EU-kommissionens formand, Ursula Von Der Leyen har taget styrepinden ud af hænderne på Miljøkommissær Virginijus Sinkevicius.

Det vi har været vidne til på det seneste, er meget usædvanligt:

For godt et år siden stemte EU-kommissionen mod et forslag fra Schweiz om at ændre ulvens beskyttelse fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet”.

Lidt tidligere på året havde Østrig forsøgt at få lempet beskyttelsesreglerne i EU.

Begge disse forsøg blev kategorisk afvist af Virginijus Sinkevicius, som udtalte at de muligheder der er for at beskytte husdyr i habitatdirektivets artikel 12/16, var tilstrækkelige, hvis de blev brugt korrekt.

Nu – et år senere er det et faktum at kommissionen er vendt 180 grader. Ursula Von Der Leyen, har smidt Virginijus Sinkevicius under bussen og selv taget over. Det vil sige, at Virginijus Sinkevicius er stadig miljøkommissær, bare ikke for ulven.

Det kunne se ud som om Von Der Leyens personlige negative holdning til ulven og et EU-valg lige om hjørnet, har fået hende til at tage roret i ulvespørgsmålet. Det virker helt absurd at hun på den måde desavouerer sin egen miljøkommissær.

Når man tager i betragtning hvor meget der er blevet gjort for at alt skal foregå på et fagligt videnskabeligt grundlag, virker det dybt bekymrende at kommissionsformanden, på grund af egne holdninger og ambitioner starter et korstog mod en enkelt art. Det er en kendsgerning at andre arter, som bjørn, los og jærv også skaber problemer i visse områder. Det faktum at Von Der Leyen ensidigt går efter ulven, viser at det ikke er biologiske fakta der ligger til grund for beslutningen, men personlig drevet motivation.

Hvad sker der så nu?

Den korte version, hvor alle ”formaliteterne” udelades, er at forslaget om nedgradering af ulve, sættes på dagsorden ved det næste møde i den Stående Komite i Bern Konventionen. Da EU råder over de stemmer som EU-medlemslande ikke afgiver, har kommissionen i realiteten 27 stemmer. Det giver næsten sig selv at EU er udslagsgivende, da der kun er 51 medlemslande i Bern Konventionen.

Hvis målet er at få flyttet ulven fra habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5, er det vigtigt for kommissionen at få nedgraderet ulvens fredningsstatus under Bern Konventionen.

Det skyldes at EU har ratificeret Bern Konventionen, og dermed ikke kan beskytte ulven ringere i habitatdirektivet, en den er stillet i Bern Konventionen.

Det næste møde i Bern Konventionen er slutningen af november 2024. Der kan i realiteten afholdes et møde før, men spørgsmålet er om man vil samle alle medlemmer i den stående komite, blot for at nedgradere fredningen af ulven.

Hvis, eller man skal måske snarere sige når Bern konventionen har nedgraderet ulven, kan EU- kommissionen færdiggøre sit forslag til nedgraderingen i Habitatdirektivet. Forslaget sendes derefter til Ministerrådet, som i sidste ende skal stemme om hvorvidt det kan vedtages. Hvis Ministerrådet stemmer for forslaget, er det en realitet at ulven kommer på bilag 5.

Det er dog vigtigt at notere sig, at ifølge Habitatdirektivets artikel 19 stk. 2 kan forslaget kun vedtages, hvis der er enstemmighed i Ministerrådet. Om det kommer til at ske, afhænger af hvad der sker fra nu af og frem til afstemningen.

Nogle af de ministre, der forventeligt sidder i ministerrådet, har sendt en opfordring til kommissionen i februar 2023, om ikke at fremsætte forslaget om nedgradering af ulvens fredningsstatus. Hvis blot en af dem holder fast, vil forslaget falde, og ulven forblive på bilag 4.

Hvad betyder det hvis ulven flyttes fra bilag 4 til bilag 5?

Uanset om ulven er på bilag 4 eller 5 er den fredet.

Arter på bilag 4 kan kun reguleres hvis 3 betingelser alle er opfyldt

  1. Reguleringen skal opfylde en af betingelserne i Artikel 16 stk. 1 Litra a), b), c), d), eller e).
  2. Der må ikke være andre muligheder for at løse problemet
  3. Arten skal være i gunstig bevaringsstatus.

Desuden gælder det at arten stadig er fredet, selv om den har opnået gunstig bevaringsstatus.

Arter på bilag 5 kan reguleres hvis arten er i Gunstig bevaringsstatus.

Med andre ord vil det være væsentlig lettere at give tilladelse til regulering når ulven er på bilag 5.

Hvad vil der ske hvis man lader ulven selv regulere bestandens størrelse?

Ulven vil indledningsvis brede sig til egnede habitater i forskellige områder. Man vil derfor se en relativ hurtig forøgelse af bestanden i de første år hvor ulven kommer tilbage til et område.

Antallet af ulve der kan være i et givet område, afhænger af den biologiske bæreevne. Når det punkt, hvor balancen mellem ulve og byttedyr nærmer sig, vil hastigheden i bestandsforøgelsen falde. På et tidspunkt vil der være balance mellem ulve og byttedyr og ulvebestanden vil herefter ligge på et relativt konstant niveau. Det kan dog være forskellige faktorer som kan påvirke bestanden.

Der er ikke mange steder i verden, hvor det er den biologiske bæreevne, der er afgørende for antallet af ulve i området. I praksis er det den politiske ”bæreevne” som bestemmer hvor mange ulve der kan tolereres fra menneskets side.