Til Folketingets ombudsmand.

Jeg har på Foreningen Ulvetids vegne klaget til miljøministeren og Justitsministeren over manglende og fejlagtig implementering af Habitatdirektivet i dansk lovgivning. Denne klage blev sendt d. 10. maj.

Justitsministeren gjorde efter få dage opmærksom på, at min henvendelse hørte under Miljøministerens ansvarsområde.

Den 24. maj sendte jeg, igen på Foreningen Ulvetids vegne, en klage over den manglende beskyttelse af ulvene i Danmark til Miljøminister Lea Wermelin.

Når jeg skiver om begge henvendelser i samme klage, skyldes det at Miljøministeren har valgt at svare på begge henvendelser i et og samme dokument.

Klagen fra 10. maj (vedhæftet, Dokument 1) handler om at Habitatdirektivets artikel 12 stk. 1 litra b og d, som siger:

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod:

  1. a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen
  2. b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer
  3. c) forsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen
  4. d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Ulven, som denne klage omhandler, er på habitatdirektivets bilag IV, hvorfor ulven er beskyttet i overensstemmelse med Artikel 12.

Artikel 12 stk. 1 litra b og d er implementeret i dansk lovgivning i to love:

1 Naturbeskyttelseslovens § 29a, som gælder de arter der listet på bilag 3 i loven

2 Jagt og Vildtforvaltningslovens § 6a og §7, som gælder de arter der listet på bilag 1 i loven.

Ulven er ikke medtaget på hverken Naturbeskyttelseslovens bilag 3 eller Jagt og Vildtforvaltningslovens bilag 1.

Da et EU-direktiv ikke har retslig virkning i medlemslandene, herunder Danmark, betyder det, at ulvene ikke nyder den beskyttelse, som foreskrevet i habitatdirektivets Artikel 12 stk. 1 litra b og d.

Miljøminister Lea Wermelin svarer i en vedhæftet fil på mail d. 27. juni 2022 (vedhæftet, dokument 2) at det er Miljøministeriets vurdering, at habitatdirektivet er implementeret korrekt i dansk lovgivning, idet hun henviser til et bilag fra Miljøministeriets Departement, som var vedhæftet mailen af 27 juni. (vedhæftet, dokument 3). I bilaget skriver Departementet, at ulven er beskyttet, i og med ulven er opført på bilag 4 i habitatdirektivet.

Det er IKKE i overensstemmelse med Folketingets egne oplysninger som findes her: https://www.eu.dk/da/fakta-og-tal/s%C3%A5dan-lovgiver-eu/eus-love

EU-domstolen har taget stilling til et direktivs direkte virkning i et medlemsland i sagen Van Duyn mod Home Office, med denne formulering:

”Princippet om direkte virkning vedrører også retsakter i afledt ret, dvs. retsakter vedtaget af EU’s institutioner, såsom forordninger, direktiver og afgørelser, som er udledt af de principper og målsætninger, der er fastlagt i traktaterne. Dog er rækkevidden af den direkte virkning afhængig af typen af retsakt.

  • Forordninger. Forordninger har direkte virkning. Artikel 288 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde præciserer nemlig, at forordninger har direkte virkning i medlemsstaterne. Domstolen afklarede i sin Politi mod Ministero delle finanze-dom, at dette er en fuld direkte virkning.
  • Direktiver. Direktiver er retsakter rettet mod medlemsstaterne, og som skal gennemføres i national lovgivning. Domstolen anerkender dog i visse sager direktivers direkte virkning for at beskytte privatpersoners rettigheder. Derfor fastslog Domstolen i sin Van Duyn mod Home Office-dom, at et direktiv har direkte virkning, når bestemmelserne i det er ubetingede og tilstrækkeligt klare og nøjagtige, og når EU-medlemsstaten ikke har gennemført direktivet inden fristen. Det kan dog kun have direkte vertikal virkning, dvs. at medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre direktiver, men at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig et direktiv over for en privatperson (se Ratti-dommen).”

Her hæfter jeg mig særligt ved teksten: ” Det kan dog kun have direkte vertikal virkning, dvs. at medlemsstaterne er forpligtede til at gennemføre direktiver, men at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig et direktiv over for en privatperson

Den fulde tekst kan ses her:

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=LEGISSUM:l14547

Under alle omstændigheder har den manglende implementering medført, at en konkret anmeldelse fra en borger, der netop omhandler overtrædelse af Habitatdirektivets Artikel 12 stk. 1 litra b og d, er blevet afvist af specialanklageren ved Midt og Vestjyllands politi (Vedhæftet, dokument 4), med henvisning til, at der ikke er begået noget strafbart i følge dansk lov.

Det skal tilføjes, at i en mundtlig forespørgsel, rettet til Specialanklageren, oplyser denne, at der på baggrund af dansk lovgivning ikke kan rejses sag vedrørende det anmeldte forhold.

Det er naturligvis utilfredsstillende med disse modstridende oplysninger og behandling af sager hos vores myndigheder.

I henvendelsen af 10. maj klager vi endvidere over forkert implementering af Habitatdirektivets Artikel 12 stk. 1 litra b, som lyder:

forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

Denne tekst er ændret i Jagt og Vildtforvaltningslovens §7 og Naturbeskyttelseslovens § 29a til:

De dyrearter, der er nævnt i bilag 1 (hhv bilag 3) til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden

Problemet er, at der er tilføjet ”med skadelig virkning”. Det er en tilføjelse, som tilføjer en betingelse til loven, i forhold til Habitatdirektivet.

Af ” Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (2021/C 496/01)” punkt 2-7 fremgår det at ”Dette betyder også, at nationale gennemførelsesforanstaltninger bør garantere fuld anvendelse af direktivet uden at ændre dets vilkår, selektivt at anvende dets bestemmelser eller tilføje yderligere supplerende betingelser eller fravigelser, som ikke er fastsat i direktivet”.

Ved at tilføje ”med skadelig virkning” er der jo tydeligvis tale om en tilføjelse af en yderligere supplerende betingelse, hvorved der iht. dansk lovgivning åbnes mulighed for at forstyrre ynglende bilag IV arter, hvis det ikke kan bevises at forstyrrelsen havde skadelig virkning. Altså en ekstra bevisbyrde i forhold til Habitatdirektivet.

I det vedhæftede bilag fra Miljøministeriet Departementet (Vedhæftet, Dokument 3), afvises vores påstand med henvisning til  ” Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet (2021/C 496/01”, punkt 2-37.  som siger, ”at en aktivitet, der forsætligt forstyrrer en art i et sådant omfang, at det kan påvirke dens overlevelseschancer, formering eller reproduktionsevne, eller som medfører beskadigelse af udbredelsesområdet eller fortrængning af arten, bør anses for en »forstyrrelse« som omhandlet i artikel 12.”

Det mener vi ikke kan anvendes til at indføje ”med skadelig virkning” ikke mindst på baggrund af den meget klare definition i punkt 2-7.

Vi ønsker en afklaring af om det er i orden at tilføje ”med skadelig virkning”.

Klagen af 24, maj omhandler dels det, der efter vores opfattelse er Ministerens svigt i forhold til at beskytte ulvene, som foreskrevet i Habitatdirektivet, og dels Ministerens og myndighedernes oplysninger om ulovlig færdsel i et – af Naturstyrelsen – afspærret område for ynglende ulve, hvor der foreligger dokumentation for at Foreningen Ulvetid misinformeres af Ministeren.

Hvad det første angår, har vi i klagen af 27. maj til ministeren (Vedhæftet, dokument 5) foreholdt ministeren, at ulvene i Danmark forsvinder i et helt unormalt antal. At ulve i Danmark dør i et uforholdsmæssigt stort antal, kan ses af denne artikel med Professor Peter Sunde fra DCE (Den nationale ulveovervågning, Århus universitet):

https://www.tvmidtvest.dk/midt-og-vestjylland/ny-forskning-i-danmark-draeber-vi-ulve

Peter Sunde, mfl. har skrevet en videnskabelig rapport, hvoraf det er bevist, at ulvene efter al sandsynlighed bliver skudt/dræbt:

https://www.researchgate.net/publication/351633855_Where_have_all_the_young_wolves_gone_Traffic_and_cryptic_mortality_create_a_wolf_population_sink_in_Denmark_and_northernmost_Germany

Der er til dato intet gjort fra ministerens side for at undersøge, hvad der sker med de forsvundne ulve, uagtet at § 47 i Jagt og Vildtforvaltningsloven forpligter ministeren til at sikre loven overholdes.

I sit svar (vedhæftet, dokument 2) forholder Ministeren sig overhovedet ikke til dette kritikpunkt. Det er desværre ikke usædvanligt at vi ikke får svar på vores spørgsmål og kritikpunkter, når vi skriver til Miljøministeren.

Et andet kritikpunkt i vores henvendelse af 24. maj er, at vi anser den – ifølge forskerne – unaturlige situation i Stråsøkomplekset, ikke har fået afkom, eller afkommet ikke har overlevet, i årene 2018, 2020 og 2022, for i høj grad at kunne skyldes den mangelfulde beskyttelse af de ynglende ulve. Her er der specielt to punkter der er kritisable.

  1. Området, der lukkes for offentlig færdsel i yngletiden, lever ikke op til de anbefalinger, som forskerne på den nationale ulveovervågning, DCE (Århus Universitet) anbefaler i deres faglige notat ”Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden”. Ikke desto mindre skriver Miljøministeren, at afspærringen tager udgangspunkt i et fagligt notat fra forskerne hos DCE ”Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden”. Forskerne skriver i dette dokument (komma) at der anbefales minimum 500 meter fra ynglestedet til offentlig fladefærdsel. Dette afstandskrav har aldrig været opfyldt i Stråsøreviret.

På den baggrund mener vi at have fået oplysninger, der ikke har hold i virkeligheden.

  1. Ministeren skriver også at ”der kun er konstateret ganske få ikke alvorlige overtrædelser af udgangsforbuddet” i den lukkede ynglezone, i hendes svar af 27. juni.

Det er direkte misinformation, eller skal vi kalde det usandt.

I et dokument fra Miljøstyrelsens Styrelseschef Mads Jensen og Vicedirektør Signe Nepper Larsen (j. Nr. 21/09357)  til Miljøministeren (Vedhæftet, dokument 6) skriver Miljøstyrelsen: ” Det kan konstateres, at både antallet af personer i området og personer med opsøgende adfærd overfor ulve er steget mærkbart i forstyrre ynglende ulve; der er et territoriehævdende ulvepar i Stråsø; med kun ét ynglende ulvepar i Danmark er beskyttelsen af arten helt afhængig af beskyttelsen af ulveparret i Stråsø.”

Dette står i skærende kontrast til de oplysninger vi modtager fra ministeren, til trods for hun er informeret korrekt af Miljøstyrelsen. Det finder vi helt uacceptabelt.

Vi håber du har mulighed for at tage sagen op. Skulle du have brug for supplerende oplysninger, står vi naturligvis til rådighed.

Vedhæftede dokumenter:

Dokument 1: Dokument 1-Til justitsminister Mattias Tesfaye og Miljøminister Jea Wermelin

Dokument 2: Dokument 2-Brev fra Miljøministeriet – Svar på din henvendelse af 10. og 24. maj 2022

Dokument 3: Dokument 3-Bilag til Foreningen Ulvetid

Dokument 4: Dokument 4-Brev-fra-politiet-Slut-749-ANM

Dokument 5: Dokument 5-Ulveforvaltningen i Danmark

Dokument 6: Dokument 6-Akt 2 – bilag 3

Links:

Habitatdirektivet: https://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CELEX:31992L0043:DA:HTML

Vejledning om streng beskyttelse af dyrearter af fællesskabsbetydning i henhold til habitatdirektivet: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021XC1209(02)&from=DA

Naturbeskyttelsesloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1986

Jagt og Vildtforvaltningsloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/265

Faglige notat fra DCE: Ulvens sårbarhed over for forstyrrelser i yngletiden: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notatet_2020/N2020_40.pdf

Med venlig hilsen

Ole Pedersen

Formand

Foreningen Ulvetid

Maglemosen 1 – 4070 Kr. Hyllinge – Danmark

Tlf.: + 45 60613739

Mail: formand@ulvetid.dk

Hjemmeside: www.ulvetid.dk

Ulv i Danmark – Naturligvis