Endnu en gang forsøger vi at klage til Miljøministeren over den efterhånden mere og mere klare mangle på beskyttelsen af de dannske ulve. Den manglende beskyttelse, som Habitatdirektivet giver dem, men som ikke kommer dem til gode på grund af en mangelfuld indsats fra myndighederne.

Ansvaret for myndighedernes manglende indsats, mener vi ligger hos den øverste chef – Miljøminister Wermelin.

Det er den nye vejledning fra EU “Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet” der har givet os nye informationer, som vi mener det er værd af foreholde ministeren.

Henvendelsen er sendt i kopi til Susanne Zimmer MF, som vi har besøgt på Christiansborg, og som kæmper ulvenes sag. Susanne Zimmer sidder i Miljø og Fødevare udvalget, (MOF) og kan således indkalde miljøministeren i samråd, og stille spørgsmål til ministeren. I de tilfælde er ministeren nødt til at fremkomme med et svar på spørgsmålet, modsat de “svar” vi tidligere har fået hvor ministeren ikke forholder sig til vores spørgsmål.

Vores henvendelse/klage kan læses herunder. Nederst på siden kan du se Lea Wermelins svar:

Kære Miljøminister Lea Wermelin

Foreningen Ulvetid har ved flere lejligheder rettet henvendelse til Miljøminister Lea Wermelin for at gøre opmærksom på den manglende beskyttelse af ulvene i Danmark. Seneste klage over den manglende beskyttelse, var et 9 sider langt veldokumenteret dokument, som blev sendt til ministeren d. 15. juni 2021. De fremsatte påstande i dokumentet var underbygget via referencer til videnskabelige kilder, Habitatdirektivet og tidligere EU-domme.

Ministerens svar startede med ”Jeg så helst, at ulven ikke var kommet til Danmark, da Danmark er et lille land med en høj befolkningstæthed”. Sådan starter ministerens svar også ved vores tidligere henvendelser. Rent faktisk har det intet med vores henvendelse at gøre, og det er faktuelt forkert. Den øvrige del af svaret indeholdt intet, der blot lignede svar på de problematikker, henvendelsen indeholdt.

På den baggrund har Foreningen Ulvetid set sig nødsaget til at rejse en klage til EU-kommissionen.

Ikke desto mindre finder vi igen anledning til at stille spørgsmål til Ministeren, da Europakommissionen d. 12. oktober 2021, udgav ”Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet” herefter ”vejledningen”.

Vejledningen indeholder informationer der med al ønskelig tydelighed viser, at Danmark ikke opfylder sine forpligtelser i forhold til habitatdirektivet.

I henhold til punkt (1-4) i kapitel 1 i vejledningen er ”Et direktiv er bindende med hensyn til de tilsigtede mål. […] Ifølge fast retspraksis skal gennemførelsen være klar, præcis, loyal og have en uomtvistelig bindende karakter”

Med andre ord skal den danske forvaltning af ulven, opfylde kravene om beskyttelse af ulven i habitatdirektivet loyalt efter direktivets ord såvel som i ånd. Disse krav skal huskes i forbindelse med Artikel 2 i Habitatdirektivet.

Artikel 2

  1. Formålet med dette direktiv er at bidrage til at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden for det af medlemsstaternes område i Europa, hvor Traktaten finder anvendelse.
  2. De foranstaltninger, der træffes efter dette direktiv, tager sigte på at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for naturtyper samt vilde dyre- og plantearter af fællesskabsbetydning.

Medlemsstaterne skal med andre ord loyalt forfølge de tilsigtede overordnede mål med habitatdirektivet for at opretholde eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for ulven.

Som totalfredet art er ulven sikret imod indfangning, transport, drab samt forstyrrelser i yngleområdet i forbindelse med yngletiden.Til trods for disse helt klare og tydelige regler er der forsvundet 12 ulve sporløst i Danmark, som følge af krybskytteri.

Reproduktionen i Stråsø plantage er slået fejl i 2018, 2020 og 2021, til trods for vellykket reproduktion i 2017 og 2019. Det er ganske usædvanligt at et par revirhævdende ulve, ikke får et kuld levedygtige hvalpe, når forholdene er så optimale for ulvene, som tilfældet er i Stråsø. At det sker gentagne gange understreger, at der er behov for at undersøge hvorfor det ikke lykkedes for ulvene at få hvalpe, eller hvorfor de mister hvalpene i en tidlig alder.

Det er problematisk, at ulvene forsvinder og ikke reproducerer sig selv i Stråsøområdet. Noget tyder på, at myndighedernes hidtidige tiltag for beskyttelse af ulvene langtfra er tilstrækkelig. Det er ministerens ansvar at drage omsorg for at myndighederne efterlever kravene i Habitatdirektivet. Det er tilsyneladende ikke sket.

Kravene i Habitatdirektivet om en effektiv beskyttelse, af ulvene i Danmark fremgår af punkterne (2-11) og (2-19) i kapitlet ”Generelle juridiske betragtninger” i Vejledningen:

(2-11) ”Den fulde og effektive anvendelse af artikel 12 kræver på den ende side, at der etableres en sammenhængende retlig ramme, dvs. at der vedtages specifikke love eller administrative foranstaltninger, der effektivt forbyder de aktiviteter, der er nævnt i artikel 12, og på den anden side, at der anvendes konkrete foranstaltninger til at håndhæve disse bestemmelser på stedet med henblik på at beskytte de arter, der er nævnt i bilag IV. Denne dobbelte beskyttelse er af grundlæggende betydning for anvendelsen af artikel 12.”

(2-19) ”Medlemsstaterne har derfor pligt til både at indføre et forbud i lovgivningen (i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1) og effektivt at håndhæve og gennemføre dette forbud, hvilket omfatter forebyggende foranstaltninger (f.eks. bevidstgørelse om de eksisterende forbud, overvågning osv.). Det fremgår også af ordlyden af artikel 12 og artikel 1, litra i), og af målet om at “opretholde” en gunstig bevaringsstatus, at medlemsstaterne er bundet af deres forpligtelser i henhold til artikel 12, allerede inden en reduktion af en art er blevet bekræftet, eller inden risikoen for, at en beskyttet art forsvinder, er blevet en realitet. Selv om en art har en gunstig bevaringsstatus og sandsynligvis vil have dette inden for en overskuelig fremtid, bør medlemsstaterne også træffe forebyggende foranstaltninger for at beskytte arten mod de aktiviteter, der er anført i artikel 12.”

Det fremgår meget tydeligt, at beskyttelsen af ulven i Danmark skal være effektiv, og ikke blot være en retslig eller administrativ ramme, med et effektivt værktøj til at beskytte ulvene, også i praksis. Det er ikke sket i Danmark indtil nu.

I vejledningens BILAG III ”Gennemførelse af habitatdirektivets artikel 12: Eksemplet med ulve:” findes eksempler som understreger behovet for en effektiv beskyttelse af ulvene, for at være på linje med kravene i Habitatdirektivet.

Side 95. ” […] For de fleste medlemsstater og regioner er ulven også opført i bilag II er som en prioriteret art, der kræver udpegning af særlige bevaringsområder og passende bevaringsforanstaltninger. […]”.

Ulven er på bilag II i Danmark. Det mener vi yderligere skærper kravet om effektiv beskyttelse af ulven.

Denne tekst fremgår af Side 96 i vejledningen. ”Den formelle gennemførelse artikel 12 i national lovgivning skal suppleres af yderligere gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre streng beskyttelse baseret på de specifikke problemer og trusler, som ulven står over for i en given sammenhæng. Myndighederne skal ikke blot forbyde de handlinger, der er anført i artikel 12, de skal også træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forbuddene ikke overtrædes i praksis. Dette indebærer f.eks., at myndighederne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre (ulovlige) drab på ulve og beskytte deres raste- og yngleområder, f.eks. deres huler og deres “rendezvous-områder”

I dette eksempel understreges at der stilles krav om effektiv beskyttelse af såvel ulvene generelt, som af yngleområderne.

På side 96 i vejledningen foreslår kommissionen endvidere nogle midler, der kan tages i brug for at opnå ovenstående beskyttelse.  Forslaget ses herunder.

”Et eksempel på en foranstaltning, der effektivt håndhæver artsbeskyttelsesbestemmelserne, er oprettelsen af effektive hold til bekæmpelse af krybskytteri udstyret med hunde, der kan opspore gift. Krybskytteri, fælder og giftig lokkemad er en stor trussel for ulve mange steder”

Som det fremgår klart og tydeligt af ovenstående, kræves der langt mere af myndighederne for at beskytte såvel ulvene generelt, som de ynglende ulve, end blot lovgivning og en utilstrækkelig afspærring af yngleområdet. Der kræves kontrol, overvågning og bekæmpelse af krybskytteri.

Foreningen Ulvetid imødeser et svar på hvordan Ministeren vil sikre at myndighederne i fremtiden vil beskytte ulvene for at leve op til kravene i EU’s habitatdirektiv.

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis

MILJØMINISTERS SVAR

Brev fra miljøminister Lea Wermelin – Svar på din henvendelse af 25. november 2021