POLITIANMELDELSER: Hvad kan man anmelde?
Der kommer jævnligt bemærkninger om ”han burde politianmeldes” i forbindelse med ting der skrives på nettet/Facebook. Her tænker jeg først og fremmest, på folk der tilsyneladende, helt åbenlyst tilstår at have udført en ulovlig handling, i forbindelse med ulve.
For nylig skrev en jæger om en hændelse hvor hans hund, som åbenbart ikke var i snor, pludselig satte efter et eller andet dyr, som angiveligt skulle have været en ulv. Ulven skulle på et tidspunkt være vendt rundt og jagtet hunden. Til trods for, at historien på flere punkter ikke virker troværdig, var der folk der mente at jægeren burde politianmeldes.
Ulvetid har gennem tiden politianmeldt flere lovovertrædelser. Den ene var rettet mod Andreas Åblings læserbrev, hvor han opfordrede til at skyde ulve. Det fik han en bøde på 8000 kr. for.
Ved en anden anmeldelse, der blev afvist af anklageren, ringede jeg til ham for at få uddybet hvorfor han ikke ville tage sagen. Anklageren var en flink mand, som gav sig tid til at forklare mig hvorfor vores anmeldelse ikke kunne føres ved domstolen. På den måde fik jeg et ganske godt billede af hvornår en sag har en chance for at blive taget op af anklageren.
For at få sigtet en person, er det ikke nok at personen skriver, og tilsyneladende indrømmer, eller siger han/hun har gjort noget ulovligt. Man skal kunne BEVISE at ulovligheden HAR fundet sted.
Hvis han/hun derimod skriver, eller siger noget ulovligt, er sagen oplagt idet han jo så selv har leveret beviset.
Anklageren skal tro på at en sigtelse vil føre til domfældelse, ellers tager anklageren den ikke. Juridisk arbejdes der med et begreb, ”grovhedskriterie” Det indebærer at lovovertrædelsen skal have en vis grovhed for den vil blive kørt af anklageren. Dette gør man for at små bagateller ikke skal spamme hele retssystemet.
I Andreas Åbling stilfælde var sagen klar. Han opfordrede, på et offentligt medie, til at udføre en ulovlig handling, ”skyde ulve” . Derfor blev sagen ført, og Andreas Åbling fik en bøde på 8000 kr.
I tilfældet med jægeren, er sagen lige så klar. Den vil anklageren aldrig gå videre med. Problemet er ”Beviset”. Der er ikke skygge af bevis, som vil holde i en retssag. Det eneste ”vi har” er en avisartikel, hvor jægeren fortæller, at hunden løb efter ulven.
Hvad er forseelsen? Rent faktisk kun, at hans hund ikke var i line og han ikke havde fuld kontrol over den. Der skete jo intet andet (juridisk set)
Der er tale om en ”sag”, hvor det er yderst tvivlsomt om sagen ville overholde kravene i forbindelse grovhedskriteriet, det er unægtelig ikke den store forbrydelse at gå med hunden uden line, i alt fald så længe det ikke har konsekvenser for nogen eller noget.
Men helt sikkert er det, at ”forbrydelsen” aldrig kan bevises. Vi har kun en avisartikel, hvori jægeren beskriver hændelsen. Hvis jægeren, i en retssag, påstår at det var en løgnehistorie, han skrev i artiklen, har anklageren intet at køre sagen på. Der er ikke skygge af bevis for hændelsen.
Nu ved I hvorfor Ulvetid ikke altid politianmelder folk. som kommer med bombastiske udtalelser på nettet, og tilsyneladende tilstår for åben skærm.!