, hvorved hegnene derved gennemgår kontrol. Dette “setup” er det samme som gør sig gældende for Miljøstyrelsens øvrige typer af ulvesikrede hegn. Miljøstyrelsen tager Ulvetids informationer om mangelfulde hegn alvorligt. Hvis Ulvetid har informationer om hvor hegnene er placeret og hvem der ejer de pågældende hegn kan Miljøstyrelsen tage initiativ til at undersøge om de konkrete hegn måtte være etableret som ulvesikrede hegn med tilskud fra Miljøstyrelsen. Er dette tilfældet kan Miljøstyrelsen tage kontakt til husdyrholderen med henblik på at udbedre evt. fejl og mangler.

Ad. 4

Se besvarelse af spørgsmål 3.

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis